Glim Kirke

 

Rorup - Glim Pastorat – Lejre Provsti – Roskilde Stift – Sømme Herred – Roskilde Amt

Den store kirke har altid stået markant i landskabet, som er grænsen mellem den flade Hedebo-egn og den stærkt kuperede Lejre ådal med de mange fortidsminder og en kulturhistorie, som rækker tilbage til stenalderen. En af Sjællands bedst bevarede jættestuer ligger udenfor landsbyen Øm, som fra 1935 har hørt til Glim sogn. Den var tidligere en del f Syv sogn, som i middelalderen var kongegods og en del af den jord, Knud d. Hellige i 1086 skænkede til domkirken i Lund. Der har man måske ment, at det var upraktisk med alt det gods på Sjælland, og så lavede Lund bispesæde en byttehandel med Roskilde bispesæde. Det, vi kalder et mageskifte. For beboerne i Øm lå Glim kirke væsentlig nærmere end Syv kirke, og i dårligt vejr opfyldte de deres kirkegangspligt ved at søge til Glim. Det øgede arbejdspres skulle sognepræsten holdes skadesløs for, så han fik noget jord til dyrkning på grænsen mellem de to sogne.
Selve Glim sogn tilhørte i 1100 - tallet den rige og politisk betydningsfulde sjællandske Hvide —slægt, og bisp Absalon af Roskilde var en af slægtens berømte mænd. Han skænkede kirken og en del af byen til Roskilde-nonnerne fra Vor Frue Kloster, og indtil reformationen ejede de to gejstlige institutioner, bispesædet og klosteret, altså hele området.
Efter reformationen tilfaldt alt kirke - og klostergods Kronen, som også dengang ofte havde lavvande i kassen, og Glim kirke blev lagt som annex under Rorup sogn. Det kan undre noget, for Glim kirke er langt den største, men det kan skyldes, at Rorup kirke havde den præstegård, som manglede i Glim. I 1673 solgte Christian d.5. Glim til rentemester Henrik Müller af Lejregård, og kirken forblev under det gods, indtil den overgik til selveje i 1909.
Glim kirke er en af de ca. 2000 kirker, der blev rejst i Danmark i historiens største kirkebyggeboom i 1100-årene. Den romanske bygning blev opført af den lokale kridt og frådsten, men det kan være svært at finde sporene af den i dag. I senmiddelalderen blev kirken muret både udvendig og indvendig med tegl og bælter af kridt og frådsten, den fik sit smukke tårn og østforlængelsen med det nuværende kor, og det hele er formentlig sket i en byggeperiode, der strakte sig over sidste halvdel af 1400-tallet. Det er også på denne tid, at den romanske kirkes flade træloft bliver afløst af hvælvene. Gotikken var omsider kommet til Glim. Våbenhuset, som lidt ukarakteristisk ligger på kirkens nordside, er opført i 1500-årene. Det var først en lav bygning, men fik så senere en forhøjelse med cirkel blænding over den oprindelige midterblænding og de pyntelige kamtakker. Ser man på tårngavlene, finder man ud af, at udsmykningen er forskellige på øst-og vestgavlen.
Inden vi går i detaljer med det "møblement", der får kirken til at fungere, bør man stille sig op midt i rummet og se på alt træværket under et, for det udgør en enestående helhed. Fra pulpituret over nordsidens stolestader til altret er det skabt af Roskilde-mesteren Caspar Lubbekes værksted omkring midten af 1600-årene. Barokken blomstrer og nærmest overmodner i hans seneste værker i brusbarok.
Mester Lubbeke var en selvbevidst herre, som havde en vis grund til at være selvbevidst. Roskilde domkirkes pragtfulde orgelfacade fra 1654 kan takke ham for dens tilblivelse. Muligvis har han troet, at det gav ham adkomst til at lægge lidt rigeligt på regningen til Glim kirke, da altertavlen skulle honoreres, for kirken nægtede at betale regningen. Parterne blev forligte. da der havde været synsforretning foretaget af to "billedsnidere"... den ene fra Holbæk ... og Caspar snedkers regning blev nedsat.
Selve alterbordet er senmiddelalderligt, muligvis samtidigt med korombygningen, og blev forsynet med en udskåret forside, da Lubbeke leverede hele altret i 1665. Forsiden er opdelt i tre fyldninger, der indrammes af fire nøgne hermer. De er tydeligt af kvindekøn og sidder ovenpå fire englehoveder med frugtbundter. Hermerne har volut-arme, og det er et af bruskbarokkens meget typiske træk. Volutterne går igen i fyldningernes hjørner, hvor de fortsætter i et sammenstødende dobbeltblad på midten. Det er et af Caspar snedkers yndlingsmotiver, så selvom vi ikke havde kendt hans regnskaber, ville vi alligevel have vidst, at det var ham, der havde skåret den alterbordsforside. Hovedtavlens felter er delt af snoede søjler. De fire evangilister er afbildet i sidefelterne med deres symboler, og Kristus står i topstykket med verdenskuglen. Det hele krones af Frederik d. 3.s monogram, for vi skal huske, at da tavlen blev udført, tilhørte Glim kirke stadigvæk kronen.
Vi ved, at altersølvet blev stjålet under svenskekrigene i 1659. 100 år senere skænkede kirkeejeren Johan Ludvig Holstein til Ledreborg kirke et nyt sæt: Kalk, disk og oblatæske i sølv, indgraveret hans egne initialer og våben. Ved samme lejlighed omkring 1750 bekostede greven alterskranken og korgitteret, som blev udført af kleinsmed Mathias Saul fra Roskilde.
Kortæppet er syet af en gruppe af sognets kvinder, og det er en stiliseret gengivelse af et af de mange indvielseskort, der som kalkmalerier pryder kirkens vægge. Det blev taget i brug første søndag i advent 1992. Vi må forestille os, at da kirken har skullet genindvies efter ombygningerne i 1400-årenes sidste halvdel, har Roskilde-bispen ved hver indvielse slået kors på væggene ved vievand, og de kors er så senere blevet opmalet for at minde menigheden om den hellige handling. Her i Glim er korsene udformet på fire forskellige måder, og det oplever vi ikke ofte i den samme kirke.
Fonten er kirkens ældste inventar og på alder med bygningen, og den har oprindeligt været bemalet. På den ene side, der vender mod altret, kan vi ane svage malingsspor, men om det stammer fra den oprindelige romanske udsmykning, eller om det drejer sig om en 1700-tals marmor-ådring, kan kun en nærmere analyse afgøre.
Prædikestolen og lydhimlen over den er IKKE et arbejde af Caspar Lubbeke. Den er et renæssancearbejde fra omkring år 1600, og har den for tiden så typiske arkitektoniske opbygning, inden barokken kommer og får linierne til at svulme. Den er i dag afsyret, men har tidligere været bemalet. De udskårne løvehoveder på postamentet er en fin og ikke helt almindelig detalje. Prædikestolens indskrift: Den latinske inskription på prædikestolen lyder på dansk: I skal vandre mens i har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer, Johs.ev 12,35. Og på lyshimlen: Jeg lægger mine ord i den mund og skjuler dig i skyggen af min hånd, Esajas 51,16.
De tre øverste stolestader i skibets sydside er de ældste og fra 1575. De er ombygget i 1587, da resten af sydsiden fik nye stader, og så skulle de gamle helst ligne de nye. Men ser vi over på nordsidens bænkegavle, er vi ikke i tvivl om, at vi er fremme i barokken, og at mester Caspar igen har været her med sin snidekniv. Topstykkerne bæres af joniske, skælbelagte tvillingesøjler og er et viltert væld af bruskbarokkens øre-volutter og andre stilelementer. Den lille, flade medaljon i midten har engang båret en maske, som sandsynligvis har været et englehoved. Vi kender ikke ophavsmanden til de allernederste stolestader i tårnrummets sydside. De kaldes "pinebænkene", og det er ikke svært at se, hvorfor sognets udskudte skulle nøjes med de tre nødtørftigt sammensømmende brædder, de har ikke kunnet falde i søvn under selv en nok så kedelig prædiken. Degnestolen er fra omkring 1550 og har rester af et gotisk bladranke-motiv. Den er også et vidnesbyrd om de mange latinskoledrenge fra Roskilde, "løbedegnene", som i årene efter reformationen i skarpt trav blev sat til at passe degnebestillingen i Glim. De og deres efterfølgere, de "rigtige" degne har givet os et fint glimt af fortidens graffiti.
Kast et blik op mod Caspar Lubbekes pulpitur, inden De går ud af Glim kirke. Det var det første arbejde, han leverede, og allerede her i 1640 er hans stil let genkendelig.
Hermerne, som forestiller Kristus med verdenskuglen og de 12 apostle, hviler ligesom på alterbordsforsiden på engle udstyret med forskellige frugtklaser, og englenes øre-volutter ender i et halsklæde, der mest af alt minder om en hagesmæk.
Kirkegårdsdiget er kampsten med enkelte forløb af munkesten, og på syd og nordsiden findes to stærkt ombyggede portaler. Klokkerne er fra henholdsvis 1688 og 1703 og er begge bekostet af godsfruen til Ledreborg, Drude Müller. Og så er tårnuret et sidste kig værd. Det er usædvanligt for en landsby kirke både på grund af sin størrelse og værkets kvalitet. Det er formentlig mere en 200 år gammelt og sat op før omlægningen af Roskilde-Ringstedsvejen i slutningen af 1700-årene.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne