Lindelse Kirke

Sydlangeland Pastorat – Langeland-Ærø Provsti – Fyens Stift – Langelands Sønder Herred – Svendborg Amt

De ældste dele af kirken, kor og skib, er fra sen-romansk tid (ca. 1200-1259. Koret har en smuk halvrund apsis med elegant halvkuppelhvælv. Hovedparten af kirken er i tegl bygget ovenpå en markant sokkel af tilhuggede, skråstillede kampesten. I gotisk tid er først en vestlig forlængelse, derpå tårnet, senere sakristiet og senest våbenhuset bygget til. Oprindeligt havde kirken, som andre romanske kirker, fladt bjælkeloft. Der er stadig fladt træloft i koret. I gotisk tid blev skibet og tårnrummet forsynet med smukke gotiske hvælvinger. Et enkelt er endnu bevaret i tårnrummet. I 1845 blev de gotiske hvælvinger fjernet og erstattet af den nuværende tøndehvælving. Flere steder på Langeland blev de gotiske hvælvinger på Langeland udskiftet i disse år (f.eks. i nabokirkerne Tryggelev og Fodslette), men de fleste steder af andre hvælv – angiveligt designet af greven på Tranekær. Næsten alle øens kirker hørte under gravskabet Tranekær, og greverne har sat deres tydelige præg på dem. Det for en romansk kirke noget usædvanlige tøndehvælv kan måske forklares ved, at greven var en stor beundrer af C.F.Hansens ny klassicistiske domkirke i København, der blev indviet i 1829 og har et imponerende tøndehvælv. Lindelse Kirke er Langelands længste, er dermed det oplagte sted at gøre ham kunsten efter. Selve ideen er mindre oplagt, og tøndehvælvet har voldt kvaler. Dels presser det på toppen af murværket, hvilket medførte en større opspænding i 1993, dels giver det rene hvælv kirken et lidt trist hangarpræg. I 1871 forsøgte man at afhjælpe dette ved at dekorere hvælvet (og sidemurene i vinduerne) med stærkt farvede rosetter, snoninger, ranker og blade. Disse blev senere kalket over. I forbindelse med restaureringen i 1993 forsøgte man at bryde den store flade ved hjælp af den skrå kassette-inddeling. Vægfarven (og farven på stoleraderne) er fra samme år – og også et forsøg på at bryde de meget store, hvide flader. De nuværende vinduer er fra omkring 1830. Der er et tilmuret romansk vindue i koret.Tårnet havde oprindeligt et firesidet spir – som på Magleby Kirke længere sydpå. De nuværende gavle er fra 1830, altså samtidige med vinduerne. Den dygtige lokalhistoriker Carlin Klæsøe skriver i 1954, at det vides, at kirken har haft et alter/kor foruden hovedalteret. Dette kan vel have været i nederste del af tårnet. Dette rum har oprindeligt været forbundet med kirkeskibet (kan ses i tårnrummet). Det passer med, at den oprindelige opgang til tårnet øvre dele ikke var fra tårnrummet, men fra en trappe på ydersiden af tårnet (til nord). I tårnrummet findes et gammelt kampestensfundament, som kunne være den nederste del af et alter. Det er sandsynligt, at der har været mindst en kirke på samme sted før den nuværende. Det ser ud, som er der er genbrugt en del rå kampesten, hvor de ikke rigtigt kan ses. Døbefonten er væsentligt ældre end kirken og kan stamme fra en tidligere kirke. Lindelse ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 allerede en betragtelig landsby da. Og har derfor nok været en af de første landsbyer på Langeland med kirke. Endelig var kirken oprindeligt herredskirke for Langelands Søndre Herred (her kunne skyldnere i et område afregne deres gæld). Det tyder på, at der har ligget et tingsted, og dét igen tyder på, at Lindelse meget tidligt har haft en vis position. Døbefonten er en romansk granitfont med rebsnoninger og rundbuede blindinger. Den er væsentligt ældre end kirken og indikerer, at der har været en tidligere kirke på samme sted. Klokken er fra 1836. Den er støbt i København af I.C. og H.C.Gamst og har en smuk klang. Korbuekrucifikset hænger på den oprindelige plads midt i korbuen. Det er et meget flot træskærerarbejde og klenodie fra omkring 1300. Motivet er klassisk: Den korsfæstede Kristus med sin mor, Maria, og disciplen Johannes på hver sin side. Han bekymrer sig ikke for sig selv, men for dem. Han havde som ældste søn ansvaret for sin mor. Det giver han nu videre til Johannes. Han peger på Maria og siger: "Dér er din mor." Samtidig ved han, at Maria har brug for én at give sin kærlighed og omsorg til, så han peger derefter på Johannes og siger til Maria: "Kvinde, dér er din søn." Altertavlen er et flot snitværk fra den allersidste katolske tid omkring 1520. Oprindeligt var det en Maria-altertavle med Madonna med barnet i midterfeltet (som Fodslette Kirke 7 km. væk). Måske overlevede den reformations hårdhændede udrensninger, fordi den var så ny (man har lige brugt en masse penge på den og er glad for den). Man har nøjedes med at kasserer Madonna-figuren. I Prædikestolen er fra 1628 i senrenæssance. Den viser relieffer af syndefaldet, bebudelsen, korsfæstelsen (igen med Maria og Johannes nedenfor korset), opstandelsen og himmelfarten. Både korbuekrucifiks, altertavle og prædikestol har oprindeligt været bemalet. I en synsprotokol fra 1862 omtales de stadig som bemalede, så vi må gå ud fra, at de alle er blevet grundigt afsyrede i forbindelse med den store restaurering af kirken i 1871. Bortset fra på bagsiden af altertavlen er der ingen rester af bemaling. De nuværende guldstafferinger og guldskrift er tilføjet i nyere tid. Altertavlens staffering m.v. så sent som ved restaureringen i 1993. Kirkeskibet "Alvilda", en 3-mastet fuldrigger, blev omkring 1900 skænket til kirken af styrmand Johannes Larsen. Kirkeskibet "Langeland", også en tremastet fuldrigger, er skænket til kirken i midten af 1980'erne af en lokal gårdejer, Erik Larsen, der byggede kirkeskibe som hobby. Orglet, bygget af Marcussen og søn, har en særdeles smuk klang og er med sine 14 stemmer usædvanligt stort for en landsbykirke. Det er bygget i 1854 til Sct. Peders Kirke i Slagelse og solgt og flyttet til Lindelse Kirke i 1977-78. Det er et fint eksempel på, hvor meget godt der kan komme ud af kvalitetsgenbrug og ildhu. I begyndelsen af 1970'erne kunne det ikke mere svare sig at reparere det gamle orgel. Sognets organist og menighedsrådsformand, tidl. førstelærer og ivrig lokalhistoriker Tage Heunecke, var en ildsjæl. I stedet for at bruge mange penge på et lille, nyt orgel, søgte han land og rige rundt og fandt dette orgel i Slagelse. Det har et godt ry blandt organister, og der holdes jævnligt orgelkoncerter.

Skrevet af Trille Brink Westergaard på Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne