Bjerning Kirke

Moltrup-Bjerning Pastorat – Haderslev Domprovsti – Haderslev Stift – Sønder Tyrstrup Herred – Haderslev Amt

Bjerning Kirke er en romansk kvaderstenskirke, hvor især nordsidens kvadre står smukt. Den består af romansk skib og kor med sengotiske tilføjelser, tårn og våbenhus. Et sakristi er tilføjet i 1842 ved korets østgavl. Alle tilføjelserne er hvidkalkede. Koret har krydshvælv, kirkeskibet fladt bjælkeloft og tårnrummet ligeledes hvælv.
Kirken blev istandsat efter en voldsom brand i 1937, hvorved størstedelen af inventaret blev fornyet.
På alteret står en krucifiksgruppe på en predella med den tronende Kristus. Granitfonten er hugget i 1939 som en efterligning af den gamle. Prædikestolen er ligeledes en nogenlunde tro kopi af den brændte. Orgelet er nybygget i 1996 af Marcussen & Søn i Aabenraa.

Haderslev Domprovsti

 

Tilbage til Haderslev Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne