Roerslev Kirke

 

Asperup-Roerslev Pastorat - Middelfart Provsti - Fyens Stift - Vends Herred - Odense Amt

Den første kirke i Roerslev stammer fra 1100-tallet. Den bestod af de ældste dele af det nuværende kor og skib, opført i kampesten, bygget i romansk stil og indviet til Skt. Peter. I 1400-tallet blev kirken bygget om og udvidet både mod øst og vest. Kirken fik sine hvælvinger i stedet for træloft, og våbenhuset blev bygget til. Sit tårn fik kirken dog først i 1760, hvor der samtidig i bunden af tårnrummet inde i kirken blev indrettet gravkapel for kirkens ejere, grevskabet på Hindsgaul. Indtil da hang den meget gamle kirkeklokke, der er fra 1403, i en klokkestabel på kirkegården. Tårnet afsluttes af spir med spåntag. I gravkapellet står seks marmorsarkofager med de jordiske rester af kammerråd Niels Basse, samt hans to hustruer, desuden dattersønnen Niels Basse Fønss, kammerherre Holger Adeler og dennes hustru Karen Basse Fønss. De dansker kirker har principielt altid tilhørt det danske folk. Men efter enevældens indførelse i 1660 blev kongen kirkeejer. For at få sin krigsgæld efter svenskekrigene ud af verden, solgte kongen ud af kirkerne. Kronen overdrog således ved skøde, dateret København 15. juni 1686, Roerslev kirke til "Major ved livgarden til hest, Jørgen Rantzau til Krænkerup", som afdrag på hans svigerfar Christopher Gabels fordring på statskassen. I de følgende år blev kirken handlet flere gange. I 1699 blev den købt af amtsforvalter over Frederiksborg Amt, overfærster Kai von Ahlefeldt, der kort efter blev ejer af Hindsgaul, hvortil han knyttede kirken. Ejerforholdet var gældende indtil den 1. juni 1910, hvor kirken på begæring af Hindsgaul overgik til selveje. Inde i kirken lægger man især mærke til altret, prædikestolen og labyrinten på triumfbuen. Dette kalkmaleri blev fundet ved kirkens seneste restaurering i 1994-96. Altertavlen er fra 1594 og bærer inskriptionen: hr. Ejler Ottesøn, sognepræst til Asperup og Roerslev, anno 1594. Også prædikestolen bærer hans navn, samt årstallet 1590. Det er altså gaver fra sognepræsten til kirken. Måske har han på denne måde ønsket at sætte sig et godt minde, da historien fortæller, at denne præst var både stridbar og indbildsk! De tre figurer af træ på alterbordet stammer fra den sengotiske altertavle, og forestiller Maria med Jesusbarnet (i midten), Jakob med muslingeskallen (mod nord) og Skt. Dionysius (mod syd). Døbefonten er kirkens ældste inventar og fra den første kirke. Den er af granit med korsrelieffer. Over fonten er ophængt en Helligåndsdue fra 1600-tallet. Labyrinten, malet i 1400-tallet, er sjælden og placeret på kirkens fornemste plads på triumfbuen. Derfor må labyrinten være noget helt særligt. Men hvad er meningen med den? I Danmark findes der kun 10 kirker med en sædan labyrint, og kun de fire er i dag synlige. Er labyrinten et billede på livets snørklede gang? Det er nok for moderne tænkt. Labyrinten skal uden tvivl vise vejen til frelse og forløsning. I middelalderens katolske kirke viser den vej til korset og frelsen ved Kristus. Anbragt på den fornemme plads på vej til altret, hvor den hellige nadver udføres, siger den måske: I nadveren får du del i de hellige kræfter og dermed hjælp til at følge den eneste vej til frelse. Sakramentet støtter og leder dig, så du ikke farer vild. Prøver man at tegne sådan en labyrint, eller at "vandre" igennem den med en finger eller en blyant, kommer man faktisk helt ind og ud igen, uden at fare vild en eneste gang! Også andre rester af kalkmalerier blev fundet under den seneste restaurering. En dekoration over indgangsdøren samt forskellige rosetter og indvielseskors, som nu er dækket af altret. Men en sjov lille indskrift oppe i koret på sydvæggen kan vi heldigvis stadig se. Hvor degnen havde sin plads i tidligere tid, fandt man på vægge følgende ord: NICOLAI MANU MEA, anno 161? - altså: Nicolai, med min egen hånd, år 161? årstallet 1640 ses i nærheden. Kirkebænkene er fra 1921. Skibet er lavet af fisker Jens Olsen Møller, Blanke Mark. Det er en tremastet fuldrigger, som kirken fik i 1927.

Kirkens hjemmeside

  

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne