Dåstrup Kirke

Syv-Ørsted-Dåstrup Pastorat – Roskilde Domprovsti – Roskilde Stift – Herred Roskilde – Amt

Dåstrup sogn ligger i Roskilde kommune. Dåstrup udgør sammen med Ørsted og Syv et samlet pastorat i Roskilde stift. Sådan blev det ved pastorats-ændringen i 2011. Før da, fra ca. 1555 var Ørsted-Dåstrup eet pastorat med Ørsted som hovedsognet. Der bor i dag ca. 1700 mennesker i Dåstrup. Foruden kirken har sognet et sognehus, som er samlingspunkt for konfirmationsforberedelse, veteranklub og andre møder og arrangementer.
Dåstrup kirke ligger ud til et lille gadekær ved siden af den gamle skole, der i dag fungerer som sognehus.
I sin nuværende skikkelse er Dåstrup kirke stærkt præget af 13- og 1400 tallets gotiske stil, som det navnlig ses af tilbygninger som tårn og våbenhus med de karakteristiske kamtakgavle.
Bygningen rummer en ældre kerne, idet skibet er fra slutningen af den romanske periode, opført i 1200 tallet af rå kampesten og kridtkvadre. Også kirkens østgavl, der i dag fremtræder med næsten samme stiltræk som tårn og våbenhus, gemmer rester af den ældre bygning. Det antages, at det lille korvindue – nu forsynet med glasmaleri – hører til den oprindelige kirke. I dag har kirken 3 vinduer mod syd og 2 mod nord. Kirken er hvidkalket.
Detaljer i murværket afslører, at kirkerummet har haft en udformning, der svarede til den tidligere middelalders gudstjenesteform og liturgi. Mellem menighedens rum, skibet, og koret, der stort set var forbeholdt præsterne, fandtes triumfvæggen med triumf- eller korbuen som det forbindende led mellem rummene. Foran små nicher i væggens vestside, altså vendt mod menigheden, har stået såkaldte sidealtre, ét på hver side af korbuen. Højalteret har været anbragt øverst i koret, omtrent på det nuværende alters plads.
Kirken har haft to indgangsdøre, en mandsdør mod syd, og en kvindedør mod nord. Under nordmurens udvendige kalklag anes endnu den senere tilmuring af kvindedør med munkesten.
I 1300 tallet blev skibet forsynet med hvælvinger. En særlig detalje i forbindelse hermed er hvælvribbernes afslutning forneden, der flere steder er formede som menneskehoveder. I det følgende århundrede fjernedes triumfvæggen, koret blev gjort større og tilbygningen af tårn og våbenhus fandt sted.
Der er påvist kalkmalerier fra flere perioder, men i dag ses kun et cirkelformet indvielseskors i skibets nordside, led i en udsmykning fra 1300 årene. Betegnelsen kommer af, at biskoppen under kirkeindvielse strøg olie på disse kors, hvoraf der i alt skulle være tolv. Ifølge en samtidig forfatter skulle de holde onde magter borte, vise at kirken tilhører Kristus og minde om hans lidelse og offerdød.
I 1689 kom Dåstrup under Benzonseje – det nuværende Risbyholm – men blev i 1788 solgt til Vibygård. Fra 1824 hørte den under Skovsbogård, indtil den overgik til selveje 7. december 1913.
Døbefonten har formentlig været placeret nær skibets midte, og det kan udmærket have været den nuværende font, der er af romansk type. Dåbsfadene er henholdsvis et sydtysk fra ca. 1560 af messing og et tinfad fra ca. 1626. I dets bund er graveret et Jesusmonogram omgivet bort og fire felter med frugtbunter. I et af felterne er indridset et bomærke med bogstaverne F. H præst 1626. Og til siderne SIAHEA kirkeværge. Dåbskanden er af tin, af form som en tepotte og stemplet Hans Høy.
Med reformationen blev der atter behov for en nyindretning af kirkerummet, hvilket først og fremmest opnåedes ved anskaffelse af nyt inventar. Vigtige elementer var prædikestol og træbænke til menigheden. Dåstrup kirkes prædikestol er fra omkring 1620 og udført af Brix Michgells værksted i Roskilde, hvorfra mange fine billedskærerarbejder stammer fra.
De fire billedfelter i prædikestolen viser (fra venstre): Jesu gravlæggelse, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. Figurerne, der indrammer felterne, personificerer dyderne: Tro, håb, kærlighed, retfærdighed og klogskab, og den såkaldte lydhimmel gengiver bl.a. englehoveder. Prædikestolen har oprindeligt været bemalet. Men da koret blev sat i stand i 1949 blev den afsyret.
De eksisterende bænke er af nyere dato, men har en vis lighed med stoletyper fra 1600 tallet. De blev opsat i 1940.
Alterbordet, der er fra 1849, er formgivet af en lokal kunstner, Erik Pedersen i Birkede.
De femten relieffer – udført af billedskæreren Thorvald Petersen, Odense – viser en række scener fra Jesu liv.Ifølge synsforretning 1620 var der en altertavle i kirken. Denne faldt ned i 1835 og gik i stykker. Kirkens ejer proprietær Ban Skovsbo lod til reformationsfesten i 1836 bekoste et maleri, som forestillede Maria bebudelse. Dette blev senere ombyttet med et maleri af August Thomsen, der forestillede en Kristusfigur og havde indskriften: "Jeg er vejen, sandheden og livet".
I 1848 vedtog man i forbindelse med det nye alterbord at fremdrage det tilmurede vindue i korets gavl og indsætte et glasmaleri tegnet af kunstmaleren Johan Thomas Skovgård. Dette fungerer som altertavle og krucifiks.
Det har følgende motiver: Jesu fødsel, korsfæstelse og opstandelse. Glasmosaikken var i 1972 udsat for hærværk, da det blev gennemhullet af ca. 20 småsten afskudt med en slangebøsse. Johan Skovgård havde stadig tegninger og kunne fremstille en ny mosaik.
Alterskrankens smedejernsgelænder kan dateres til ca. 1750, medens altergulvtæppet er et lokalt håndarbejde fra 1970'erne.
Kirkens lysekroner er skænket kirken af fru Erna Lynegård i 1849.
Dåstrup kirkes nuværende orgel stammer fra 1991 Og har 12 stemmer.
Kirken har 2 klokker – en lille og en stor.
Den lille klokke er den ældste og støbt af Peter L 1467. Den bærer indskriften på latin oversat til "I herrens år 1467 efter Maria bebudelse".
Den store klokke er støbt af Friederich Holtzmann og bærer indskriften oversat fra latin "Ære være Gud i det højeste F. H. København gjorde mig 1712".
På den ene side af klokken ses Frederik den 4's spejlmonogram, på den anden side kongens brystbillede.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne