Kerte Kirke

Skydebjerg-Orte-Kerte Pastorat – Assens Provsti – Fyens Stift – Båg Herred – Odense Amt

Kerte Kirkes historie kan, som de fleste gamle landsbykirker, dateres tilbage til middelalderen, dvs. 1100-tallet. Det formodes at stenbygningen har afløst en tidligere trækirke. Kirken omtales i Niels Hamundsøn Litles Testamente af 1295, hvor den får tillagt 2 Mark.
Det første af Kerte Kirke blev bygget som en romansk granitkirke, hvoraf resterne stadig står. Der var den gang en ganske lille kirke, hvor nu 3. og 4. hvælvingsfag ligger, regnet fra øst.
Den første udvidelse af kirken er det vestlige fag, som er opført af rå kampesten med tilhugne hjørnekvadre. Vestgavlen er af kampesten, og kun gavlspidsen er muret om med nye munkesten. Den romanske træ-vinduesramme omkring det tilmurede vindue i kampestensvæggen nord for orglet er ved restaureringen i 2016 dateret tilbage til kirkens opførelse. Der var dengang et lille kor med halvrund apsis. De blev fjernet ca. 1350, hvor skibet blev forlænget med to fag imod øst. Østgavlen er af munkesten med fladbuede blindinger og med delvis benyttelse af gammelt murmateriale.
Omkring 1400 blev det flade loft fjernet og kirken blev tilføjet fem fag krydshvælvinger. Korsfløjen, som blev kaldt "kapellet" blev tilføjet omkring 1450.
Kirken er en almindelig langhusbygning med skib og kor af samme bredde. Den er 28,15 m. lang, 6,14 m. bred og murene er 1,16 m. tykke. Tagværket er af eg, tidligere tækket med bly, men i 1788 udskiftet til tegl.
Det mest bemærkelsesværdige ved Kerte Kirke er, at kirketårnet ikke står ved kirkens vestende, men 16 m. sydvest for langhuset. Det er det eneste fritliggende middelalderlige tårn i landet. Der er andre fritliggende, men ikke et som det i Kerte. Derimod er der flere samtidige tårne i Skåne, som dengang var dansk. Det er opført af munkesten og altså yngre end den ældste del af kirken. Målene på tårnet er 14,75 m. i højden til toppen af kamgavlen, 6,5 m. x 6,5 m. i grundflade og 4,6 m. x 4.6 m. indvendig. Det blev restaureret 1650. Døren var tidligere placeret mod øst og var højtsiddende. Biskop Jacob Madsen nævner den i 1589 og skriver: "en liden trap op til".
Tårnets særlige placering er der flere forklaringer på. Den ældste beskrivelse af sagnet er skrevet af pastor Winther i indberetningen fra 1743. Han skriver, at årsagen til den mærkelige placering er "heel superstitieux, at da de i forrige tider bygde kirecken, blev alt det, som om dagen blev muuret på taarnet, bortreven om natten og kast paa det sted, hvor taarnet nu staar, hvorfor de da efter anvisning bygde det der."
Våbenhuset blev opført omkring 1250 og er bygget af munkesten. Oprindelig lå det lidt længere mod vest, men blev flyttet og sammenbygget med korsfløjen ca. 1632. I våbenhuset står den gammel kirkedør fra 1632 med smedede jernbogstaver.
Den nuværende altertavle er oprindelig dateret 1703, men har undergået en del forandringer med tiden, ligesom maleriet er skiftet flere gange.
Til skibets sydside er en krydshvælvet korsfløj, som er opført omkring 1450 af gamle granitkvadersten og munkesten. Korsfløjen benævntes tidligere "Capeilet" og har oprindelig været gravkapel, men er nu en del af kirkerummet.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne