Aunslev Kirke

Aunslev-Bovense Pastorat – Nyborg Provsti – Fyens Stift – Vindinge Herred – Svendborg Amt

Den, der idag besøger Sankt Blasius Kirke i Aunslev vil kunne se utallige ar i de gamle mure. Cirka 800 år af vort lands historie har udspillet sig i og omkring dette hus, og de er ikke gået sporløs hen over Aunslev Kirke.
Murstene blev kendt i Danmark kort før 1200, og et af de største murstensbyggerier var netop sat i gang her på egnen: Nyborg slot, da Aunslev Kirke blev bygget.
Først rejste man selve skibet og et mindre kor. Murene i koret blev udvendigt smykket med flade pyntesøjler. Man kan endnu se tre af dem. Loftet i kirken var fladt og af træ. Taget blev lagt med blyplader.
I vore dage ville denne kirke måske forekomme uanseelig, men i 1200-tallet virkede den uhyre imponerende mellem Aunslev bys lave, lerklinede hytter.
Kirken blev lagt ud mod den ældgamle hovedvej over Fyn, som helt op til 1900-tallet gik forbi kirkegårdsdiget. Kirken ligger på kanten af Vindingeå-dalen. Sydfra kan den ses over lange afstande.
Beboerne i Aunslev Sogn brugte kirken og efter et par hundrede år kom tiden for en større ombygning. Engang i 1400-tallet blev koret forlænget - formodenligt i forbindelse med, at kirken fik hvælvinger i gotisk stil. Østgavlen rejste sig højt over den tidligere afslutning på bygningen, og den blev udsmykket med et ejendommeligt mønstre af blændinger (fordybninger i murværk i form som et vindue) og pilastre (søjlelignende relief/ornament), som det er værd at lægge mærke til.
De nye hvælvinger var tunge og måtte støttes af stræbepiller. Mod syd og sydøst gav grunden efter, og her måtte forstærkes. (Denne skavank lider kirken stadig af.) Udvidelsen af koret blev foretaget noget hårdhændet, og sammenmuringen af det gamle og det »nye« kor er tydeligt at se.
Hen mod 1500-tallet blev det almindeligt, at de ca. to tusind danske landsbykirker skulle forsynes med tårn. Aunslev Sogn var et af Fyns største, og lansbyen var »fjerdingsby«, dvs. en selvstændig retskreds. Denne værdighed satte sig spor i tårnet, der her blev rejst i hele kirkens bredde. Det er endvidere ejendommeligt ved at være tværvendt med gavlene mod syd og nord. Tårnet fik gotiske kamtakker og blændinger. På samme tid blev våbenhuset bygget ud for den gamle kvinde-dør mod nord.
Også vinduerne blev ændret. Dette er dog sket mange gange gennem århundrederne, og sporene af disse forandringer er med til at give kirkens mure det ærværdige præg.
Aunslev Kirke hørte under Raschenberg Gods - det nuværende Juelsberg Gods. I begyndelsen af 1700-tallet var Jens Dreier godsejer. Han lod i 1752 kirken restaurere. Der kom nye bænke og to pulpiture (forhøjning/balkon). Det ene i tårnrummet, som dengang var åbent ind mod kirkeskibet. Det andet på muren overfor prædikestolen, særligt indrettet til herskabet. Adgangen hertil var en udvendig trappe med en dør gennem nordmuren.
I 1893 lod godsejren på Juelsberg påny kirken restaurere. Dette gentog sig i 1912, hvor Aunslev Kirke gennemgik en hovedreparation med videnskabelig assistance. Ved denne lejlighed blev korets nord- og sydmur spændt sammen med de noget skæmmende jerndragere, som idag ses tværs over korrummet. Samtidig blev adgangen fra tårnrummet til skibet tilmuret. Tårnrummet tjener nu som gravkapel for slægten Juel.
1912 var desuden året, hvor kirken blev selvejende.
Barokalter fra midten af 1600-tallet. Formodenligt udført af Anders Mortensen i Odense. Alteret havde tidligere et andet billed, som dog er ukendt - pladen blev anvendt til trin i trappen op til prædikestolen.
Det nuværende billede: Kristus i Getsemane Have er en kopi af det Eckersberg-maleri, der findes i Svendborg.
Romansk granitfont - kirkens ældste inventar. Fonten kan være samtidig med den første bygning på stedet.
Den er opstillet på sokkel af gotlandsk kalksten. Fonten har ingen udsmykning. Prædikestolen bærer årstallet 1573. Det er et renæssancearbejde fra Frederik d. 2.s tid. Ophavsmanden er ukendt. Felterne bærer billeder af de fire evangelister. Himlen over prædikestolen er et lidt yngre arbejde. Kirkens første orgel blev bygget af orgelbygger Starup i 1912 og stod klar til julegudstjensterne dette år. Det blev betalt gennem en indsamling i menigheden. I 1984 blev det erstattet af det nuværende orgel fra Marcussen og Søn, Aabenraa. Det har 11 stemmer, hvoraf de tre er genanvendt fra første orgel. Kirkens blok er af nyere dato, men det kan formodes, at beslagene har tilhørt en ældre blok. I 1588 blev en katolsk monstrans (beholder) på biskoppens henstilling ombygget til fattigblok. Malmstagerne på kirkens alter er i 1697 skænket af Claus Rasch, som på den tid var ejer af Juelsberg Gods (Raschenberg Gods). Kirken ejer en smuk, gammel kalk. Den blev oprindeligt skænket af sognepræsten Søren Sørensen og Anna Sophia Ottisdatter i 1682, jvf. en indskrift under kalkens fod. I 1753 blev kalken gjort større og forgyldt indvendig. Dette blev betalt af købmand og godsejer Jens Dreier og hans hustru Anna Elisabeth Haman. Den syvarmede lysestage på alteret blev i 1906 skænket af Juelsberg Godsets ejer, kammerherre Knud Juel. Krucifixet på kirkens nordvæg menes oprindeligt at have hængt over korbuen. Det er et arbejde i højgotisk stil fra begyndelsen af 1400-tallet. Den lidende Kristus er korsfæstet på »livets træ« med roenknopper. I korsets fire ender ses udskårne evangelistsymboler. Som de fleste andre gamle kirker har Aunslev Kirke været forsynet med kalkmalerier. Resterne af disse blev afdækket ved restaureringen i 1912, men blev atter overmalet. Et malet årstal angav 1552 som tilblivelseåret. Ved restaurering af kirken blev den forsynet med den bemaling af hvælvingernes ribber, som ses i dag. De blev udført af dekorationensmaler Schwendsen, der også udsmykkede gravkapellet i tårnrummet. På murede konsoller i korets nord- og sydvæg står fire evangelistfigurer, der hører til kirkens katolske udsmykning. Det vides ikke, hvor de har stået oprindeligt. Den bemaling, de har i dag, er næppe heller den orginale. I koret er anbragt fire barokstole, skænket af et medlem af menigheden (Johannes Jacobsen af Nordenhuse) i 1980'erne. De stammer fra et sydsvensk gods. Som i alle andre ældre kirker har der i Aunslev Kirke været talrige grave i selve kirkegulvet. Adskellige sten må været gået til i tidens løb, men enkelte findes endnu - indmuret i kirkens vægge. Det drejer sig om sognepræsten Knud Lerckes og hustrus sten i kortes sydvæg, og præsten Daniel Ivarsen Køhlers sten i nordvæggen, hvor han er afbilledet med begge sine hustruer, Mette og Margrethe. Der findes endvidere en gravsten over sognepræst Hans Jacobsen og hustru Anna Poulsdatter. Denne er senere anbragt i Juelernes gravkapel i tårnrummet. På kirkens udvendige mur findes en indmuret gravsten over en lille pige. På østgavlen er anbragt et stort jernkors over sognepræst Kiesbyes familiegravsted. I 1770 blev der sat en smuk smedejernslåge mellem tårnrum og skib, men efter tilmuringen er smedejernslågen kun synlig i det Juelske Gravkapel. Under prædikestolen er et »djævlehovde« indmuret. Det er usikkret, hvor det oprindeligt har været anbragt. Hovedet er ejendommeligt realistisk udført. Der er spor efter et par horn, som i tidens løb er forsvundet. Stilen antyder, at dette arbejde er meget gammelt.

I Aunslev kirkes tårnrum befinder der sig fire klokker. Kun de tre er ophængt - alle i en slyngebom. Den ældste klokke, (som ikke er ophængt), bærer indskriften: »GLORIA IN EXELSIS DEO: ME FECIT HENR.TESSIN: CIVIS HAFN« (Ære være Gud i det højeste. Henrik Tessin støbte mig, borger i København).
Under denne indskrift er tilføjet denne:
Aufnslef Kirchis største Klockis Omstøfvning, som er dend fjerde Gang udi faae Aars Tiid, blef besørget og bekostedt af Christian von der Masse til Raschenberg 1734.
Kirkens næstældste klokke har følgende indskrift:
» SOLI DEO GLORIA: ME FACIT M: C: TROSCHELL HOFFKLOCKENGIESER IN COPENHAGEN ANNO 1764.
Derunder står der:
»IN DEO A. E. H. 1764« (Gud alene æren. Mig støbte M.C. Troschell, hofklokkestøber i København 1764).
I Gud A(nna) E(lisabeth) H(aman) 1764.
Den ældste klokke fra 1734 blev i 1968 udskiftet med den nuværende største klokke. På denne står der:
»JESUS KRISTUS FORBARM DIG OVER OS«.
Herunder er der på kransen indstøbt:
»PETIT OG FRITSEN HOLLAND GJORDE MIG TIL AUNSLEV KIRKE 1968«.
Efter anden verdenskrig blev der i Aunslev Sogn samlet ind til en fredsklokke. Denne blev støbt og ophængt, men harmonerede ikke med kirkens store nye klokke fra 1968, hvorfor en ny fredsklokke blev støbt.
På denne stod der:
»JEG RINGER FOR FRED PETIT OG FRITSEN HOLLAND GJORDE MIG TIL AUNSLEV KIRKE 1968«

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne