Kastrup Kirke

 

Kastrup Pastorat - Stege-Vordingborg Provsti – Roskilde Stift – Hammer Herred – Præstø Amt

Kastrup Kirke blev opført i rundbuestil - den såkaldte romanske stil. Vinduerne var små. Større vinduer ville give for meget træk, da man dengang ikke havde glas. Kirkens bygningshistorie er typisk for det store flertal af vore landsbykirker. I den tidlige middelalder blev skibet og koret bygget, og i slutningen af middelalderen blev koret ombygget, og tårn, våbenhus og sakristi føjedes til.
Allerede i 1250 oplevede man en ny byggestil i Danmark, gotikken - den såkaldte spidsbuestil. Og nu ønskede man sig også i Kastrup store luftige og lyse kirkerum. Det betød, at Kastrup Kirkes tagkonstruktion blev revet ned for at give plads til de nye hvælvinger. Hvælvene og skibets forhøjelse er foretaget o. 1500 og er i sengotisk stil.
Kirken var fra 1555 til 1856 annekskirke til Vordingborg, og den første sognepræst blev Ludvig Edvard Lakier fra 1856. Ved ryttergodsets bortsalg i 1774 kom Kastrup Kirke ind under hovedgården Rosenfeldt og var i dennes eje indtil 1960. I dag står alterbordet som kirkens stenmester har skabt det, dog er granitten kalket ligesom resten af kirken. Indtil omkring 1960 var det dækket af træpaneler, beklædt med rødt fløjl og forsynet med en bordplade af træ.På alterbordet står den smukke fløjaltertavle, som kan lukkes som et skab. I katolsk tid lukkede man fløjene i fastetiden - fra fastelavn til påske. Altertavlen kaldes også en Clemens-altertavle, idet tavlens største og centralt placerede figur forestiller Sct. Clemens. Sct. Clemens var pave i Rom i forfølgelsernes tid. Det fortælles, at han blev bundet til et anker og sænket ned på havets bund og blev kristen martyr. Omkring Sct. Clemens er der 12 mindre figurer forestillende de 12 apostle.Altertavlen er fra omkring 1500. Det østvendte vindue i koret og altertavlen fungerer ikke sammen, da lyset fra vinduet bag tavlen ville ødelægge indtrykket, hvis man så den forfra. Vinduet er derfor blevet tilmuret.
Døbefonten er sammen med alteret det ældste kirkeinventar, som stammer fra kirkens første fase o.1150. Dåbsfadet er fra 1600-årene og er lavet i Tyskland. Motivet er Maria Bebudelse, omgivet af en frise med hunde og hjorte.
Døbefonten er af granit og på kummen er der indgraveret "Bondo Friso me fecit". Det betyder formentlig " Friseren Bondo gjorde mig". Men der knytter sig en usikkerhed til tolkningen af Bondo Friso. Det samme står på fontene i Bårse og Lundby kirker på Sydsjælland. Døbefonten har oprindelig været malet, og der ses stadig malerester på granitten. På døbefontens fod er der bl.a. placeret ansigter, skræmmehoveder til at jage onder ånder væk under dåben.
Prædikestolen i Kastrup Kirke er fra renæssancen og formodentlig skåret af Bertel Snedker fra Vordingborg. Efter reformationen blev prædikenen en vigtig bestanddel i gudstjenesten. Og da prædikenen var af meget lang varighed, blev det nødvendigt, at menigheden skulle sidde ned, og kirkestolene (i fyrretræ) blev etableret.
For at råde bod på, at mange præster prædikede alt for længe, udsendtes der i 1730erne en forordning, som indskærpede, at en prædiken ikke måtte vare længere end en time. Til dette formål kunne præsten i Kastrup Kirke få hjælp af de to halvtimeglas med sand fra Dueodde, som er monteret på prædikestolen.
I prædikestolens store felter ses de oprindelige malerier af Jesus som Salvator Mundi, Verdens Frelser, og de 4 evangelister med deres symboler:
Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen.
Hvornår Kastrup kirke har fået sine første kirkebænke, som vi kender dem i dag, ved vi ikke nøjagtig. Men en gammel bænk, som står i tårnrummet i dag ved siden af orglet, bærer indskriften:"Oluf Hansen Henning Olfsen Anno 1656. Den 20.juli L Q". Dette er kirkens ældste bevarede bænk. Måske kirkeværgernes bænk.
I våbenhuset står en anden spændende bænk. Efter al sandsynlighed fremstillet engang i 1700-årerne. Det er sandsynligvis en såkaldt kirkegangskonestol. Et skib i kirkens skib, den tomastede snaubrig Enigheden, er bygget af en af Danmarks dygtigste modelbyggere, Ove Andersen, og pryder nu kirkens indre mellem de to lysekroner. Det skib, der blev indviet søndag d. 29. marts 1992, er en model af et handelsskib, som blev bygget på Petersværft 1781 - det første af de skibe, der blev færdige på det værft, der blev anlagt ved stranden mellem Langebæk og Stensby.
Krucifikset på nordvæggen er 140 cm højt og er et korbuekrucifiks fra unggotisk tid, sidst i 1200-tallet. Krucifikset har tidligere været placeret over triumfbuen til koret. Kun Kristusfiguren og endefelterne med evangelistsymboler er oprindelige.
I senmiddelalderen moderniserede man krucifikset. Kristus fik nyt ansigt med lukkede øjne, og den oprindelige krone blev omdannet til en tornekrone. Brystpartiet blev ændret, og der blev tilføjet et sidesår. Man mener, at krucifikset er lavet på et værksted i Næstved. Kristusfiguren har hul i ryggen for at mindske vægten. Ved en restaurering i 1952 blev bemalingerne fjernet, oprindeligt var krucifikset bemalet ovenpå kridt, og man tildannede endnu et nyt korstræ og byttede endnu engang om på endefelterne, så evangelistsymbolerne atter blev fordelt som på de øvrige kors fra samme periode, som vi kender dem i det sydsjællandske område.
Kirkens orgel er fra 1974 og bygget af Gunner Fabricius Husted. Det har syv stemmer og to manualer og pedal med en selvstændig pedalstemme.

Kilde: kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne