Svogerslev Kirke 

Svogerslev Pastorat – Roskilde Domprovsti – Roskilde Stift – Sømme Herred – Roskilde Amt

Kirken er bygget kort efter at teglstenen kom til Sjælland omkring år 1170. I 1555 blev Svogerslev Kirke annekteret til Roskilde Trinitatis- eller Graabrødre Kirke. I 1711 overdrog staten Kirketiende til Roskilde adelige Jomfrukloster, der var ejer, indtil kirken overgik til selveje i 1911. Pastronatsforholdene i middelalderen kendes ikke.
Af den oprindelige middelalderkirke står kun "skibet" tilbage. Den oprindelige kirke har formodentlig haft et "kor" af samme størrelse som idag evt. bygget af træ. Det nuværende kor, våbenhuset og tårnrummet er fra omkring 1450 og bygget af munkesten og kridtsten. Der er enkelte teglsten og natursten, der er tilhugget som teglsten. Man har altså anset det som "fint" at bygge af tegl. Specielt sydmuren er sammensat af de forskellige sten.
Nordmuren er mere ensartet med frådsten iblandet kampesten.
Døbefonten er romansk og stammer helt tilbage fra middelalderen. Den er af granit og er af en såkaldt Roskildetype med tovstav om mundingen og rundstav på foden. Den er kun 60 cm. i diameter. Dåbsfadet er fra o. 1550 af sydtysk arbejde og købt i 1617. Motivet er bebudelsen. Prædikestolen er fra 1598 og sandsynligvis lavet af Oluf Krog. I nicherne står evangelisterne. Mattæus (med englen), Markus (med løven), Lukas (med oksen) og Johannes (med ørnen).
På hjørnerne står afvekslende mandlige og kvindelige figurer med nøgne overkroppe. Et reliefskåret skriftsted på latin lyder "Herrens ord bliver i evighed" og et lignende dansk "Salige ere de, som høre Guds Ord osv." Altertavlen og alterbordspanelet er fra 1618 og lavet af Brix Snedker fra Roskilde.
Yderst til venstre er der en relief, der symboliserer "Styrken" (med søjle) og yderst til højre er vist "Mådehold" (hvor der blandes vand i vinen). Indtil restaureringen i 1978 hang der et julebillede af J. T. Skovgård, men altertavlen er forsøgt ændret tilbage til sit oprindelige udseende, hvor der bl.a. er malet fadervor og nadverindstiftelsesordene med guld på sort baggrund. Stolestaderne har moderne bænke, men der er bevaret en række gavle af eg fra 1581 af Oluf Krog. Til venstre ses hans signaturer ON samt en krog og derunder to korslagte billedskærerjern. Derudover er der på sydsidens gavle flere reliefskårne bomærkeskjolde med initialer. Den ene er vist til højre bærerne en springende løve. "Leo vicit" betyder løven har sejret.
Stolestaderne har moderne bænke, men der er bevaret en række gavle af eg fra 1581 af Oluf Krog. Til venstre ses hans signaturer ON samt en krog og derunder to korslagte billedskærerjern. Derudover er der på sydsidens gavle flere reliefskårne bomærkeskjolde med initialer. Den ene er vist til højre bærerne en springende løve. "Leo vicit" betyder løven har sejret. Den største klokke er fra 1748. Den er 112 cm. i diameter og ses øverst til højre. Udover Frederik 5.s monogram står der: "Bekosted af Charlotta Amalia Scheel sl. Geheimeraad Iver Rosencrantzes oc Camer Herre Her Niels Juul" og på modsatte side "Svoversløs Kierckes klocke er støbt af Hienrich Tessien Anno 1748".
Den anden klokke, derses nederst til højre, er støbt af Lauris Hansen i 1503 og senere omstøbt i 1930 af B. løw og søn med gentagelse af teksten fra den gamle klokke. Diameteren er 86 cm. og den latinske indskrift tyder på, at kirken er indviet til Sct. Andreas. Indskriften er :"Anno Domini mdiii hlep (!) Ihedsus Maria Anna oc sancta Susanna (Støbermærke). Sanctus [A]ndreas ora pro nobis"

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne