Sanderum Kirke

 Hjallese Provsti – Fyens Stift – Odense Herred – Odense Amt

Sanderum Kirke er på flere måder en enestående kirke, dels i henseende til sin størrelse, dels med hensyn til sin kunstneriske udsmykning. Kirkens kalkmalerier spænder tidsmæssigt både over romanske og gotiske malerier, og kirken rummer som én af de ganske få fynske kirker apsismalerier. Altertavlen af Claus Berg er sandsynligvis et forarbejde til den store altertavle i Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke, og ligesom denne et mesterværk i særklasse.
Den nuværende kirkes ældste kerne består af romansk apsis, kor og skib opført omkring år 1200 af tilhuggede granitkvadre. Betragter man kirken udvendig ser man, at apsis og kor er opført på en tre skifter høj, ualmindelig rigt og kraftigt profileret sokkel. I korets nordside sidder kirkens eneste intakte romanske vindue. Et nu tilmuret romansk vindue anes i sydsiden af apsis og et tilsvarende i nordsiden. Rester af en romansk vinduesudsmykning ses i apsidens østvindue. Karmstenen viser en liggende drage og vinrankeslyng. Tidligere prydede også kirkens skytshelgen ærkeenglen Mikael karmstenen, som viste Mikaels berømte kamp med dragen. Dette motiv er imidlertid i nyere tid blevet stærkt beskadiget ved indsættelse af et større apsisvindue.
Skibet er opført af rå og kløvet kamp uden sokkel. I skibets nordside anes den tidligere norddørs placering, som et afbræk i murværket under det nuværende vindue. Tilsvarende anes den gamle syddørs placering i murværkets brudte flade under vinduet i skibets sydside.
I senmiddelalderen ændres kirken, ved indbygning af tre hvælvinger i skibet og et i koret. Herved forhøjes murværket og samtidig opmures en ny kamtakket vestgavl i skibet med munkesten. Sidstnævnte bygningsdetalje ses tydelig i tårnrummet.
I senmiddelalderen opføres tårn og våbenhus samtidig. Ved denne lejlighed tilmures syddøren og adgangen til kirken sker fra nu af gennem våbenhuset på tårnets sydside. Inde i våbenhuset er opsat en gravsten over Christoffer Bang, vicarius i Odense. Figurstenen er erhvervet fra Gråbrødre Kirke i Odense efter dennes nedrivning.
I tårnets vestmur anes en nu tilmuret spidsbuet høj blænding. En næsten tilsvarende ses asymmetrisk placeret på tårnets nordside som et spring i murværket. Man har gættet på, at der her skulle have været en højtsiddende indgang. Sandsynligheden taler for dette, eftersom man i tårnrummet stadig har bevaret en smuk profileret dørniche. Denne dør måtte i så fald have været forbeholdt standspersoner, måske kirkeejeren, som ikke ønskede at benytte indgangen for lægfolket. Men en egentlig bygningshistorisk undersøgelse har ikke fundet sted. Ved tårnets vestside i hjørnet ved murpillen står stadig den gamle granitfod fra kirkens ældste døbefont.
Ligeledes i senmiddelalderen udvides kirken med de to korsarme. Disse var antagelig tiltænkt en funktion som kapeller, og næppe opført samtidig, hvad afvigelser i konstruktionen vidner om. Korsarmene har kamtakkede gavle med blændinger, hvoraf særlig den nordre påkalder sig opmærksomhed ved en smuk og særegen halvcirkelformet blænding. Altertavlens to bevægelige sidefløje stammer oprindelig fra en ca. 100 år ældre altertavle. Ifølge en restaureringsrapport fra 1972, hvor store dele af altertavlen var skilt ad, kan man tydeligt udskille 15 gamle figurer og én ny, nemlig figuren i venstre sidefløjs nederste række længst til højre. Af disse ældre figurer kan man yderligere skelne tre hold, som er udført med forskelligt håndelag og teknik. Hylder og snogitre i de bevægelige sidefløje er også ældre materiale, ligesom bagsiden, hvor store partier er forbrændt og ildskørnet ifølge konservator Jens Johansen. Kirkens font er unggotisk, fra anden halvdel af 1200-tallet og udført i gotlandsk kalksten. Kummen prydes af 17 arkader med trepasformede, spidse buer, i hvis hjørner er anbragt masker og rosetter i vilkårlig orden. Det nuværende dåbsfad og kande i messing er nyt og står kun fremme til daglig. Det gamle fad bruges ved dåbshandlinger. Sanderum Kirke har tre klokker, hvoraf dog kun de to er i brug. Den ældste klokke er ifølge en indberetning til Nationalmuseet i 1891 støbt i 1482 af Per Hansen, Flensborg. Da den gamle klokke revnede blev den taget ned, og den 17. februar 1985 blev den ny taget i brug.

Denne beskrivelse af Sanderum Kirkes historie er baseret på en tekst, som cand. mag. Jane Kjærgaard Andresen i 1999 udarbejdede for menighedsrådet, på Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne