Skovby Kirke

Skovby-Ore-Guldbjerg Pastorat – Bogense Provsti – Fyens Stift – Skovby Herred – Odense Amt

Lidt uden for den gamle købstad Bogense, på Kærby Nymark midt mellem landsbyerne Skovby og Kærby finder man Skovby Kirke, en gammel og smuk sognekirke som oprindeligt blev indviet til Skt. Morten, den hellige Martin af Tours som levede i Frankrig omkring år 350 e. Kr.
Kirken stammer fra 1150-1200-tallet og består af romansk apsis, kor og skib, gotisk vest-forlængelse og tårn samt sideskib mod nord og våbenhus mod syd. Den romanske del af kirken blev opført af granitkvadre i midten af 1100-tallet mens den ældste del af tilbygningerne, vest-forlængelsen, er fra 1400-tallet. I sengotisk tid, omkring 1475-1500, er der mod vest også blevet tilføjet et tårn.
Tårnmurene har høje, såkaldte spidsbue-blænder som ornamenterer tårnet to og to mens gavlene er i såkaldt nordvestfynsk stil. Oprindeligt tjente sideskibet som kirkens kapel mens det i dag, er tårnet som indeholder både kapel og ringerum hvorfra kirkenes gamle klokke stadig den dag i dag betjenes manuelt af kirkens gravere som hver dag ringer solen op og solen ned.
På hovedskibets ydre nordvæg kan man staidg se de tilmurede rester af "kvindernes indgang" som i gamle dage skulle benyttes af kvindelige kirkegængere som i øvrigt også var henvist itl kirkens venstre, altså nordlige side idet den højre side af kirkerummet, sydsiden, var forbeholdt mændene som gik ind i kirken gennem våbenhuset hvor eventuelle våben skulle opbevares så længe de fromme mænd opholdt sig i den fredhellige kirke.
Den gamle døbefont i Skovby Kirke er en romansk granitdøbefont fra sen-middelalderen som ifølge fagkundskaben er i jysk stil. Fonten er dog skabt på Fyn.
Sandsynligvis af en stenhugger-mester som har stået i lære i Jylland. Den smukke døbefont er en såkaldt "rankefont", dekoreret med bladranker på kummen og et smukt udhugget løve-motiv på fontens fod og skaft.
Prædikestolen er et arbejde af Hans Nielsen Bang fra Middelfart og strammer fra tiden omkring 1670. Stolen er inddelt i fem fag med Kristus og de fire evangelister som statuetter foan fagenes fyldninger.
Oprindelig stod prædikestolen i umalet egetræ men blev senere malet blå overalt. I årenes løb har stolen fået i hvert fald fire bemalinger indtil den i 1975 blev malet som den står i dag.
Stolens oprindelige placering i kirken har sandsynligvis været skibets sydøstlige hjørne hvor spor og mærker i murværket lader ane, hvor prædikestolen tidligere var opstillet.
Kirkens altertavle er fra 1957 af Kai Louis Jensen. Den er skåret i eg og forestiller korsnedtagelsen. Med sine skarpe, moderne farver og det ældgamle materiale den er udhugget af, står altertavlen som en kontrastfyldt men særdeles unik afslutning på kirkens alterparti.
Det middelalderlige alterbord har stået i kirken siden den blev bygget og hugget ind i bordets sten, fandt man i sin tid i forbindelse med restaurering af kirken, et lille blyskrin. Skrinet viste sig at indeholde relikvier fra Skt. Dionysius og de 11.000 jomfruer. Jomfruerne blev udvalgt, henrettet og helgenkåret på et tidspunkt hvor mængden af helgen-relikvier var lav og nye knogler, tænder og andet var påkrævet hvis den katolske kirke skulle kunne fortsætte sit indbringende salg af "løsdele" fra diverse helgener.
Alterbordet er dekoreret med et smukt maleri af kunstneren Claus Maler og er fra tiden omkring år 1500. Claus Maler var egentlig slet ikke maler med derimod træskærer og faktisk langt bedre kendt under sit rigtige navn, Claus Berg, vel nok en af Danmarks dygtigste billedskærrere nogensinde. Claus Berg er bland andet mesteren bag den fantastiske, gyldne altertavle som i dag kan ses i Odense Domkirke.
Selve maleriet forestiller treeenigheden: Helligånden i skikkelse af en hvid due flankeret af den korsfæstede Kristus og Gud Fader med rigsæblet i hånden. På billedet er skikkelserne placeret på et gulv med et skak-temet stenflisemønster, et mønster som er forsøgt gentaget i selve kirkens kor. Ser man på korets gulv kan man næsten følge stenene ind i det gamle maleri. Kai Louis Jensens altertavle blev sat op i kirken i 1970'erne og afløste et mere ydmygt maleri af Chr. Faber, "Opstandelsen" fra 1853. Dette oprindelige altertavle-maleri kan endnu ses i kirken i det det findes ophængt på sideskibets østvæg. På vestvæggen finder man tre andre malerier, alle tre udført af maleren Chr. Albrecht Jensen (1792-1870) som her har portræteret de tre store danske salmedigtere, Kingo, Brorson og Grundtvig.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Fyens Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne