Havnbjerg Kirke

Havnbjerg Pastorat – Sønderborg Provsti – Haderslev Stift – Als Nørre Herred – Sønderborg Amt

Havnbjerg Kirke har et par sagn såvel om sin tilblivelse, som om navnet Havnbjerg, efter hvilket sognet er kaldt op.
Det ene sagn fortæller om Hagen, som fór vild på Tågebjerg i nærhed af den nuværende kirke.
Hagen lovede Herren at bygge en kirke, hvis han slap ud af sin knibe. Tågen lettede, og kirken blev opført på bakken i nærheden og kaldt Hagenbjerg, som blev til Havnbjerg.
Et tilsvarende sagn fortælles om Svenstrup Kirke, hvor manden imidlertid hed Svend.
Det andet sagn fortæller om en ridder Hagen og en ridder Svend, som begge drev sørøveri, og som havde sendt deres skibe ud for at plyndre nogle øer i nærheden af Als. Skibene kom dog ikke tilbage, og i en drøm så Svend to kirker ligge, hvor hans og fællens borge lå.
En stemmeråbte: "Byg huse til Guds ære og Eders folk kommer tilbage". Svend fortalte Hagen om drømmen, og begge riddere lovede at bygge en kirke, såfremt deres skibe kom uskadte tilbage. I samme øjeblik så de deres skibe for fulde sejl stå ind mod stranden. Samme dage tog man fat på at nedbryde borgene og byggede de to kirker Hagenbjerg og Svenstrup.
Lignende sagn fortælles om andre kirker og lokaliteter rundt om i landet.
Havnbjerg kirke fremstår i dag hvidkalket med sort tegltag og spir med forgyldt kors og kugle. Bygningen har skib, kor, sakristi, tårn med våbenhus samt kapel.
Kirkens ældste del, skibet og koret, er fra sidste halvdel af 1100-tallet. Skibet er bygget af kampesten med hjørner og andre detaljer af granitkvadre. Stilen er rundbue eller romansk stil, som var almindeligt i perioden. Der findes dokumenter, som tyder på, at cistercienserne står bag kirkebyggeriet. Kirken var da også indviet til Jomfru Maria, som vanligt for cistercienserne. Brugen af munkesten i korets øst gavl og det lige, afsluttede kor uden afrunding er ligeledes typisk for denne munkeordens byggestil.
Som er ombygget og udvidet flere gange. Det oprindelige tøndehvælv (træ) er i gotisk tid blevet er erstattet af den krydshvælving, som kirken har i dag, ligesom triumfbuen fik sit nuværende udseende.
Der er kalkmalerier i korets nordlige vinduesniche, samt dekoration på hvælvet. Afdækket og restaureret 1954 og 1956. Malerierne anslås at være fra sidste halvdel af 1400-tallet. Hvad de forestiller, er usikkert.
Indvendig i korets østvæg er indmuret en Piscina med afløb. En Piscina brugtes formentlig til at hælde dåbsvand og vievand ud af. Dette vand blev anset som særlig "kraftigt ". For at forhindre det kom i hænder på personer, som ville øve trolddom med det, lod man det løbe ned i kirkens mur og umiddelbare omgivelser. "Kraften" blev så hos rette vedkommende. Piscinaen har muligvis også været brugt til liturgisk håndvask. Afløbet er i dag lukket til.
På korets og skibets nordside blev i 1954 genåbnet to romanske vinduesåbninger (den ene med de omtalte kalkmalerier). I 1962 isattes glasmosaikvinduer.
I skibet står de høje rundbuede døre, henholdsvis mands- og kvindedør, i dag som blændinger. Skibet har malet bjælkeloft.
På østsiden af koret er der sakristi. Det er bygget til eller ombygget i 1811-12 af den daværende pastor Meyer. Byggeriet foregik uden myndighedernes tilladelse, hvorfor Meyer fik en næse, som han dog var ligeglad med.
I sen gotisk tid byggedes på skibets nordside et våbenhus af rå kamp med kamtakket gavl af munkesten. Da det nuværende tårn mod vest opførtes, indrettedes imidlertid våbenhus i tårnrummet, og det oprindelige våbenhus blev til kapel.
Tårnet med spir opførtes i 1857 til erstatning for den tidligere brøstfældige klokkestabel af træ. Arnbjerg teglværk i Lavensby leverede teglen.
I 1999 isattes på nordsiden endnu en dør ind til våbenhuset. Døren har automatisk åbning og sikrer handicapvenlig adgang til kirken.
I 1990 blev alterbilledet bragt til Nationalmuseet og afrenset.
Den oprindelige altertavle i kirken var en fløjaltertavle med Marias himmelkroning og de 12 apostle. Et udførligt træskærerarbejde med bemalede figurer. Opbevares nu på Nationalmuseet.
I våbenhuset hænger endnu et skib. Det er en model af skoleskibet Danmark. Modellen er lavet på Kegnæs.
Våbenhuset har tillige præstetavle for "Sognepræsterne og medtjenere udi ordet" siden reformationen samt degnetavle. På præstetavlen bemærker man en pudsighed ved indskriften for Erik Pontoppidan, som var sognepræst i Havnbjerg 1726-34. Derefter blev han biskop i Bergen, og afsluttende læser man, at han 1736 blev Procancler ved Kjøbenhavns Universitet "hvor han endnu lever"!
Den ældste klokke (ca. 1345) bærer indskriften "Ave Maria gracia plena "og har tegninger af Maria med barnet og Laurentius. Tillige klokkestøberens sigil: Kegge.
Den næstældste klokke er en genforeningsklokke fra 1920. Sognet modtog denne klokke fra det gamle Danmark ved genforeningen. Den var en gave og en erstatning for den klokke, som under krigen blev omstøbt til krigsmateriel.
Indskriften er et salmevers, samt nogle ord om gavens giver og modtager samt producent.
Den yngste klokke er fra 2004 og anvendes til automatisk ringning ved solopgang og solnedgang. Samt ved kimen. Den bærer efter menighedsrådets forslag indskriften: "Sol opstår og sol ned går, når den har gjort sin gerning". Støbt i Frankrig.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Haderslev Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne