Ladby Kirke

Fredningsnummer 382514

Den 800 år gamle ruin har siden 1600-tallet været udsat for et voldsomt forfald. Kirken blev anvendt som kapel efter den havde mistet sin status som sognekirke. Dette kapel forsøgte Ladby-bønderne at holde sammen på frem til 1750'erne. Her blev den sidste hele mur nedtaget og anvendt til vedligeholdelse af Herlufsholm. Genbrug er jo ikke en ny tanke, så mangt et fundament har formentlig haft en fortid som mur i Ladby kirke.
Den sidste rest af kirkens fundament blev efterhånden overgroet og gennembrudt af vegetation, hvorved rødder havde løftet murværket ud af orden. Derfor valgte Nationalmuseet at få samlet stumperne inden det var for sent. Under arkæologisk arkitekt Charlotte Haas' ledelse, har to murere været i gang i knap et år. Charlotte Haas har været ansvarlig for at brokkerne blev placeret, hvor de med størst sandsynlighed har siddet engang. Efter dette arbejde fremstår ruinen nu, så man tydeligt kan se kirkens grundform med kor, skib, mands- og kvindeindgang. 

 

 

 

Tilbage til Nedlagte kirker, ruiner og kirketomter

 

Om kirker

 

Folkekirkerne