Årslev Kirke

Sønder Højrup-Årslev Pastorat – Midtfyn Provsti – Fyens Stift – Vindinge Herred – Svendborg Amt

Som så mange andre af vore gamle landsbykirker ligger Årslev Kirke på en bakketop højt over de omliggende huse. Om den bakke, kirken er bygget på, fortælles i et gammelt sagn, at da pesten kom til Årslev sogn, var der mange, der blev syge og døde. Sygdommen var så voldsom, at alle i landsbyen døde. Nogen tid efter kom folk fra de omliggende landsbyer til Årslev, hvor man sørgede for at begrave de døde i en fællesgrav, hvorover der blev kastet en høj. Da der skulle udgraves en kælder i højen til et oliefyr, fandtes tydelige spor af en massegrav i bakken under kirken. I forbindelse med indføring af naturgas til kirken i 1988 blev denne kælder fyldt op.
For den travlt forbipasserende kan kirken også godt i andre henseender ligne flertallet af vore landsbykirker. Dog vil den besøgende, der er opmærksom, hurtigt se, at denne kirke ikke er som de fleste kirker. Den er af den såkaldte langhustype, hvor skibet og koret er af samme bredde og uden egentlig adskillelse. Kirken tilhører den byggeperiode, der kaldes den gotiske periode. Byggematerialet er også det af gotikken foretrukne, nemlig munkesten. Man kan godt forestille sig, at skibet er opført først. Det har været forsynet med et bjælkeloft, hvor brædderne enten har været lagt ovenpå bjælkerne, så disse var synlige, eller var slået under bjælkerne som en stor glat flade. Skibet har måske været brugt som kirke indtil eller medens man byggede koret, og dermed gjorde selve langhuset færdigt mod øst. I det indre markeres adskillelsen mellem kor og skib kun ved en bue tværs over rummet. Men oprindeligt har der også været den forskel, at koret, samtidig med opførelsen, har været forsynet med to krydshvælv, medens skibet stadig havde bræddeloft. Det er først 100 år senere, muligvis op mod 1500-tallet, at dette loft er blevet afløst af et par store, indmurede, ottedelte hvælv. Samtidig hermed må tårnet være opført. Det har oprindeligt været højere, end det er nu. Da biskop Jacob Madsen visiterede Årslev Kirke i 1590, skrev han, at tårnet var meget forfaldent. Åbningen ind mod skibet og det lille nydelige krydshvælv er et oprindeligt træk. I nordmuren har der oprindeligt været en dør, som kvinderne gik ind af. Den er nu tilmuret og erstattet af et vindue. Vi ved, at helt op mod 1600-tallet har norddøren været brugt som indgang (kvindedøren). Den sydlige dør (mandedøren) bruges i dag som indgang til kirken. Om også våbenhuset stammer fra denne byggeperiode er ikke helt sikkert, man højst sandsynligt. Da biskop Jacob Madsen visiterede kirken den 27. marts 1590 kl. 7 om morgenen, noterede han sig, at våbenhuset var forfaldent. Murpillerne langs ydermurene er af nyere dato. De er i tidens løb blevet anbragt for at modtage det tryk, hvælvingen påførte murværket. I kirkens indre findes fra den ældste periode kun døbefonten. Den er af gotlandsk kalksten. Da biskop Jacob Madsen visiterede kirken, stod den i tårnrummet, hvor der oprindeligt var en dør. Kun døbte måtte komme ind i kirken. Derfor var døbefonten anbragt lige inden for døren i tårnrummet. Ud over prædikestolen i Årslev Kirke har "Aarslevmesteren" udført arbejdet med prædikestolen i Refsvindinge Kirke og altertavlen i Kullerup Kirke. Ifølge en vistnok oprindelig, men opmalet indskrift i malede felter umiddelbart under billederne fremgår det, at det er Jens Kruckow til Aarslevgaard, som har ladet stafferingen udføre. For at få plads til den nye prædikestol måtte Jens Kruckow til Aarslevgaarden lade flytte det stolestade, han havde fået indrettet i 1584, og hvoraf nu kun er bevaret to gavlstykker, de bærer Jens Kruckows og fru Dorthe Sandbergs våben i fladsnit mod sort bund. I stedet lod han i 1605 indrette de to stole, der i dag afslutter stoleværket op mod koret og som på gavlene bærer smukke snitværksvåbener af Jens Kruckows og Dorthe Sandbergs fædrene og mødrene våben. Han har rimeligvis også ladet stolene eller i hvert fald våbnene fint staffere og vel sagtens dertil benyttet samme maler, som også stafferede den nye prædikestol. De 2 alterstager er fra ca. 1650. På dørene i de 2 stolestader findes et symbol – et stort S med tre streger lodret igennem sig. Det er 3 sammenslyngede bogstaver I H S, som er forbogstaverne i en latinsk sætning, der betyder Jesus, menneskenes frelser. Kirkens altertavle er formodentlig fra tiden op mod 1800. Rammeværket er nyklassisk i sin opbygning. Indsat i storfeltet er et maleri udført i 1845 af H. Chr. Appelby. Billedet er en kopi efter Rubens berømte scene af korsnedtagelsen og næppe det, der fra første færd prydede tavlens storfelt. Et notat i provstesynsprotokollen fortæller, at det første billede blev ødelagt i 1844, måske i forbindelse med en nymaling af altertavlen. I 1963 blev altertavlen istandsat og nystafferet. Ved samme lejlighed blev maleriet i altertavlen og prædikestolens malerier restaurerede.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne