Kirke Helsinge Kirke

 

Kirke Helsinge-Drøsselbjerg-Reersø Pastorat – Kalundborg Provsti – Roskilde Stift – Løve Herred – Holbæk Amt

Kirke Helsinge kirke – i 1647 kaldet Sct. Hans Kirke og altså i middelalderen viet til Johannes Døberen.
Kirke Helsinge kirke er en stor monumentalkirke, som skulle svare til sit sogns størrelse, og derfor er den blevet udvidet flere gange. Den er, som så mange andre landsbykirker, anbragt midt i landsbyen på det højeste sted, så den er synlig langt fra. Om der engang har stået en trækirke på stedet vides ikke, men der har i hvert fald stået en usædvanlig rektangulær kampestenskirke, hvilket fremgår af vestgavlen, som endnu er bevaret.
I løbet af 1700-tallet overgår kirken til Helsingegården, som i år 1806 sælger kirken til Grev Moltke på Ågaard. Hertil var den så knyttet, indtil den 1. juli 1916, hvor den overgår til selveje.
Kirken er i tidsrummet år 1250 - 1350 blevet udvidet med et skib mod nord, - og muligvis med et kort, bredt kor mod øst - . Bræddeloftet i den "nye" dobbeltskibede kirke lå 25 cm højere end i den gamle kirke, afslører en stump hvidtet vægpuds!
Inden for dette tidsrum er der muligvis indsat de første hvælvinger, og måske er det hele afstedkommet af holstenernes afbrænding af kirken i år 1342. Men det kan kun stedlige arkæologiske udgravninger give os svar på!
100 år senere, omkring år 1450, udvider man igen med et sideskib mod nord, og inden da havde man rejst det store tårn i fire stokværk.
Det store våbenhus er fra sidste halvdel af 1400-tallet. Også det, har måttet lide under skiftende 1 tiders smag. Ved restaureringen år 1868-69 isattes en ny og større indgangsdør øst for den oprindelige. Falder lyset rigtigt, kan man stadig se stedet, hvor den gamle dør sad.
Omkring år 1525 skete der igen en ny udvidelse. Man udvidede kirken med tre meter mod øst og lavede en ny fælles gavl for alle tre skibe, som nu også fik nye hvælvinger. Kirken blev dermed omdannet til det, man kalder en hallekirke.
Byggematerialerne er først og fremmest marksten (den tidligste kirke) og munkesten. Under det vestligste af nordmurens tre vinduer kan endnu anes den nordlige indgangsdør, som oprindeligt var kvindernes indgang. Hvornår og hvorfor den er muret til, kan man ikke få sat dato på noget sted. Men den folkelige fantasi har somme tider sin egen forklaring – og det har denne også:
Ovennævnte tømrer og murermester Mads Jensen, Slagelse, stod for genopbygningen, som for størstedelen betaltes af midler, der varindsamlet i stiftets øvrige kirker. Der opsattes ni fag, som tækkedes med vingetegl. Videre hedder det: "Søren Jespersen, Kalundborg, importerede tømmeret fra Norge – formedelst ikke så langttømmer i disse omliggende købstæder var at bekomme." "Af tolderen i Kalundborg købtes 4750 tagsten, Hans Bonum sammesteds leverede 450, og fra Vedbygårds tegllade hentedes 1000 mursten."
For øvrigt har der været en hjælpepræst fra år 1661 - 68, som senere blev biskop i Odense og kendt som salmedigter, nemlig Thomas Kingo.
Lige inden for døren til venstre finder vi pengeblokken, der sandsynligvis stammer fra 1500-tallet.
tolestaderne stammer hovedsagelig fra tiden 1560 – 1640. De ældste (3 stk) har reliefskårne mandshoveder i profil, mens de yngste minder om en form for søjle, afsluttet med et trekantsfelt foroven. Alle var de i år 1902 og frem til restaureringen i 1961 - 62 brunmalede med grønne ornamenter.
Alteret. Det mest iøjnefaldende er naturligvis altertavlen, som stammer fra 1660 - 80erne. Den er lavet i egetræ. I det lille billedfelt øverst ses Frelseren på korset, mens det større billedfelt nedenunder forestiller nadveren, omgivet af en laurbærkrans, som støttes af de to evangelister, Lukas (med oksen) og Johannes (med ørnen). De to andre evangelister, Markus (med mennesket) og Mattæus (med løven) er også kommet med. Skrivende flankerer de korsfæstelsen i midten. Aller øverst er et basunblæsende englebarn.
Selve alterbordet er opført, da kirken i år 1525 blev forlænget mod øst. På forsiden er et panel med et maleri af Treenigheden. Jesus er i samtale med Gud Fader, mens Helligånden svæver oven over.
Døbefondens overdel (kummen) stammer fra begyndelsen af 1400-tallet, mens fodstykket er af nyere dato, nemlig fra år 1937. Den otte-kantede kumme af rødlig, gotlandsk kalksten fra omkring år 1400 er prydet med relieffer, der skiftevis forestiller et dyr og et menneske og ligeledes skiftevis i profil og set forfra. 2 af menneskefigurerne er tydet som apostlene Paulus (sværd) og Peter (nøgle), da de har glorie om hovedet. De 2 andre bærer liljekrone og forestiller hhv. Olav den Hellige med økse og verdenskugle, og Knud den Hellige med hænderne i bedestilling ud fra kroppen.
Skriftestolen, som tidligere stod i korets sydøstre hjørne, blev udvidet omkring år 1960 og blev flyttet til korets nordøstre hjørne, for at kunne tjene som omklædningsrum for præsten. Ifølge et udskåret årstal stammer den fra år 1630.
Prædikestolen, der er samtidig med og fra samme værksted som prædikestolen i Drøsselbjerg, fra år 1588. Foran billedfelterne, hvor man antager, der har været malede billeder af Jesus og de fire evangelister, ses nu fem udskårne figurer af de samme personer med deres respektive symboler ved deres fødder. Figurerne er yngre end prædikestolen, antagelig fra 1600-tallet. Men hvornår de er placeret der, vides ikke. Muligvis er det sket ved kirkens restaurering i 1868 - 69, hvor man også fjernede prædikestolens himmel. Stolpen under prædikestolen formodes at være fra 1817.
Inskriptionerne er bibelvers, som formaner til at lægge øren til prædiken:

"Salige er de, som hører Guds ord. Hvo, som er af Gud, han hører Guds ord"

Kirkeskibet, - ophængt omkring år 1900 – forestiller fuldskibet "Georg". Det er bygget på Thurø og skænket af hjulmand Jens Hansens to sønner Peter og Jens.
Orglet er bygget af P.G.Andersen og Bruhn Orgelbyggeri og indviet den 8. oktober 2000 og erstatter det tidligere pneumatiske orgel fra år1921. Det er tegnet af arkitekt Mogens Andersen. Maling og farvesætning ved kirkemaler Poul Andersen. Orglet er rent mekanisk og har 13 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Fronten af det gamle orgel er opstillet i tårnrummet.
Der er mange andre spændende ting , der kan drages frem, f.eks. kalkmalerierne og korbue-, som nu er anbragt på østvæggen mod syd, for hvis man går om bag altertavlen, viser det sig, at der også er kalkmalerier her. De blev fremdraget ved istandsættelsen i 1961, og det viste sig, at korbuekrucifikset på et tidspunkt også har hængt midt i et kalkmaleri, som viser udsigten over Jerusalem med Maria og evangelisten Johannes, der begge kigger op på den korsfæstede Jesus. Det har altså virket som alterbillede, måske fra år 1525, da man byggede den store østgavl, og frem til 1660 - 80, da man fik råd til den nuværende altertavle.
I forbifarten skal også nævnes de sengotiske alterstager, alterkalken (1624) og de tre sygekalke (fra henholdsvis 1700-tallet, 1862 og 1875), hvoraf dog ingen synes at stamme fra Fledhøj, som er en broncealderhøj, der ligger mellem Dalby og Kirke Helsinge. Sagnet fortæller ellers:
"En mand kom en aften silde, ridende der forbi; højen stod på 4 gloende pæle, og det indre var prægtigt oplyst; thi de derboende bjergfolk havde dans og lystighed. Manden red af nysgerrighed derhen, og en af de underjordiske kom straks med et sølvbæger og bad ham drikke af dets indhold.
Han tog bægeret, men i det samme påkom ham en forfærdelig angst, og han gav sig til at ride, alt hvad hesten kunne løbe. I sin forflippelse beholdt han bægeret i hånden, hvorfor trolden fulgte bagefter og var nær ved at indhente ham. Han nåede imidlertid forinden Helsinge kirkegård og kastede dér bægeret ind over kirkemuren, hvorved han selv blev trolden kvit, men spildte noget af indholdet på hesten, som på dette sted mistede alle hårene. Bægeret fandt man dagen efter på kirkegården, og det blev taget til indtægt for kirken. Ja, det påstås endog, at det er det selvsamme, som kirken for tiden ejer".
Til sidst skal omtales noget, som ikke ses, men kan høres viden om. Nemlig de to kirkeklokker. Den største og den ældste (110 cm i tværmål) er fra år 1370. Ifølge sin indskrift er den støbt af Oluf Henriksen Kegge, mens den anden (95 cm i tværmål) er fra 1651. Den er ifølge sin indskrift støbt her på kirkegården den 13. august 1651 af M. Jørgen Klockestøber fra Aarhus.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne