Krarup Kirke 

Brahetrolleborg-Krarup-Øster Hæsinge Pastorat – Fåborg Provsti – Fyens Stift – Sallinge Herred – Svendborg Amt

Krarup Kirke ligger på en høj naturlig bakke og kan ses viden om. Kirkens ældste mure er fra 1200-tallet. De er opført med rå kampesten på fint forarbejdede og profilerede sokkelsten. Af den ældste romanske kirkebygning er endnu dele af kor og skib bevaret. Senere tiders ombygninger har dog gjort, at de profilerede sokkelsten ligger i uorden.
Kirken var i middelalderen indviet til Sct. Morten.
På nordøstsiden af kirkegården, ikke langt fra det nuværende graverhus, lå der en skole i 16-1700 tallet. I 1805 blev der bygget en af de navnkundige Reventlowske skoler i byen - skolen ligger for foden af kirkebakken mod vest og hedder i dag Den gamle Skole. Nord for den gamle Reventlowske skoles have var i middelalderen en helligkilde.

Kirkens hjemmeside 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne