Hjallelse Kirke

Hjallese Pastorat – Hjallese Provsti – Fyens Stift

Navnet Hjallese – Hielløse stammer fra en bebyggelse langt tilbage i tiden. Endelsen er en afsvækket form af –løse, som især findes i stednavne på øerne. Betydningen af løse-endelsen kan ikke tolkes med fuldstændig sikkerhed. En ret almindelig forklaring går ud på, at den skal sættes i forbindelse med områder med enge og græsgange, altså et naturbestemt ord.
Forstavelsen kommer muligvis af "hillæ", en forhøjelse. I stednavne bruges den om tømmerbygninger, gudehuse af træ – specielt om forhøjningen, hvorpå gudebilledet var anbragt. Denne fortolkning kan anvendes på Hjallese som et højt beliggende sted med enge og græsgange i nærheden.
Som alle andre landsbyer fik Hjallese en sognekirke. Det kan konstateres, at den første kirke i Hjallese allerede er nævnt i optegnelser fra 1100-tallet som en af de allerførste stenkirker på Fyn.
I 1961 afsatte Dalum Sogneråd en grund til kirke på dispositionsplanen. Grunden var den gamle kirkegrund. I 1968 nedsatte Dalum menighedsråd et uvalg til forberedelse af en kirkesag i Hjallese – dog uden egentlige beføjelser.
I de kommende år blev der afholdt adskillige møder i udvalget. På et møde i juli 1970 oplyste generalsekretæren i Københavns kirkefond bl.a., at når et sogn når et indbyggertal på mellem 5.000 og 10.000 bør man igangsætte forberedelse til et kirkebyggeri. Under hensyntagen til befolkningstallet i Dalum sogn på ca. 13.000 måtte det anbefales, at man straks gik i gang med at indhente forskellige oplysninger.
Mange forhandlinger blev ført med Odense kommune om et større center med bibliotek, fritidsklub og daginstitution samt kirke. Økonomien strammede til i kommunen, og slutresultatet blev, at der udelukkende skulle opføres en kirke på den 6.000 m2 store grund ved Hjallesegade – Torpvej – Julagervænget. Grunden erhvervede menighedsrådet 12.7.1978.
Forskellige planer med en arkitekt fra København blev drøftet, men enighed blev ikke opnået. Nye drøftelser og nye skitser. Den 25.19.1979 blev et skitseprojekt udarbejdet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen, Odense, sendt til godkendelse i Kirkeministeriet, som godkendte projektet den 25.10.1979.
Mange møder blev afholdt mellem byggeudvalg og arkitekt. Alt blev endevendt. Det færdige projekt blev godkendt af Kirkeministeriet 25.9.1981. Derefter blev der opstillet en tidsplan for byggeriet, og for første gang så det ud til, at den kunne overholdes: Indvielse september 1983.
Byggeriet blev sendt i udbud hos håndværkere, som afgav licitationstilbud. 1. spadestik blev taget af Poul Schmidt-Møller den 17.2.1982. 11.9.1983 blev Hjallese Kirke indviet.
Kirken blev i 1983 prisbelønnet af Odense kommune. Det skete, fordi kirken dels var yderst funktionel, dels fordi den i sine smukke omgivelser og med den enkle fremtoning oplevedes som et udtryk for dansk kirketradition og menighedsliv. Ved kirkens hovedindgang sidder en plade som omtaler det.
Alteret skulle oprindeligt være et bord af træ. Men efter arkitektens forslag gav ikke dette den nødvendige "tyngde" i det forholdsvis store rum. Derfor blev det af beton.
Lehn Petersen tegnede sølvtøjet i en ret klassisk udformning. Odense guldsmeden Per Harild lavede kirkesølvet: Kalk, oblatæske og disk.
Døbefonten blev naturligt udformet i det samme materiale. Oprindeligt tænkt placeret nede ved døren. Men det ville vist ikke kunne blive godkendt. Så drøftede man idéen om at sætte den på hjul. Men den skulle ned og have fat i betonen.
Prædikestolen blev efter et bevidst valg let og anbragt på gulvet. I mange situationer været rart, at den kunne flyttes.
Orglets placering var ønsket af udvalget: Placeret på sidevæggen ikke for langt væk , men heller ikke for tæt på alteret. Efter en særdeles god rådgivning af en lokal organist, byggede Marcussen & Søn et barokorgel, som senere blev udbygget.
Der var lange overvejelser med hensyn til, hvordan bænkene skulle placeres i rummet. Samt hvor lange de skulle være (fra 2 m til 3 m). Tanken var oprindelig, at de skulle stå skrå eller med en vis krumning. Mange opstillinger med modeller viste klart, at det ikke var nogen let opgave. Resultatet blev, at menigheden sad "på tværs" i rummet, altså mere ved siden af hinanden end bag hinanden.
I 1997 begyndte de første drøftelser af mulighederne for at bygge om og til ved kirken. Tegninger blev udarbejdet af arkitektfirmaet Gråbrødrene, Odense, og finansieringsmuligheder undersøgt. 1. august 2002 blev 1. spadestik taget, rejsegilde blev afholdt 11.12.2002 og 13. april 2003 blev de nye lokaler taget i brug: Nyt køkken, to kontorer til organist og sognepræst, et nyt mødelokale, en ændring af de to konfirmandlokaler og en lille kælder blev resultatet.
I den forholdsvis "nye" Hjallese Kirke findes en hel del kunstværker. Indkøbet af de flest skyldes en arv. En af sognets flittige kirkegængere, Else Steffens, døde i sommeren 1989. Af hendes testamente fremgik, at menighedsrådet var eneste arving til hendes kontante formue (et ganske betydeligt beløb), og at denne skulle anvendes til udsmykning i Hjallese Kirke.
Ved indkørslen til kirken står en granitfigur "Madonna", skabt af den schweiziske kunstner Bernhard Haering.
På kirkegavlen ud mod Hjallesegade ses et ca. 1,5 m højt stentøjskors i en stålramme.
I våbenhuset ses "Vægkors med kristrose", udført af Agnete Brittasius, Frederikshavn.
De små billeder på gangene er udført af afdøde kunstner Otto Deleuran, som boede i Hjallese, da kirken blev opført. .
I en lille vinduesniche på vestvæggen nær indgangen står kunstværket "Nadveren" udført af billedhugger Evgeni Prokopov under dennes ophold på Hollufgårds Gæsteatelier i 1992. Den er direkte inspireret af kunstnerens besøg i Hjallese Kirke. Figuren er skænket af borgere i Hjallese, som samlede penge ind til en gave til kirken i anledning af dens 10 års jubilæum.
På vestvæggen hænger to billeder i bladguld på masonit udført af Lotte Aunkilde. Begge billeder har titlen "Treenigheden".
På sydvæggen hænger et maleri udført af Erik Friberg med titlen "Opstandelsen".
På muren ved orglet står det krucifiks, som i kirkens første 10 år stod på alteret. Det er udført af kunstneren Oluf Jensen, Vrensted . Korset på alteret er udført i granit af Erik Brandt 2010.
I østvæggen ristede billedhuggeren Eiler Madsen, Odense i 1991 et skib. Skibet er det ældgamle symbol på kirken. Gennem verdens oprørte hav fører Kristus sin menighed frelst i havn. Skibet sejler med Solen og Korset.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne