Vrigsted Kirke

Barrit-Vrigsted Pastorat – Hedensted Provsti – Haderslev Stift – Bjerre Herred – Vejle Amt

Kirken blev bygget af frådsten, som dannes hvor vand igennem årtusinder, afsætter kalk omkring småsten, plantedele o. lign.
Tårnet blev opført samtidig med kirken, hvilket dengang var usædvanligt. En meget smal trappe inde i muren fører op i klokketårnet.
I tårnet var indrettet et galleri eller herskabspulpitur, som var åbent ind mod skibet, og som gav herremanden mulighed for, uset af menigheden, at følge gudstjenesten.
Man kan undre sig over hvilken herremand? For galleriet blev slettet, da kirkens bjælkeloft i 1520 erstattedes af det nuværende murede hvælv.
Kirken hørte indtil slutningen af 1600-tallet under kronen/kongehuset og fra 1687 til 1909 blev den ejet af Barritskov. Fra 1909 overgik den til selveje.
I 1876 foretoges en stor restaurering af kirken hvor murene på skibet blev forhøjet, samtidigt blev det nuværende våbenhus bygget og den oprindelige indgang fra vest – i tårnet – blev tilmuret. Få år efter blev tårnet også forhøjet.
I 1960 gennemgik kirken en ny restaurering hvor der bl.a. blev indsat et nyt alterbord og kors – og kakkelovnen udskiftedes med et mere effektivt fyr. Den sidste restaurering skete i 2000, hvor man i samarbejde med Nationalmuseet fjernede pudslaget fra væggene. Der fremkom interessante kalkmalerier og bygningshistoriske træk, som man valgte at lade være synlige – således som kirken fremstår i dag.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Haderslev Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne