Norup Kirke

Krogsbølle-Norup Pastorat – Bogense Provsti – Fyens Stift – Lunde Herred – Odense Amt

Norup Kirke er bygget i 1100-tallet. I midten af 1400-tallet fandt der et betydeligt ombyggeri sted. Hvordan byggeriet er foregået i Norup, kender man ikke i enkeltheder.
Selvom nogle kilder siger det, så tyder det ikke på, at den oprindelige kirke har været nedrevet til grunden. Ydermurerne i skibet har ikke været revet ned under ombygningen. I det hele taget ses det tydeligt, at den oprindelige kirke har været meget nænsomt behandlet under byggearbejdet.
Den oprindelige kirke havde 3 vinduer mod nord og 3 mod syd. Under ombygningen blev de nuværende vinduer indsat. Dog blev to af de romanske blot blændet, og de ses stadig udefra. Indermuren er for en stor del af kamp, men der findes også nogle munkesten. Mellemmurerne er fyldt op med en blanding af granitskærer (rester af tilhugningen af kvadre) og mørtel. Alle tre hvælvinger har krydshvælv og er i gotisk stil (spidsbuede) ligesom gjordbuen mellem skibets to hvælvinger. Hvælvingerne er bygget op af munkesten, og de holdes oppe af spændingen mellem stenene. Overgangen mellem skib og kor kaldes "korbuen" eller "triumfbuen". I den oprindelige bygning var den betydeligt smallere og i romansk stil (rundbue). Det flade loft blev bevaret i koret. Her fandtes et muret alterbord, hvorpå der engang i 1500-tallet blev anbragt en 3-fløjet "taffle" (=altertavle). I hver sin side af koret stod degnestolen og præstens stol, og der stod de endnu langt op i 1800-tallet. Ellers fandtes der endnu ingen stole. De kom først omkring 100 år senere, i midten af 1600-tallet.
I sommeren 1867 var kirken under hovedreparation. Kirken blev kalket, det nordøstlige hjørne af skibet blev taget ned, da det hældte temmelig meget udad. Kampestenene blev atter opsat, og muren indenfor blev muret op med brændte sten. Langs nordsiden under tagskægget blev lagt en række mursten i cement for at forebygge fugt. Inde i kirken lagdes der igen i koret et nyt murstensgulv. Under stolesæderne både mod nord og syd blev der lagt nyt bræddegulv. Man beklager sig over at det tidligere allerede er blevet ødelagt af fugt og svamp, og at kirken er plaget af en væmmelig svampelugt.
Det iøjnefaldende og smukke, hvide tårn prydes af kamtakkede gavle samt blændinger (forsænkninger i murværket) og glamhuller. Et af glamhullerne kom til at give plads for kirkeklokken. Den oprindelige klokke, som stod ude på kirkegården, var taget ned i 1408. Den er muligvis blevet erstattet af en simpel foreløbig klokke, inden den nuværende blev sat op i 1594.
Norup kirkeklokke bærer følgende indskrift:
Erlig ock welbyrdige man, Friderick Kwitzov til Kuitzoholm lod denne Klokke støbe til Noruppe kirke udi Lunde Herrit Anno 1597 Frederick Kvitzo, Pernille Rudt. Støbt aff Mathies Henning, udi Lübeck.
Vesthjørnerne af den oprindelige gavl til skibet var på sokkelstenene prydede med indhuggede tov-udsmykninger. En sådan "tovsnoning" kan i dag ses på den nordvestlige sokkelsten helt nede ved grunden. I tårnets sydside findes trappehuset med snoet trappe. Tårnet har nord/syd-vendt tag.
Den store ombygning i midten af 1400-tallet medførte også opførelse af et våbenhus, som også blev udstyret med kamtakkede gavle. Norddøren blev muret til med store kvadre. Da våbenhuset blev bygget, gjorde man syddøren lidt bredere udvendigt, mens de gamle karmmål indvendigt stadig var de samme.
Udover at være et sted, hvor man satte sine våben, før man gik i kirke, har våbenhuset også været brugt til forskellige andre formål. Degnen lyste f.eks. til kirkestævne her og holdt degnelæsning (datidens skole) for børn og unge. Fra engang i 1700-tallet og halvandet hundrede år frem stod Norup bys brandsprøjte i kirkens våbenhus.
Døbefonten stod i den oprindelige kirke midt mellem de to indgangsdøre, norddøren for kvinder og syddøren for mænd. Herefter blev den flyttet ind i tårnrummet, hvor den havde sin plads til op i nyere tid. Døbefonten stammer fra senromansk tid, altså tiden omkring 1200. Døbefonten var i sin oprindelige skikkelse ret dyb, idet man lige til året 1783 dyppede børnene helt ned under vandet ved dåben. I 1783 blev bunden i døbefonten hævet, og der blev indsat et dåbsfad af messing. Det er fabrikeret i Lübeck.
I 1854 fik sognet en præst ved navn Leonhard Hansen. I de 14 år han var præst i sognet nedskrev han flittigt de ændringer, der skete i kirken: Han skriver et sted om kirkens altertavle.: "4. Sept. 1862 blev altertavlen atter anbragt på sin plads. Den havde været i Odense hos maler Faber til renovering. På bagsiden af maleriet står der: Okt 1817 blev dette maleri indsat i Norup Kirke. På Hofmansgave boede på den tid Niels Hofman, f. 1776, og hans hustru Charlotte Malling, f. 1786. Deres børn, som da levede, var: Erik, Christiane, Ove (senere præst i Lunde), Jacob, Louise, Emil, Louicke, Iver Vahl. Dette maleri istandsatte Hofmans Broder, Claus Christian Bang". Maleriet er i dag anbragt over indgangsdøren. Pastor Hansen fortæller videre: "Medens denne altertavle var i Odense, var den ældre Taule, som altså fra 1817 har været dækket af den ny, til skue. Den er rimeligvis meget gammel, men opmalet af en eller anden landsbysmører, og forestiller Christi Opstandelse. Skikkelsen er gruelig. Godt, at en sådan skændsel af et maleri atter bliver skjult". Under kirkens restaurering i 1955-56 kom det gamle alterbillede atter for dagens lys, denne gang for at blive. I dag betragtes det som et klenodie.
5. august 1864 nævnes, at alteret fik et nyt tæppe af smukt rødt klæde med guldkant forneden. Den ældre alterdug har været af rødt silkedamask, den næste af sort bomuldsfløjl med kvaster. Alterdugen fra 1864 var i brug indtil 1956.
I September 1863 nævner Pastor Leonhard Hansen, at altertavlens ramme, prædikenstolen, lydhimmel og orgelet er blevet smuk egetræsmalet. På lyshimlen fandt maleren ved at afskrabe gammel maling årstallet 1600. På prædikestolen fandtes ligeledes årstallet 1600.
"I september 1863 blev Krucifikset opsat på sin nuværende Plads, men det har vandret rundt på forskellige Pladser", skriver Pastor Leonhard Hansen. I 1854 hang det på tårnets vestvæg, hvor orgelet er nu. Det hang på en rødmalet kåbe. Derefter blev det flyttet til tårnets nordlige væg. Oprindeligt har det hængt over kordøren. Præsten skriver videre: " Det er hult i Ryggen med Låger, men fandtes tomt undtagen af Snavs. I Hovedet er der fra Issen og nedefter en stor Åbning, som ender udvendigt mellem Skæggets to Flipper". Præsten mener, at et talerør engang har ført op til hovedet, så billedet har kunnet "tale". På alteret stod der i mange år et lille sølvkrucifiks. Det blev stjålet i 1982. Pastor Leonhard Hansen nævner, at det før hans tid har siddet øverst på bagstykket af messehagelen.
På en af de nederste kvindestole findes årstallet 1729 indskåret. På en af karlestolene ses PR 1630. I 1863 nævner Pastor Leonard Hansen, at præstens og degnens stole blev flyttet fra kordøren til siden af alteret.
Orgelet blev indviet advents søndag 1855 og var en foræring fra Niels Hofman Bang. Det er fabrikeret på Arendal ved Odense af Demant og Co. Men der var igen, der kunne spille på det, så det blev først taget i brug i november 1856, da præstens kone havde lært så meget, at hun kunne spille på det. Efter hendes tid var det lærerne i Hasmark, der var organister.

Kirkens hjemmeside

(H. Ellegaard Frederiksen Bnourp sogns historie)

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne