Bavelse Kirke

Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat – Næstved Provsti – Roskilde Stift – Tybjerg Herred – Præstø Amt


Bavelse har navn efter en landsby "Bavløse", som endnu i 1600-tallet havde 13 gårde, men derefter opslugtes af herregården.Kirken er en rigtig sjællandsk landsbykirke med velbevaret kor og skib fra Valdemarstiden og et gotisk tårn og våbenhus. Romansk døbefont og alterstager fra renæssancetiden.
Altertavlen og prædikestolen er vistnok skåret af en fynsk billedskærer.
Altertavlen gennemgik i 2000' en omfattende renovering, som blev foretaget af konservator N.O. Funder Buch i Brøndbyvester i samarbejde med museumsinspektør Sissel F. Plathe, Nationalmuseet.
N.O. Funder Buch fortæller om arbejdet med altertavlen: "Inden tavlen kom til mit værksted, har menighedsrådet haft forhandlinger med kgl. Bygningsinspektør Karsten Rønnow og museumsinspektørerne Henrik Glæbe og Sissel F. Plathe. Man besluttede at lade tvlen undersøge for om muligt at finde oprindelige farver, og i så tilfælde lade den farveafdække, således at 1600-tals-farverne igen ville fremtræde.
På værkstedet er tavlen blevet undersøgt, og man kunne konstatere, at der mange steder var så meen orginal farve, at den med fordel kunne afdækkes (alternativet var nymaling).
Tavlen er i højrenæssancestil, vistnok udført af en fynsk snedker. I 1692 blev den overmalet. I begyndelsen af 1900-tallet igen bemalet. Siden er der partielt blevet stafferet, således at der efterhånden ikke
var fast farveholdning. Tavlen er nu befriet for nyere overmalinger og fremtræder nu som i 1692 – bortset fra hovedfeltet, som er fra midten af 1700-tallet.
Det er en længere historie at komme ind på, hvad der er gjort under restaureringen, men jeg kan kort nævne de væsentligste ting.
Topstykkets to malerier forestillende Moses og Aron er de oprindelige malerier og har aldrig været overmalede. Gennem de 400 år havde der dannet sig et mørkt smudslag, der nu er fjernet, så billederne nu står i klare rene farver. Hovedfeltet havde en overmaling forestillende et landskab. Overmalingen er fjernet, og herunder kom et nyt lyst billede for dagen forestillende samme landskab. I 1758 nævnes et maleri "Kristus æder påskelammet". Dette billede er gået tabt for eftertiden, men efter al sandsynlighed er det den samme egetræsplade, der er malet på.
På fodstykkets midtfelt er malet et lam med sejrfane. Dette billede må være samtidigt med topfeltets malerier. På sidefelterne læses nadverordene. En overmaling af en ældre skrift. Her er ikke gjort afdækninger af frygt for, at der skulle være så lidt tilbage, at skriften skulle blive ulæselig. På de yderste to søjleskafter har der ikke været farve at fremdrage.
Det resterende på tavlen er afdækket for flere lag og fremtræder nu som i 1692. Farverne er kommet frem i dagens lys, er typiske for den tid. I stedet for de mørke, brunlige farver fremtræder tavlen nu i cinnoberrøde, lyserøde, grønne, sorte og gule farver foruden guld og sølv. De inderste søjler fremtræder hvide – også med vinrankeslyng.
For ca. 30 år siden ville man muligvis have retoucheret tavlen, således at den stod som nymalet. I dag ser man anderledes på det historiske kirkeinventar. Man accepterer, at 300 år har sat deres dybe spor".

Kilde: Kirkens hjemmeside

  

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne