Boeslunde Kirke

Boeslunde Pastorat – Slagelse Provsti – Roskilde Stift – Slagelse Herred – Sorø Amt

Boeslunde kirke er en af egnens yngste landsbykirker, kun omkring 700 år. Og det er en ung alder for en landsbykirke.
Grunden til, at kirken er bygget så sent, er formentlig, at Boeslunde er et af de
steder på Sjælland, hvor man først byggede en stavkirke af træ. Vi har ganske vist ingen spor af den. Men Borgbjerg banke lige vest for Boeslunde kirke var i oldtiden et kendt og besøgt helligsted. Og mange af de første kirker i landet blev bygget på helligstederne for således at undertrykke den gamle religion. Sagnet fortæller nemlig, at trolden Borg ikke kunne lide, at man byggede en kirke på hans banke, og derfor rev han den ned om natten. Muligvis er en trækirke på bakken brændt, og på den måde er sagnet opstået. Den er i næsten ren gotisk stil og særpræget gennem det toskibede lave kirkerum, der er overdækket af 8 smukke hvælv.
Kirken er påbegyndt omkring 1300 og siden blevet udvidet i etaper, indtil den nåede sin nuværende størrelse omkring 1450.
En væsentlig årsag til, at kirken er blevet så stor, er helligkilden, Hellig Kors Kilde, nord for kirken. Den var en meget besøgt helligkilde i middelalderen. Det berettes, at mange syge er blevet helbredte ved at drikke af dens vand og vaske sig med det. Vandet var for datidens forhold meget rent, men størst virkning har det nok haft dengang som i dag, at de syge troede, at Gud ville gøre dem raske.
Kildens berømmelse er således nok den væsentligste årsag til, at der ikke blev bygget flere kirker i den nærmeste omegn, men at Boeslunde Kirke forblev samlingspunktet for et vidstrakt landsogn, som dengang omfattede 12 adskilte landsbyer. Og fra indtægterne fra kilden byggede man så kirken større.
Den sidste tilbygning er det nuværende våbenhus mod syd. Oprindelig var der indgang til kirken gennem det lille våbenhus ved nordsiden, der idag tjener som fyrrum. Det nuværende våbenhus er oprindeligt bygget som sideskib, og for endevæggen, hvor der nu er indgang, har der sikkert været et alter for kildens skytshelgen.
I dag er det et stort og lyst våbenhus, som domineres af et malerei, der forestiller Jesus og apostlene i Getsemane have inden hans tilfangetagelse. Det er malet af Marie Wandel i 1935 og skænket til kirken i 1985.
I våbenhuset findes også minder om kirkens tidligere inventar, bl. a. nogle fotografier af kirkens tidligere altertavle, en sengotisk Maria-altertavle fra omkring 1450. Den er et pragtfuldt træskærerarbejde fra Lübeck. På grund af forfald blev den i 1922 overflyttet til Nationalmuseet, men først i 1984 blev den gennemgribende restaureret. Den er en af nationalmuseets klenodier.
Når vi træder ind i kirken fanges blikket af den nuværende altertavle, hvis to malerier forestiller Jesu fødsel og hans opstandelse på hver sin side af et krucifix. Den er malet af Niels Skovgaard i 1924.
Prædikestolen er til gengæld bevidst uanseelig, for at den ikke skal spærre udsynet op til alteret. Den afløste i 1974 den tilligere prædikestolopstilling, der på en uskøn måde dækkede for udsynet op til alteret. Denne prædikestol og det nuværende inventar stammer fra den forrige hovedrestaurering i 1922-24.
Kirken er sidst restaureret i 1973-74, hvor kunstmaler Ernst Trier forestod farvevalget til inventaret.
Ældst i kirken er døbefonten. Ved den er utallige generationer blevet båret til dåben med bøn om, at de også måtte få del i livet med Gud gennem Jesus Kristus. Døbefonten er fra 1200 tallet måske fra den tidligere kirke på stedet.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne