Asperup Kirke

 

Asperup-Roerslev Pastorat - Middelfart Provsti - Fyens Stift - Vends Herred - Odense Amt

Den ældste stenkirke i Asperup er fra omkring 1180. Det er sjældent man så præcist kan datere en landsbykirke. Men da kirken blev restaureret i 1980'erne, fandt man en vinduesramme af træ. En videnskabelig undersøgelse viste, at træet var fældet 1170, og da træ skal ligge en tid før det bruges, er kirken sikkert fra omkring år 1180. I koret fremviser Ansgar en kopi af den ældste kirke: en lille romansk bygning med skib, kor og apsis. I 1500 tallet rev man apsis ned, forlængede koret mod øst og kirken fik sit store tårn. Tårnets 2 klokker er støbt i Lübeck i 1596 og 1598. Inskriptionen på klokkerne fortæller, at de egentlig skulle til Thy, men af en eller anden grund kom de altså ikke længere end til Asperup kirke. Næsten hvert århundrede har bidraget med noget til kirken. Døbefonten er naturligt nok det ældste møbel, som har stået her fra den ældste kirkes tid i 1180. Stenhuggeren har fundet den største og smukkeste sten til kirkens døbefont, som oprindeligt stod nede mellem kirkens to indgangsdøre, for indgangen til kirken og kristenlivet er dåben. 1300-tallet og 1400-tallet har bidraget med de to træfigurer fra kirkens katolske tid, som nu hænger på væggen under orglet: Madonna med barnet, og hendes mor Anna med Maria og Jesusbarnet, en såkaldt 'Anna-selv-tredje'. Kalkmaleriet over korbuen forestiller dommedag og er også fra 1400-tallet. Kristus troner som dommer i midten, siddende på himmelbuen. Man kan se hans sårmærker, og fra hans mund udgår et sværd og en lilje, billeder på retfærdigheden og nåden. Ved hans side står Maria og Johs. Døberen. De øvrige personer er formentlig apostlene. 1500-tallet er rigt repræsenteret i Asperup Kirke. Først den tunge jernbundne egetræsdær ved indgangen. Den latinske tekst siger på dansk: I det herrens år 1508 - kirkeværge hr. Hans Niels og Anders Hansen - Anders smed gjorde. Få år efter, omkring 1510-20, fik kirken sin store korsfæstelsesgruppe fra Claus Bergs værksted i Odense. Først hang den nok i korbuen, som skel mellem skibet, hvor menigheden var, og koret, hvor kun præsterne måtte komme. Efter reformationen 1536, hvor adgangen til koret blev fri, blev krucifikset placeret på sin nuværende plads på nordvæggen. Det er et gotisk krucifiks, lidelsen er tydelig, og Maria og Johannes står ved foden. Evangelisternes symboler afslutter korsarmene. Efter reformationen i 1536 fik kirkerne deres prædikestole, for nu skulle der prædikes på dansk så alle kunne høre Guds ord på deres modersmål. Asperup fik sin prædikestol i 1580, skåret af Knud Snedker, Melfar. Den er fornyet i 1640'erne af Anders Mortensen. Billederne forestiller Jesu fødsel og historien om de Hellige 3 Konger. Alterbordet og altertavlen er også fra 1580, med enkelte ældre dele, men fremstår nu som et arbejde fra Anders Mortensens værksted 1649. Lysestagerne af malm er fra 1650. Lysekronen i koret er fra år 1600. 1700-tallet har kun bidraget med dåbsnichen i koret. 1800-tallet kom med et åndeligt bidrag til kirken, markeret med de 2 fotografier i koret af pastor Mads Melbye, sognenes præst 1845-1879, som bragte den grundtvigske vækkelse hertil. Samt hans efterfølger og svigersøn Søren Carl Christian Lassen, præst her 1879-1920, som fortsatte i svigerfaderens grundtvigske spor. I 1900-tallet fik kirken sit orgel, bygget af gårdejer og instrumentmager Hans Jørgen Hansen, Roerslev Margaard. Kort efter ombygget og udvidet i 1926 af orgelfirmaet Frobenius til 14 stemmer. Orglet blev i 2004 ombygget fra pneumatisk til helmekanisk og forsynet med endnu en stemme. Samtidigt blev spillebordet flyttet ned i kirken. Arbejdet udførtes af Gunnar Husteds orgelbyggeri. Orglets facade og kirkens bænke og de to faste bænke i koret er skåret i pommersk eg og er også fra 1926. Direktør H.P. Hjerl Hansen, (Hjerl Hede), der var født på Vestermarken i Asperup sogn, skænkede en stor del af pengene. Ansgar-figuren i koret angiver at 1826 var jubilæumsår for kristendommens komme til landet år 826. Samtidig er reformationen markeret med figuren af den fynske reformator Hans Tausen, der i 1526 f?rste gang skulle have prædiket på dansk. Skibet er fra 1937, lavet af Niels Jørgensen, Båring Skov, og en kopi af briggen Cimbria. Det sidste nye i kirken er alterbilledet fra 1974, malet af Sven Havsteen-Mikkelsen. Det forestiller Kristus der bryder brødet i Emmaus. Den gamle altertavle hænger bag altret, og forestiller Kristus hos Martha og Maria.


Kirkens hjemmeside

  

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne