Elmelunde Kirke

Keldby-Elmelunde Pastorat – Stege-Vordingborg Provsti – Roskilde Stift – Mønbo Herred – Præstø Amt

Elmelunde Kirke er den ældste stenkirke på Møn. Kirken ligger højt, og den hvidkalkede kirke har tjent som sømærke.
I middelalderen hørte kirken og Elmelundegård, også kaldet Elmelunde Slot, til bispesædet i Roskilde.
Ved auktionen over det mønske krongods i 1774 oprettedes godset Nordfeld, der samtidig overtog kirken. Nordfelds første ejer var landsdommer Jørgen Wichfeld; efter forskellige ejere blev godset i 1820 solgt til amtmand C. C. S. greve Danneskiold-Samsøe, hvorimod Elmelunde Kirke overgik til Klintholm gods. Kirken var under Klintholm gods indtil 1916, hvor Nordfeld gods under Viggo greve Danneskiold-Samsøe igen overtog den. I 1968 overgik Elmelunde Kirke til selveje.
Den romanske kirkebygning blev påbegyndt omkring år 1085 og bestod af et kor, som var lavere og smallere end det nuværende og et kirkeskib. I de 6,5 m høje mure var små højtsiddende vinduer. Bygningen var opført af forskellige materialer, bl.a. granit, kridt, flint og myrehalm. Et sildebensmønster, der kan ses på kirkens nordside, tyder på en tidlig opførelse. Af denne oprindelige romanske bygning er kun en triumfmur og to langmure tilbage.
I senromansk tid omkring år 1200 blev kirken forlænget mod vest med mure af munkesten. Oprindelige kvinde- og mandsindgange henholdsvis mod nord og mod syd blev muret til, og nye indgange blev indrettet i forlængelsen. De kan stadig ses, og indgangen mod sydvest er den nuværende hovedindgang, hvorover der er et tilmuret romansk vindue.
Omkring år 1300 blev byggeriet af tårnet, der har en tøndehvælvet vindeltrappe til klokkestokværket, påbegyndt, men det blev først færdigbygget omkring år 1500. Da blev det oprindelige kor nedrevet og erstattet af et nyt langhuskor. Samtidig med koret er våbenhuset opført. Alterbordet blev også opbygget af munkesten og er i dag hvidkalket. I bordets overside findes et relikviegemme med dækplade af kalksten samt to munkesten med indridsede, ligearmede kors (indvielseskors).
På et tidspunkt blev blytage afløst af tegltage. Skibets hvælvinger blev indbygget omkring år 1462 og afløste et oprindeligt bjælkeloft. Omkring år 1700 blev et sakristiet bygget; det blev senere delt i kapel og præsteværelse. Tårnets vindfløje bærer årstallet 1826.
Allerede i romansk tid havde kirken kalkmalerier, hvoraf der er fundet spor på skibets vægge og triumfmuren. Omkring år 1465 var de nyligt indbyggede hvælvinger dekoreret med en geometrisk udsmykning langs skjold- og gjordbuer.
I slutningen af 1400-tallet blev denne udsmykning imidlertid kalket over, og en ukendt kunstner, i eftertiden kaldet Elmelundemesteren, dekorerede vægge og hvælv. Han har også udført billeder i Keldby Kirke, Fanefjord Kirke, Tingsted Kirke, Nr. Alslev Kirke, Åstrup Kirke og muligvis Kettinge Kirke.

Wikipedia

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne