Hvirring Kirke

Hvirring-Hornborg Pastorat – Hedensted Provsti – Haderslev Stift – Nim Herred – Skanderborg Amt

Hvirring kirke ligger utrolig smukt i landskabet, nordligst i landsby og sogn med en stor og velholdt kirkegård uden om. Der er et fint indblik til kirken og kirkegården fra både øst og vest. Første gang kirkens navn nævnes i de skriftlige kilder er i 1447. Selve kirken, som er en "statelig" kvader-stensbygning, og som består af skib og kor med apsis stammer fra o. 1200 tallet. Hvirring kirke hører til blandt de største kvaderstenskirker i Jylland. På nordsiden af kirken er de romanske vinduer bevaret. I korets sydside kan ses "spedalskhedsvinduet ganske tydeligt. Det er kendetegnende for Hvirring kirke, at "kvindedøren", døren i nordsiden af kirken er bevaret og stadig er i brug ved begravelser. Først i senmiddelalderen får Hvirring kirke tårn og våbenhus. Det nuværende tårn, der har pyramidespir med et kors (1997) på toppen, er ombygget i 1778, som der står med tal på tårnets sydmur. "Fritrappen" på nordsiden af tårnet og som fører op i selve tårnet stammer fra 1968.
Når man kommer ind i kirken overvældes man af kirkens storhed og skønhed. Dens hvælvinger og dens smukke røde farve, "grundtviganerrød", som den kaldes i folkemunde. Kirken er farvesat af ingen ringere end den berømte grundtvigske maler Joakim Skovgaard, o. 1919. Oprindelig har kirken haft flade trælofter. I 1497 får kirken hvælvinger i koret og i skibets østerende senere i 1589 kommer de øvrige hvælvinger i skibets vestende til. Korbuen er høj og flot med "rigt profilerede kragbånd i både nord og syd."
Det nuværende alterbillede er et kalkmaleri malet af Joakim Skovgaard i 1919. Billedet forestiller Den opstandne Frelser. En tidligere altertavle er bevaret : "Kristus velsignende menigheden." Det hænger nu lige inden for syddøren til højre for denne, når man er på vej ud. Ved restaureringen i 1986-87 fandt man nogle fund, der "må opfattes som rester af et gyldent alter fra o. 1200." Alterbordspanelet stammer ligeledes fra 1919 og er bemalet af Joakim Skovgaards søn, J. Th. Skovgaard og menes udført efter en tegning af faderen. Under alterbordspanelet er det middelalderlige alterbord med helgengrav velbevaret. Altersølvet, alterkalk og disk, stammer i sin kerne fra 1699, men består nu af "forskellige dele fra forskellig tid." Oblatæsken stammer formentlig fra 1918. De 4 alterstager i messing stammer sandsynligvis fra 1918. Til daglig brug er lavet fire nøjagtige kopier i træ. De er lavet af nu afdøde Per Flinterup, Rask Mølle. Den nuværende alterskranke stammer fra 1865. Syd for altret anbragt op mod korets østvæg står en sjælden romansk "piscina" af granit. Den blev flyttet fra kirkegården og ind i kirken i 2000.
Er lige så gammel som kirken selv. den er romansk, af granit. Fonten er 90 cm høj og består både af en kumme og en fod. Foden er af sort granit mens kummen er af rød granit.
Prædikestolen, en lektorieprædikestol, stammer fra o. 1590. Felterne rummer skriftsteder fra 1917 til 1919. I vægfeltet blev der i 1987 fremdraget et maleri, der forestiller evangelisten Johannes og som angiveligt stammer fra 1837. Stolestaderne er fra 1917-19. I plankegavlene er der vekselvis udskårne kors og blomsterrosetter.
Kirkeskibet, "Enhjørningen", 1942, er en kopi af Jens Munks orlogsfregat fra 1629. Skibet er skænket til kirken af Hakon Lund til minde om hans forældre Jens Johansen og Marentine Lund og ophængt i kirken i 1944.
Kirkeklokken blev omstøbt i 1639 på foranledning af Chrestofer Packs til Rask, som der bl. a. står på indskriften.
På skibets nordvæg hænger et stort epitafium i akantusbarok fra o. 1722 over Mourids Hanssen Høyer (død 1722) herre til Rask og hans hustru Gertrud Mouridsdatter Borchast (død 1709). Det består af en sort stentavle med en "kraftig profileret træramme omkring", der igen er omgivet af "træskåret akantusløv med udskårne figurer."

Efter Danmarks Kirker på Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Haderslev Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne