Guldbjerg Kirke

Skovby-Ore-Guldbjerg Pastorat – Bogense Provsti – Fyens Stift – Skovby Herred – Odense Amt

På Nordfyns moræneflade, den såkaldte "Sletten", danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en konstrast til det flade landskab.
Gennem Guldbjerg (1469 Gwlbergh) sogn forløber således den lange smalle Grindløse ås, hvor guldbjerg kirkebakke betragtes som dens vestligste punkt. Åsen er flere steder ødelagt ved afgravning, og terrænformen sydøst for kirken tyder da også på at der har været gravet grus.
Den ensomt beliggende kirke ligger på den nu delvist tilgroede kirkebakke, men med stort forareal syd for kirkegården og kun brudt af opkørselens to hjulspor, anlæget virker sjældent oprindeligt og må betegnes som enestående på Fyn.
Ældre folk kan fortælle et sagn, som er overleveret til dem af forfædrene. Når kirken blev bygget på den ensomme, høje bakke, har det sin særlige grund: der kunne ikke blive enighed om, hvor den skulle ligge.
På Tinghøjen fandt folket på råd. En høstnat lod de tre stude gå løse, en fra hver kant af sognet, det var den nat et uhyggeligt og regnfuldt vejr. Næste dag fandtes studene bag bakkens top, hvor de havde søgt ly for vejret. På denne bakke ligger den lille gamle kirke.
Det bevoksede, kampestenssatte kirkegårdsdige brydes mod syd af en stor muret teglhængt kirkegåardsportal med køre- og gang låge , og i øst og vest små gangsportaler med tilhørende nu delvist nedlagte kirkestier. I kirkegårds-portalens sokkel ses på nordsiden et groft tilhugget ansigt i en granitsten.
Kirken er indskrevet i grevskabet Gyldensteens jordebog 1718. I patent af 8/4 1720 gav Chr. V grevskabet ejerskabet diskuteret mellem godsforvaltrene på Frederikslung (Krængerup) og grevskabet Gyldensteen.
Guldbjerg Kirke tegnet af Holger M. BrandholdtI 1920'erne blev den omkringliggende parcel på 4 tdl. overtaget af et selskab ledet af proprietær Hougaard, Reveldrup gård. Efter at have beplantet kirkebakken og sikret kirkens økonomi, blev den overdraget til Guldbjerg menighedsråd 19/10 1932.
Kirken er en sengotisk langhusbygning af tegl med samtidigt vesttårn og lidt senere våbenhus i syd samt ligkapel ved østgavlen fra omkring 1850. Ved den sengotiske bygnings opførelse, er benyttet en del romansk kvadremateriale, bl.a. krumhugne apsiskvadre.
Af dørene er kun syddøren i brug, fladbuet med indvendigt spærstik, medens norddøren kun spores. Alle de oprindelige vinduer er forsvundet, og af enkeltheder ses kun fra ligkapellet et blændingskor i korgavlen. Tårnet har trappehus i nord og kamtakkede blændingsgavle med højblændinger over savskifter. Våbenhuset har glat afsluttet, blændingsprydet gavl.
Bygningen overhvælves af fire oprindelige krydshvælv, og korpartiet adskilles fra skibet ved en spids korbue og tårnrummet med en spids tårnbue.
Hvælvingerne i kor og skib er samtidig med opførelsen, mens koldbuer langs tårnrummets vægge lader formode, at tårnhvælvet er senere indbygget. Gulve i kor, midtergang og våvenhus er belagt med gule mursten, lagt på fladen og med knasfuger. Kortrinnet er udført i tilhugne granitsten, oplagt i 1924. Gulve under stolestaderne og indenfor alterskranken, er fyrrebrædder.
Kirken er indvendigt istandsat flere gange, bl.a. i 1870, 1924, og senest i 2011.
Skibets syddør er stadig i brug, mod våbenhuset er murhullet afsluttet med en fladbue, mens der mod kirken er et spærstik. Mellem skib og våbenhus en dørfløj med flere smedejernsbånd, hvoraf et har indskrevet: "Anno 1632 da lo Lars Oelsen denne ki(r)kedør gøre, Jørgen Smed". I våbenhuset er opsat to små gravstensfragmenter fra ca. 1650 og ca. 1700. 1590 nævner biskop Jacob Madsen en altertavle med Maria, Jacob og Johannes.
Den nuværende altertavle er barok fra omkring 1710. Rammen er skænket af etatsråd Ehrenschild (ejer af Enggaard, senere Gyldensteen).
Fonden består af en retkantet muret kerne, som er glatpudset og forsynet med en profileret sokkel og en gesimsafslutning.
Under dennes nederste del er der i svagt relief blomsterranker på tre sider. Midt på de lodrette flader er der lodrette udsparringer, hvor pudsen har en mere ru overflade.
Hele fonden er marmoreret så den til forveksling ligner en marmorblok.
Prædikestolen (skåret i 1648) i eg bruskbarok med statuetter.
Forneden tre adels våben for Gregers Krabbe og hans hustruer Hedvig Rud og Dorte Krabbe, slægten Daa, samt Erik Qvitzow og Susanne Juel. Den muligvis flyttet fra Nr. Sandager.
Klokke fra 1507 med dansksproget påkaldelse af Gud og Skt. Hans. Støbt af'..Povel Gridstober i Melfaredid.." Den har relieffer af Skt. Johannes, Kristus på korset, Skt. Andreas, en knælende biskop mv. En nystøbt klokke med præcis samme klang (til digital ringning), blev ophængt og indviet i 1988.
En tidligere klokke fra 1651 bar Oluf Rosenkranz' navn.
Fra 1893 havde Guldbjerg Kirke et harmonium.
I 1938 overtog kirken Brøndbyvester Kirkes orgel, bygget af J.J.P.Schierf i 1843.
Dette orgel fungerede indtil 1992. Det nuværende orgel er bygget af orgelbygger T. Frobenius i 1963 som opus 583 til Tilst Kirke, og i oktober 1991 flyttet til Guldbjerg.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne