Lundeborg Kirke

 

Oure-Vejstrup-Lundeborg Pastorat - Svendborg Provsti - Fyens Stift - Gudme Herred - Svendborg Amt

Lundeborg Kirke — hvis første officielle navn var »Lundeborg Bedehus — har været ejet og administreret af stamhuset Broholm, indtil det overgik til menigheden i Lundeborg. Bedehuset blev bygget i 1896. I de første år var der kun gudstjeneste en gang om måneden og altergang to gange om året og altid på en hverdag. Bedehuset blev indviet til kirke af biskop Balslev og kirken blev lagt sammen med pastoratet i Oure og Vejstrup. Samtidig blev der nu afholdt regelmæssige gudstjenester. Modsat de fleste andre danske kirker har Lundeborg Kirke alteret i langhusets vestlige ende og tårnet, der er opført senere, i den østlige. Hele kirken er bygget af teglsten. At Lundeborg overhovedet fik sit bedehus og senere kirke skyldes i høj grad, efter initiativ og vedholdenhed fra lærerinde frk. Matilde Olivia Sørensen. Midlerne hertil blev fremskaffet ved frivillige bidrag fra beboerne i Lundeborg.10 år senere, i 1906 blev kirketårnet bygget og senere indviet. Først den 17.juni 1917 blev der foretaget en egentlig indvielse til funktion som egentlig kirke. Kirkeklokken stammer fra 1906 og er skænket af kammerherre Sehested, Broholm. Alterbordet er udført i teglsten. Over alterbordet er som altertavle skrevet teksten fra indstiftelsen at nadveren. Det oprindelige alterparti er ændret i 1948 ved Hans Rasmussen.

Kilde: Kirkens hjemmeside

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne