Skørpinge Kirke 

Høve-Flakkebjerg-Skørpinge-Fårdrup Pastorat – Slagelse-Skælskør Provsti – Roskilde Stift – Vester Flakkebjerg Herred – Sorø Amt

Den hvidkalkede og telghængte kirke ligger vestligt i byen og består af romansk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger - vesttårn, norkapel og våbenhus mod syd samt moderne sakristi ved korets nordside og trappehus ved tårnets.
Den oprindelige kirke er en pyntelig senromantisk teglstensbygning med to nu ommurede og flikkede sokkelfremspring. Af korets tre smalle rundbuevinduer står det nordre og det østre tilmurede med riffelhugne, smigede formsten i smigene, og i skibet er der bevaret ét i sydmuren, udvendigt tilmuret. Begge dørene, der har siddet i svage murfremspring, er forsvundet.
Indvendig flankeres den smalle, rundbuede korbue af to fladbundede sidealternicher. Koret synes oprindeligt at have haft et højt tøndehvælv af træ, medens skibet havde fladt loft.
På korets østgavl og skibets vestgavl er der smukke, tidlige gavlblændinger, på koret en bred blænding med tredobbelt rundbue og siksakmuret bund flankeret af smalle rundbueblændinger, på skibet tre brede, siksakmurede rundbuefelter, det midterste højest. I sengotisk tid, antagelig i begyndelsen af 1400-tallet, er der i koret indbygget ét, i skibet to fag krydshvælv, og ved samme tid forhøjedes murene noget.
Lidt senere rejstes tårnet med krydshvælvet underrum, spids tårnbue og kamtakgavle i øst-vest, vestgavlen glat, ommuret, østgavlen med en ret ejendommelig blændingsdekoration med cirkelblændinger yderst om tre tvillingdelte spidsbuede højblændinger, hvoraf den i midten sidder i en lisen.
Det krydshvælvede nordkapel har syvtakket gavl med samme antal spidsbuede højblændinger, og våbenhuset fra samme tid har fem takker og et tilsvarende antal spidsbuede blændinger. I anden halvdel af 1800-tallet tilføjedes sakristiet og tårnets trappehus samt en svær støttepille ved korets syøsthjørne.
Altertavlen er et landligt snedkerarbejde i bruskbarok fra 1646 med nye, svære kannellerede søjler ved storfeltet, stærkt opløste vinger og topstykke med brudt fladbuefronton. Storfeltets Korsfæstelsesmaleri er fra 1926 af Ole Søndergård. Storfeltet flankeredes tidligere af figuerer af Moses og Johannes Døber, nu anbragt i sidealternicherne. Der er i nationalmuseet to smukke Madonnafigurer fra kirken, den ene senromansk fra omkring 1200, den anden unggotisk fra midten af 1200-tallet, samt fire figurer fra en sengotisk altertavle.
Kalken er et smukt renæssance- arbejde fra 1586, og stagerne er fra første halvdel af 1600-tallet.
Den romanske granitfont af én sten er af Slagelsetype med svagt markeret firpasformet kumme.
Et sengotisk korbuekrucifiks er i nationalmuseet.
Prædikestolen er et ganske net snedkerarbejde i ungrenæssance fra ca. 1590, og en del fornyet, og en pengeblok er vist nok fra 1600-tallet.
Der er to klokker, den ene fra 1615 af Georg Wolf og Tonnis Weis Nürnberg og Hamborg, den anden fra 1625 af Rudolf Borchartsen.

Kirkens hjemmeside
Danmarks kirker, Nationalmuseet

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne