Bylderup Kirke

Bylderup Pastorat – Aabenraa Provsti – Haderslev Stift – Slogs Herred – Tønder Amt

Bylderup Kirke har oprindelig været hovedkirke i Slogs Herred. Ved en omfattende restaurering i 1952 blev kirken søgt tilbageført til sin oprindelige romanske skikkelse .
Skib, kor og apsis er fra 1200 –tallet, senere er der kommet en vestforlængelse til i 1400 tallet. Det opr. våbenhus udvidet i 1736.
Det nuværende tårn er fra omkring 1709 med senere ombygninger ( jfr. årstal og kongelige monogrammer på vestside). I oktober 1682 slog lynet ned i kirken under et "Gottes Wetter" og ødelagde spiret. En af loftsbjælkerne styrtede ned i kirken og ødelagde den fine kalkstensdøbefont ved den nu tilmurede kvindedør mod nord.
I 1710 blev den ødelagte døbefont, som nu er opstillet i tårnrummet, erstattet af en døbefont af træ. Dåbsfadet er af tin med et stort låg af messing.
Alterbilledet er fra omkring 1610-20 . Årstallet 1759 refererer til to påsatte postament-vinger. Selve alterbilledet forestiller nadverens indstiftelse. I toppen af alterbilledet : Kristus udenfor Jerusalem ( = dansk købstad).
To altersæt: disk ( o. 1550 )og kalk (o. 1675) af messing - og nyere sæt af sølv ( disk 1886 og kalk 1919 ). På alterbordet : to 40 cm høje malmlysestager fra 1632 og syvarmet lysestage fra 1947.
På korets nordvæg ses kirkens ældste inventar: krucifiks fra 1500-tallet enten anvendt som et processionskors eller som top på et alterbillede.
Orgelet (Marcussen og Søn ) er fra 1951 med 2 manualer. I 1990 udvidet til 16 stemmer.
I tårnet to klokker : en stor fra 1711 og en lille genforenings-klokke fra 1920.
Kirkens tag er skiffer (1880 ) – tidligere blytækket, nu kun blytag på apsis.
Én slægt har præget Bylderup Kirke: herredsfoged-slægten fra Hajstrupgård. Normalt udpegede den enevældige konge forskellige personer til denne post, men her gik stillingen i arv fra Far til Søn i 8 slægtled i over 300 år.
Om slægtens historie fortælles der på mindetavlen ( 1619) midt på nordvæggen.
Stamfaderen var Nis Hinrichsen, der som den eneste stemte på den senere Frederik den l mod de forsamlede bønder på Urnehoved Ting i 1523. Han blev forfulgt og hans af pile gennemborede røde kappe blev ophængt i kirken, men er nu forsvundet( mølædt ).
Nis Hinrichsens ligsten blev i 1927 opstillet i Våbenhuset. Tidligere var den placeret i gulvet ved prædikestol og i nogle år anbragt på kirkegården. Bemærk hans bomærke: Økse ophængt i et akantusblad og med et Andreas-kors. Nis Hinrichsen var herredsfoged i 36 år. Hans søn Hans Nissen var herredsfoged i 14 år og han skænkede i 1585 prædikestolen. Foroven på lydhimlen kan ses slægtens våbenskjold: Halv, springende hjort med slange i munden samt et blad. Våbenskjoldet genfindes på sønnens epitafium på nordvæg ( foroven til venstre og højre).
På epitafiet ( 1618) ses Nis Hansen ( herredsfoged i 25 år ) og hans hustru Anna Nissen og deres 12 børn ved foden af den korsfæstede.
På nordvæg ved orgelet epitafium fra 1701 for herredsfoged Hinrich Funck og hustru Anna Dorothea . Under portrætterne af de to et dommedags maleri med afbildning af helveds pinsler.
På sydvæg: tavle for 34 omkomne fra sognet i l. Verdenskrig 1914 – 18 .
Ved udgangen til venstre maleri af Kristus på korset ( 1701) , og til højre kirkebøssen fra 1958.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Haderslev Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne