Kædeby Kirke

Sydlangeland Pastorat – Langeland-Ærø Provsti – Fyens Stift – Langelands Sønder Herred – Svendborg Amt

Humble Sogn på Sydlangeland er et af Øens største sogne, hvor man tidligere havde en præst og en kapellan, samt præstegård og kapellangård. I 1828 sælger man kapellangården for et beløb - som må have været stort og en god forretning, for i 1881 kan man i Humble Sogn bygge en ny kirke på Ristinge, og i 1885 også en ny kirke i Kædeby. Begrundelsen var at der begge steder var sket en befolkningstilvækst, og man følte, at der var for langt til Humble Kirke. De første årtier brugte man stadig kirkegården i Humble Kædeby Kirke - betegnelsen kirke er kommet i de senere år, da den ellers blev kaldt Kædeby Kapel - blev indvieit i juli 1885.Den er tegnet af Arkitekt Emil Schwanenfliiget ( 1847-1921) en meget benyttet arkitekt.Opført i røde teglsten i korsform med skifertag med et meget spidst tårn med klokke, som betjenes med snoretræk inde fra Kirkeloftet. I apsis er der tre vinduer med malet glas, på det midterste som udgør altertavlen er malet en kristusfigur med æble og scepter.Døbefonten i gule mursten er fra1957. Orglet blev installeret i 1985, er velklingende med 4 stemmer - købt fra en anden kirke. Kirke er bygget af dårlige materialer, som kræver meget vedligehold. i 1991 ville det daværendemenighedsråd have lukket kirken og allerhelst have revet den ned. Men for en ordens skyld blev der indkaldt til orienteringsmøde, og man havde dækket op til 15- 20 personer, men der kom langt over 100 personer som ikke ønskede kirken nedlagt. I 2002 kunne man tage kirken i brug igen efter en stor indvendig renovering, så den nu har et enkelt, meget lyst og stilrent kirkerum uden udsmykning, men er utrolig flot, især midt på dagen når lyset falder ind gennem det farvede glas i apsis. Kirken har plads til godt 100 personer.

Skrevet af Asger Kristensen, Menighedsrådsformand Humble, Kædeby og Ristinge på Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne