Skamstrup Kirke 

Stigs Bjergby-Mørkøv-Skamstrup-Frydendal Pastorat – Holbæk Provsti – Roskilde Stift – Tuse Herred – Holbæk Amt

Når vi betragter kirkebygningen i dag med sin fulde længde på 31 m, så er der langtfra tale om, at vi ser den oprindelige bygning. Igennem århundrederne er der foretaget væsentlige ændringer. Men alt tyder på, at den oprindelige kirke blev bygget i årene omkring 1150, altså fra det århundrede, hvor ca. 2000 landsbykirker dukkede op rundt omkring i Danmark. Kirken bestod da af et ca. 13m langhus (skibet) med fladt loft, samt et mindre tårn og et rektangulært smalt kor, hvis grundstene blev fundet under udgravningerne i 2005. Et rektangulært kor har været specielt, idet kor ofte var bygget med apsis (rundbuet afslutning). Ligeledes fandtes under udgravningerne i 2005 spor efter i alt 4 gulvlag gennem tiderne, samt rester af stenbænke langs det oprindelige skibs nord- og sydside. Man må huske på, at der førhen ikke var stole/bænke i kirkerne. Derimod fandtes der ikke tegn på, at der forud for stenkirken skulle have stået en trækirke på stedet, som det kendes andre steder fra. I tidsrummet 1300-1350 er det flade loft udskiftet med hvælvinger, hvorpå kalkmalerier blev malet. 1400-1450 forandrede kirken karakter igen. Koret forsvandt og langhuset (skibet) blev udbygget med endnu et fag (kalkmalerier fra ca. 1450), samt et nyt kor i samme brede som kirken. Det nuværende 20 m høje tårn afløste det oprindelige ca. år 1500 (bemærk det "afbrudte" kalkmaleri af Jesu korsfæstelse på tårnets østvæg.) Tårnets grundmure er ca. 1,3 m tykke. Nogenlunde samtidigt med tårnet menes kirkens våbenhus mod syd at være kommet til. Bortset fra et par støttepiller på kirkens nordside fra 1908, har kirkebygningen således set ud, som den gør nu siden 1500-tallet. Der er al mulig grund til at antage, at døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken overhovedet. Det var jo – og er – her det hele begyndte og fortsat begynder for ethvert menneske i kristen sammenhæng. Den romanske granitfont er godt 1 m høj. Den cylinderformede sokkel er bemærkelsesværdig p.g.a. af sin udsmykning, som består af 8 uregelmæssige vertikale fortykkelser, hvoraf den ene er formet som en slange med snoet krop og hoved. Slangen symboliserer uden tvivl det onde, Djævelen, som til stadighed frister mennesket livet igennem i.flg. 1.Mos. kap. 3. Til værn mod denne fjende døbes vi i Guds navn. Alterpartiet er af forholdsvis nyere dato. Dets stil er jonisk-attisk efter tidens trend. Det blev opført omkring år 1800 foran en gammel altertavle, som var udført i forgyldt billedhuggerarbejde i slutningen af 1500-tallet, og som endnu - i flg. kilderne - stod bag det nye alterparti i 1859 – men var helt fjernet i 1893, formentlig solgt til en antikvitetshandler. På nordsiden af kirkens skib hænger 2 sengotiske figurer. Figurerne stammer måske fra denne altertavle. De blev afleveret til kirken i 1942 af en gårdejer i landsbyen Syvendekøb udenfor Mørkøv. Gårdejeren havde haft dem liggende på loftet. Tidligere var de blevet anvendt som legetøj! Figurerne forestiller én af røverne på korset, samt den grædende Maria og disciplen Johannes, som trøster hende under Jesu korsfæstelse. I 1808 indsattes i altertavlens midterparti et maleri af kancelliråd Chr.Høyer (1775-1855). I årene 1875 –1960 erstattedes maleriet af en kristusfigur - efter skitse af Thorvaldsen - i hvidmalet zink. I disse år hang Høyers maleri på korets nordvæg, men er nu tilbage på sin oprindelige plads. Kristusfiguren befinder sig nu i kirkens kapel. Alterpartiet er istandsat 2006, hvor også et nyt alterbord kom til. På alterbordets sider er indbygget 2 fyldninger fra 1600-tallet, som enten kan stamme fra tidligere døre i stolestader, fra udsmykningen af det forhenværende orgelpulpitur – eller fra Torbenfeldt gods, hvor samme bemaling kendes på andre ting den dag i dag. Alterpartiet har igennem årene fremstået i forskellige farver. Et lille afrenset felt til v. i partiet viser farverne gennem tiden. Der er ingen tvivl om, at kalkmalerierne i Skamstrup Kirke er ganske specielle og for mange det mest seværdige i kirken. Historien er lang – og indholdet omfangsrigt, så for den særlige interesserede må der henvises til andre kilder. Især henvises til Nationalmuseets serie "Danmarks kirker bind 9", Holbæk Amt, hvorfra også nedenstående oversigt er hentet. Men kort fortalt skal vi tilbage til ca. 1350-1400, tiden, hvor de første malerier blev til (bl.a. i skibets 2. hvælving.) Særlig berømt blandt disse er maleriet forestillende Sct. Olavs kapsejlads, som kun kendes få andre steder i landet. Senere – efter udvidelsen af kirken mod øst med et fag i skibet og med koret - føjedes flere malerier til omkring 1460-80, udført af det såkaldte "Isefjordsværksted". Som en følge af Reformationen blev samtlige malerier siden tildækket med kalk. Først i 1908 blev de genopdaget i forbindelse med reparationsarbejder i kirken og blev – så vidt det var muligt – fremdraget på ny. Mange malerier var dog ikke i en tilstand, som gjorde det muligt. Disse malerier "gemmer" sig fortsat under kalken overalt i kirken, bl.a. i 1. hvælving og i koret. Det var forhenværende provst, Henry Larsen, som i 1908 opdagede spor af malerier og som straks telegraferede til Nationalmuseet i København. I løbet af sommeren 1909 udførtes afdækningsarbejdet til den bekostelige sum af kr. 2000! (i dag ville en restaurering beløbe sig til mellem 4-5 mill. kr.! Af samme grund blev malerierne ikke istandsat ved restaureringen i 2005/2006, hvilket de ellers trængte hårdt til, bl.a. p.g.a. følgerne efter en brand i kirken i 1971.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne