Gelsted Kirke

Gelsted-Tanderup Pastorat – Middelfart Provsti – Fyens Stift – Vends Herred – Odense Amt

Som de fleste andre landsbykirker er Gelsted Kirke blevet til i flere omgange. Således er er den ældste del: Skibet med apsis fra ca. 1200. Koret er tilbygget o. 1450 – 1500. Våbenhuset er tilbygget i 1721 – (dette årstal er hugget ind i en bjælke under loftet i våbenhuset).
Oprindelig er kirken bygget i Romansk stil og opført af granitkvadre. Kirken er indviet i katolsk tid til Skt. Nicolaus, de søfarendes skytshelgen.
Før 1671 var kirken ejet af kongen. Antagelig var det Christian V, der solgte den i 1671 til Grev Wedell, Wedellsborg. I 1759 solgtes den til Hans Simonsen, Erholm, og i 1911 blev kirken selvejende.
Forest i koret ser man kirkens døbefont, der er i romansk stil, og på samme alder som den ældste del af kirken, fra ca. 1200.
Dåbsfadet er af mesing. Kummen er udsmykket med akantusranker, og foden er firesidet med forskellige ornamenteringer:
I koret kommes man i møde af den nye alterudsmykning, der kom i forbindelse med kirkens gennemgribende restaurering, der startede i 1994, og var færdig i 1997. Kunstneren er Mogens Jørgensen (1914 – 2007).
Mogens Jørgensen arbejdede meget med lysets og farvernes store betydning for atmosfæren og stemningen i rummet.
Historien om Gelsted Kirkes prædikestol var gået i glemmebogen helt frem til 1994, hvor nationalmuseet dykkede ned i de gamle arkiver og fandt historien frem.
Prædikestolen er en del af Sct. Knuds Kirkes gamle trefløjede prædikestol. Den er udført af billedskærer Jens Asmussen i 1591.
I 1753 blev prædikestolen imidlertid kasseret og henlagt i Sct. Knuds Kirkes materialehus i stumper og stykker. Ved en auktion i 1759 købte Hans Simonsen til Erholm den tredjedel, som nu står i Gelsted Kirke. Harndrup Kirke har en tredjedel og endelig har Rørup Kirke den sidste tredjedel.
Prædikestolen er et fornemt stykke billedskærerarbejde. Gelsteddelen omfatter to fag med relieffer af syndefaldet og syndfloden. Prædikestolen har formentlig fremstået i træets naturlige farve, bortset fra udvalgte detaljer, som var stafferet med guld og sølv, og dele var bemalet med zinoberrødt og grøn og rød lazurfarve.
Kirkens orgel er et særdeles velklingende orgel, og er fra 1978. Orgelbygger er P.Bruhn og Søn, Årslev pr. Rødekro. Det har 12 stemmer, og to manualer.
I kirketårnet er der to kirkeklokker – en stor klokke med en diameter på 880 mm og en lille med diameter 790. Den lille er fra 1500 tallet, og har ingen støbemærker eller inskriptioner.
På den store er der billeder af den tornekronede og korsfæstede Kristus, og følgende tekst er indgraveret: "1624 heft Clawes Mazen von Middelfart dise kloke getn laten". Oversat: "1624 har Claus Madsen fra Middelfart ladet denne klokke støbe".
Klokkestøberen er M. Arent Kleimann, Lübeck. Kirken fik automatisk klokkeringning i 2004.
Krucifikset der hænger i koret er et sengotisk triumfkrucifiks fra ca. 1500.
I koret hænger et Epitafium – Det er et eftermæle (en mindetavle) over sognepræst Peter Hansen Brandt, som døde i 1710. Tavlen er skænket af hans enke: Karen Hansdatter.
I nordsiden af koret er der en fordybning i murværket. Det er en tilmuring af Monstranskabet. Det var tidligere et skab til opbevaring af monstransen og kirkens hellige kar. Monstransen var en beholder til opbevaring af relikvier = helgenlevninger, – og hostie, som er nadverbrød (oblater).
Ved prædikestolen hænger der et sengotisk røgelseskar. Det stammer tilbage fra katolsk tid, før 1536. Karret er af malm. Det er prydet med sirlige graveringer og løvværk. Det består af to dele – en underskål og et pyramideformet låg, holdt sammen af tre skydestænger.
Midt i kirken hænger en standardmodel af Skoleskibet Danmark. Det er skænket af Edmund Dinesen i 1981.
Bagved øverst på Triumfbuen ses et brudstykke af et kalkmaleri. Kirkens rester af kalkmalerier blev afdækket i forbindelse med restaurereingen 1994-97. Der er 4 malerier, der nu er synlige.
Årstallet på buen er : M D C III = 1503. Kalkmalerierne er udført af "Træskomaleren".

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne