Flemløse Kirke

 

Flemløse-Søby Pastorat – Assens Provsti – Fyens Stift – Båg Herred – Odense Amt

Den store smukt beliggende hvidkalkede og blytækkede Flemløse Kirke er en af Fyns fire frådstenskirker og en af Fyns ældste kirker.
Det menes, at den er opført ikke senere end omkring 1100. Det var oprindeligt en korskirke, men hvornår korsarmene, hvis fundament blev udgravet i 1947, er nedrevet, vides ikke. Kirkeskibet og den oprindelige del af koret er bygget af frådsten iblandet kampesten og har rundbuefriser. En senere udvidelse af koret er bygget i kampesten – forskellen ses tydeligt. Korets hjørner og gavlspids er ligesom tårnet bygget af munkesten.
Kirkens altertavle er i renæssancestil fra omkring 1600 med ændringer fra 1757. Prædikestolen, der også er i renæssancestil, er fra 1599 og menes at være fra samme værksted som altertavlen. Ser man nøje efter på prædikestolens udskæringer af evangelisterne, er der på hver af dem et lille blækhus.
I kirkens tårnrum er der en herskabsstol fra den tid, hvor kirken var ejet af Løgismose. Den kaldes Karens Skomagers Stue. Navnet har den ifølge overleveringen fået efter en gudfrygtig skomagerdatter, der uheldigvis fik et barn udenfor ægteskab. Barnet blev døbt i sort døbefont, hvor kun uægte børn blev døbt, og den uheldige Karen fik plads bag et gardin i herskabsstolen, så hun ikke kunne ses i kirken.
Mellem skibet og våbenhuset er en middelalderlig egetræsdør med jernbeslag. Om den fortæller overleveringen, at der i Dærup havde ligget en stor gård, der var ejet af "Jacob Orm", og han skulle have bygget våbenhuset.
Et sjældent oldtidsminde knytter sig til Flemløse Kirke. I 1598 blev en runesten, der havde stået på en høj i nærheden, flyttet til kirkegården. Her stod den til omkring 1790, hvor kirkens ejer, Grev Trampe på Løgismose, lod den slå i stykker for at bruge stenene i kirkegårdsdiget. På foranledning af den senere Kong Frederik d. VII, blev der i 1840´erne gjort forsøg på at finde de forskellige stykker af stenene, hvilket lykkede, men der mangler stadig lidt af toppen og lidt af indskriften. Beklageligvis førte han i 1854 stenen til Jægerspris, hvor den stadig findes.
Vore dages debat om kirkenedlæggelser kan lede tanken hen på de skiftende tider, disse prægtige bygningsværker har overlevet. Efter Carl Gustav krigen indberettede præsten Gregers Pedersen i 1665 om kirkens tilstand. Kirken trængte til at blive renoveret, stolene var i stykker og der manglede fjæle at stå på. Der manglede loft i våbenhuset, et stykke mur var faldet ned i tårnet og inventar manglede. Præsten sluttede med et håb om, at Gud måtte vække dem, der havde midler, at kirken kunne blive repareret før den forfaldt. Gregers Pedersen og to af hans koner ligger i gulvet i midtergangen.

Hans Lauridsen Glamsbjerg lokalhistoriske Arkiv på Kirkens hjemmeside

  

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne