Glumsø Kirke

 

Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat – Næstved Provsti – Roskilde Stift – Tybjerg Herred – Præstø Amt

Glumsø Kirke ligger temmelig højt, og kirkegården har et brat fald mod syd og vest, mens der er fladt terræn mod nord og øst. Når man står på trappen ved indgangsdøren til våbenhuset, er der en storslået udsigt over Glumsø sø.
Selve kirkebygningen består af et langhus med romansk midterparti og et gotisk vestparti. Østpartiet er, ligesom tårn og våbenhus, blevet bygget i nyere tid. Koret blev bygget i 1859 og tårnet og våbenhuset i 1878.
Af den romanske kirke er der kun bevaret langmurene. De er over 5 m høje og består af regelmæsigt kvadderhugget granit.
Den oprindelige syddør er omdannet, og norddøren er sløjfet i forbindelse med etablering af et nyt vindue. Af de oprindelige detaljer kan man kun finde de to helt tilmurede vinduer umiddelbart øst for dørene. Man kan derfor ikke sige noget om, hvor lang den oprindelige kirke har været.
I 1400 tallet foretog man vestforlængelsen, og denne tilbygning er af munkesten i munkeskifte. Under gesimsen er der dog savskifte, og man kan se spor af et spidsbuet sydvindue vest for det nuværende. Dette vindue erstatter et bredere og fladbuet vindue mod syd.
Glumsø Kirkes alterbord er muret af små sten samtidig med koret, og forsiden er smykket med et maleri på kridtgrund, som man mener er lavet omkring 1510-1520.
I det lange felt ses en Maria-himmel-kroning. Over kronen svæver en Helligåndsdue, og den, mener man, er malet senere ligesom bræmmen af skyer og de små engle i hjørnerne.
Nederst ved Gud Faders højre side, knæler en ganske lille stifterfigur, en glatraget mand iført pelsbræmmet sort kjortel med vide ærmer.
Feltets yderste ender er fyldt med cirkler med evangelisttegn - alle fire holdende hvide skriftbånd med meget små bogstaver - minuskler.
Øverst er der dekoreret med en tynd bøgeranke. De to lodrette rammer står med vekslende tværstriber.
Alterbordets massive bordplade smykkes af en løber vævet af en lokal væver Hanne Klamer efter oplæg af kunstneren Ullrich Rössing, 1993.
Glumsø Kirkes altertavle er skåret på Abel Schrøders værksted i Næstved, og den er ikke fremstillet senere end 1645.
Billedskæreren Abel Schrøder den Yngre var i mere end 50 år mester i et af landets førende provinsværksteder. Han forstod, som en af de få, til stadighed at udvikle og forny sine træskærerarbejder. I mange sydsjællandske kirker kan man beundre hans bruskbarokke stil, men han fik også æren af store bestillinger til Holmens kirke i København. Ja, hans arbejder nåede enddag så langt som til Norge.
Altertavlens sidefelter er store og fremspringende, mens midterpartiet er fladt. Ovenover fodstykket sidder der et relief, som forestiller fodvaskningen.
Fodstykket flankeres af to knælende engle, som med løftede arme og vinger støtter de svære profiler under storstykkets sidefelter. I disse står to kvindestatuer, troen og håbet. Bag dem er der arkader med fladsnit og over deres hoveder store, buklede muslingeskaller. Ovenover er der tre topstykker. Midtfeltet fyldes af et nadverrelief, som øverst smykkes af en ornamentering med et kronet C4. Dette bliver støttet af en noget ubehjælpsomt forkortet engel, hvis arme griber efter to vingede figurer. Mellem topornamenterne står en lille figur af kærligheden. Egetræet, der er renset, står med delvis forgyldning og moderne indskrifter. På tavlen har (1758) ved kongens navnetræk stået årstallet 1645 og forneden "Oxenstjerne og Banners våben". Det mener man er en misforståelse ved præsteindberetningen, således at der skulle have været henvist til Vordingborg-lensmanden Fr. Reedtz og fru Sofie Banner. Glumsø Kirkes prædikestol fra 1650 - 54 er ligesom altertavlen et værk af Abel Schrøder. Storfelternes reliefter forestiller Marie bebudelse, Kristi fødsel, omskærelsen, kongernes tilbedelse og Kristi dåb i Jordan. De er alle indrammede glatte lister og kronede af bruskede topornamenter. Prædikestolen er renoveret i 2007.
Glumsø Kirkes orgel er fra 1979 med 12 stemmer. Orgelbyggeren er Carsten Lund

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Roskilde Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne