Fårevejle Kirke

Fårevejle Pastorat - Ods og Skippinge Provsti – Roskilde Stift – Ods Herred – Holbæk Amt

Sagnet fortæller, at det var fru Inger til Ris, der byggede kirken. Hun ville bygge den på toppen af en bakke ved landsbyen Ris - ca. 2 km nordvest for Fårevejle by - men sådan skulle det imidlertid ikke gå. Thi hvad der blev bygget op om dagen, rev troldene ned om natten. Fru Inger fik da det råd at spænde et par okser for kirkens dør, og på det sted, hvor okserne lagde døren, kunne hun frit bygge sin kirke uden at blive generet af troldene. Så snart okserne var blevet sluppet løs, søgte de fra bakkerne ned mod vandet, og således gik det til, at kirken blev bygget på et næs ud i Lammefjorden.
Kirken blev bygget i løbet af 1100-tallet - i det tidsrum, hvor mange af Danmarks landsbykirker blev bygget, efter at vort folk o. 1000 var gået over til kristendommen. På den tid så kirken imidlertid væsentlig anderledes ud end i dag. Den havde intet tårn, og de nuværende tilbygninger - våbenhus, sidekapel og sakristi - var heller ikke kommet til endnu. Også koret manglede, og selve kirkeskibet var kun halvt så langt, som det er nu. Betragter man kirken nøjere, kan man da også let se, at den er opført i flere perioder. Hver af til bygningerne har sit særpræg, og man kan både i kirkens indre og på dens sydmur se tydelige spor af, at kirke­skibet er blevet bygget i to omgange.
Den oprindelige kirke var en romansk kampestensbygning på størrelse med de to nederste hvælvingsfag. Den oprindelige vestmur er nu gennembrudt af tårnbuen, og mod øst har der været et lille kor. Loftet har været et fladt bjælkeloft, som først i 1300-tallet er blevet erstattet af de nuværende krydshvælv.
I de følgende århundreder undergik kirken store forandringer. I slutningen af 1400­tallet blev det oprindelige kor nedrevet og erstattet af et langhuskor på to fag af kamp og tegl, hvortil der endnu i middelalderen blev føjet et smallere kor af samme materiale med et lavt krydshvælv. Kirkens nuværende brede, fladbuede vinduer med indfatninger af frådsten stammer fra o. 1500. På denne tid blev også tårnet bygget - et såkaldt "forkert" tårn, fordi gavlene vender mod syd og nord og ikke, som det i almindelighed er tilfældet, mod øst og vest. I løbet af 1500-tallet blev endvidere i kirkens nordside opført et våbenhus og sakristi, og sidekapellet - kaldet "Ris kapel" eller "de Veddingebønders kapel" - fik sin nuværende form. Kapellet, der nu står som en renæssancebygning af tegl, indeholder muligvis middelalderligt murværk.
Kirkedøren sidder den dag i dag mellem våbenhuset og selve kirken. En svær egetræsdør beklædt med smedejern. Drageornamenterne har tilknytning til den gamle nordiske forestilling om dragen som symbol på mørkets og dødens magter, der nu er besejret af den opstandne Kristus. Man forstår godt, at en så prægtig dør er blevet sat i forbindelse med sagnet om, hvordan kirken blev bygget, men i spørgsmålet om dens alder holder sagnet nu ikke stik. Døren er fra o. 1500, og da havde der allerede ligget en kirke på dette sted i 3-400 år.
Kalkmaleriet i skibets nordside - i romansk stil, forestiller en rytter i kamp. Læg i øvrigt mærke til, hvorledes kalkmaleriet blev "skåret over", da kirken blev forsynet med hvælvinger i 1300-tallet. Kalkmaleriet, der blev fremdraget ved kirkens restaurering i 1950, har måske oprindelig forestillet to ryttere i kamp.
På hvælvingerne i de to nederste fag findes gotiske kalkmalerier fra en senere tid. De blev fremdraget i 1913, men blev på grund af deres ringe kvalitet atter tildækket.
Af inventaret fra kirkeskibet i den oprindelige kirke findes nu kun døbefonten, en romansk granitfont af Roskildetypen. I fonten er et gammelt dåbsfad af tin. Ved dåbshandlinger anvendes et mindre tinfad.
Kirkens alterbord er muret og formentlig samtidig med det nuværende kor. Alterbordet er dækket af et malet alterbordspanel fra 1575. I midten korsfæstelsen og i sidefelterne Maria og "den discipel, Jesus elskede". På alterbordet står to prægtige barokstager fra 1698, skænket af Dragsholms ejer, baron Frederik Christian Adeler. Krucifikset er af nyere dato.
Altertavlen er et billedskærerarbejde fra 1641 af en ukendt mester. Nederst ses apostlene Peter og Paulus. I midterfeltet en fremstilling af nadverens indstiftelse, flankeret af de fire evangelister, to på hver side. Til venstre Mattæus og Markus, kendetegnet ved henholdsvis et barn og en løve, og til højre Lukas og Johannes, kendetegnet ved en okse og en ørn.
På siderne af altertavlen er udskåret to situationer fra Det gamle Testamente: Kobberslangen i ørkenen og profeten Jonas, der udspyes af fiskens bug, som i Det nye Testamente bliver udlagt symbolsk om henholdsvis Jesu korsfæstelse og opstandelse. Ovenover midterfeltet indskriften: Salvator Mundi, d.v.s. verdens frelser. Yderst ses til venstre Moses med lovens to tavler og til højre Johannes Døberen, kendetegnet ved et lam. Øverst bogstaverne IHS, d.v.s. Jesus hominum salvator (Jesus menneskenes frelser), samt Christian den 4.s initialer. Altertavlen er forsynet med Jørgen Vinds og Ingeborg Ulfstands våbenskjold, lensmand og frue på Dragsholm 1641-45.
Korbuekrucifiks med evangelisternes navne i korsarmene er fra o. 1450-1500.
Prædikestolen er i renæssancestil fra 1596, udvidet 1654. Under lydhimlen en due - symbolet på Helligånden - og den latinske indskrift er hentet fra Esajas' bog kap. 58 vers 1: "Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!".
Orgel med 10 stemmer og to manualer. Bygget i 1962 af Th. Frobenius & Co. Orgelet er placeret i tårnrummet.
Glasmaleriet, der forestiller Jesu opstandelse, er udført af Kræsten Iversen i 1955.
Skibet, der bærer navnet "Birgitte", er bygget o. 1900 og ophængt i kirken i 1951.
Klokketårnet stammer fra o. 1500. Tårnet er et såkaldt "forkert" tårn, fordi gavlene vender mod syd og nord og ikke, som det i almindelighed er tilfældet, mod øst og vest.
Klokken, der er omstøbt i 1894, bærer den oprindelige indskrift fra 1627: Verbum Domini manet in aeternum, d.v.s. Herrens ord bliver evindelig.
Kirkens orgel er placeret i tårnrummet.

Teksterne i stykket er skrevet af præst ved Fårevejle kirke (1959-1977) og senere biskop over Roskilde stift, Bertil Wiberg fndes på Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne