Barrit Kirke

Barrit-Vrigsted Pastorat – Hedensted Provsti – Haderslev Stift – Bjerre Herred – Vejle Amt

Barrit Kirke er, som den fremstår i dag, en af Bjerre Herreds største kirker. Den har været rammen om sognets liv: Dåb, vielser og begravelser i 8-900 år, og den er selvfølgelig sognets ældste bygning.
Kirkens placering udenfor byen – som Klakring og Stouby kirker – er tankevækkende i forhold til kirkens opførelse i midten af 1100-tallet. Det var et tidspunkt, hvor Vendernes hærgen af de danske kyster hørte til somrenes uorden. Et uvæsen som Absalon og Valdemar d. Store fik sat en stopper for i slutningen af 1100-tallet.
Hele anlæggets forsvarsmæssige fortrin kan skabe tanker om, at kirken oprindeligt både var "Guds hus" og sognets tilflugtssted for en fjende, der kom fra fjorden. Her var et stenhus – nogle steder med næsten 2 m. tykke mure – på en oprindeligt næsten rund kirkegård, på et næs ud i engdraget mod nord og omgivet af et stendige, hvor der hurtigt kunne rejses en palisade foran.
Kirkens størrelse blev næsten fordoblet i 1200-tallet. I 1500-tallet blev det oprindelige flade træloft ændret til de nuværende hvælvinger. Tønne Reetz's Kapel blev også tilbygget i 1500-tallet
Både kirken og tårnet har været ombygget så mange gange, at det er meget vanskeligt at danne sig et billede af det oprindelige udseende.
Alene den sidste større ombygning (1879) – en skalmuring med røde mursten – ændrede fuldstændig kirkens udseende fra en hvid landsbykirke til den nuværende mere moderne og mere majestætisk udseende kirke.
Tønne Reetz's Kapel vidner om kirkens rolle som herskabskirke – godsejeren på Barritskov ejede kirken. Kapellet blev opført af Tønne Reetz's enke i slutningen af 1500-tallet. Deres våbenskjolde er gengivet over indgangen til kapellet. Det rummer kister, faner og ligsten med tilknytning til Barritskovs ejere i perioden. Kirken overgik først til selveje i 1909.
Barrit Kirkegård hører til en af de kirkegårde, hvor de døde blev begravet på den side af kirken, der vendte mod deres levested: Brethboerne mod Breth, Staksrodeboerne mod Staksrode osv. Idéen med dette arrangement var, at man på den yderste dag, hvor Jesus kalder de troende til sig, da vil vågne op med familie og venner fra det jordiske liv. Sammen kan man så gå ind til det evige liv. Kirkegården blev udvidet både i 1926 og 1981, så den i dag har mistet sit runde udseende.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

Tilbage til Haderslev Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne