Hjadstrup Kirke 

Lunde-Hjadstrup Pastorat – Bogense Provsti – Fyens Stift – Lunde Herred – Odense Amt

Typisk romansk kirke fra 1200-tallet, der i katolsk tid var viet til Skt. Mikael, bygget i såkaldte kvadersten, det vil sige rå natursten, i dette tilfælde af granit, hvilende på en enkel sokkel. Oprindeligt bestod kirken kun af skib og kor, tækket med bly.
I 1500-tallet blev kirken udvidet med det ret store og massive tårn, samt våbenhus i nord (ud mod vejen). De tiloversblevne kvadersten fra den oprindelige vestmur indsattes i tårnets nederste del.
Tårnet har meget store blændinger, som brydes af glamhullerne. Imod nord er der et lille trappehus, hvorfra der er adgang til tårnet.
Kirken har to klokker, den ældste er fra 1466 og har en inskription, der påkalder Skt. Mikael.
Den anden klokke er fra 1798, støbt hos Herbst i København og er en gave fra kancelliråd Elias Møller, Østrupgaard.
Kirkens våbenhus har haft en overordentlig omskiftelig historie. Først opførtes, formentlig samtidig med tårnet, et våbenhus på det nuværendes plads imod nord. Dette blev imidlertid i 1836 afløst af et nyt våbenhus imod vest, i forlængelse af tårnet. Det gamle våbenhus bevaredes, men brugtes ikke, og blev i forbindelse med en omfattende restaurering i 1884-88 nedbrudt. Imidlertid blev det atter opført i nyere tid, og våbenhuset imod vest forsvandt.
Fire af kirkens oprindelige små romanske vinduer, 2 imod nord, 1 imod øst og 1 imod vest, ses endnu som udvendige blændinger. De nuværende store spidsbuede vinduer er fra restaureringen i 1884-88.
Oprindelig havde kirken en gotisk fløjtavle fra 1100-tallet. Den forsvandt omkring midten af 1700-tallet og kendes i dag kun i beskrivelsen fra biskop Jacob Madsens visitatsbog.
I hovedfeltet skulle der ifølge beskrivelsen foroven have været Gud Fader i skikkelse af en gammel mand, stående med legemets underste del skjult af skyer. Nedenunder Kristus liggende under korset i en vinperse og derunder igen en konge, som skænker af en kalk. Altertavlens fløje var prydet med apostelbilleder.
Kirkens anden altertavle er fra 1771, en såkaldt kulisse-tavle i rokokko-stil, typisk fynsk.
Malet på almindelige brædder med udsavninger i kanterne, udført med gesimser, søjler med specielt perspektiv og skyggevirkninger. Vers forneden.
For den retfærdige symboliserer øjet foroven Guds forsyn, som det blandt andet kendes fra de gammeltestamentlige salmer og eksempelvis også fra 'Nu hviler mark og enge' (DDS nr. 759), v.4: 'Våg du i al din nåde, og vogt dem vel fra våde, du øje over Israel!' For synderen er øjet derimod udtryk for Guds strenghed og nidkærhed.
Denne altertavle er ophængt i koret på kirkens nordvæg.
Kirkens tredje altertavle er fra 1934. Altertavlen, som skildrer genopstandelsen, er et maleri af Axel Hou. Skitser til maleriet blev lavede han i 1932/33. Axel Hou har i sin tid malet mange alterbilleder og har blandt andet lavet skitser til udformning af jerngitre både indvendig og udvendig på Christiansborg.
Rammen er udført af Snedkermester Anton Kjær. Han er københavner og har blandt andet lavet møbler til og træudsmykninger på Københavns Rådhus. Alterbordspanelerne med foldeværk er fra ca. 1570.
Alterstagerne er malmstager fra 1500 - tallet.
Prædikestolen er udskiftet to gange, første gang formentlig i 1771, samtidig med at kirken fik sin anden altertavle. Den seneste prædikestol er fra 1913. Kun lydhimlen af den oprindelige prædikestol fra 1575 er bevaret. Bemærk den latinske indskrift, blandt andet: 'Tilhørernes tårer er prædikantens ros'.
Krucifikset er sengotisk med en mærkelig blanding af romansk. Måske rest af et relikvie.
Døbefonten er en romansk granitfont med bladværk-udsmykninger. Dåbsfadet er fra anden halvdel af 1500-tallet med senere indgraveret våbenskjold og årstallet 1660, da det blev skænket til kirken.
Af kalkmalerier er der enkelte rester afdækket ved indvendig kalkning i 1994, men atter overmalet.
Kirkebænkene blev i 2006 malet i nye farver, som er afstemt med de oprindelige farver på alterbordet, og samtidig blev de forsynet med nye hynder.
Orgelet er bygget hos Marcussen & Søn 1953 med 12 stemmer + pedal.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne