Ansgarkirken

Hedehusene-Reerslev Pastorat – Høje Taastrup Provsti – Helsingør Stift – Smørum Herred – Københavns Amt

Hedehusene havde i 1918 i alt 1600 beboere, og man ønskede nu, at få sin egen kirke. Der blev i nogle år holdt gudstjeneste i missionshuset, Betania på Godsbanegade, købt i 1911, og i Forskolen (som var opført i 1907) af provst Heegård, Høje Taastrup og pastor E. Wagner fra Taastrup Nykirke. Den 11. juli 1918 afholdes på Hedehus-Teglværket hos udvalgets formand dir. E. Hartmann et konstituerende møde for at få nedsat et udvalg, der skulle arbejde for opførelsen af en kirke i Hedehusene. Man ønskede også, at beboerne i Roskilde Amt skulle have lettere adgang til denne kirke end domkirken, der ligger 7 km borte. Gdr. Jens Pedersen, Hulkærgård, tilbød at skænke en kirkegrund på 10.000 kvadratalen central beliggende over for Kallerup Mejeri, Vesterkøb 19, lige i byens centrum nær stationen og den af ham opførte Hedehuskro.
Gdr. H. P. Henriksen, Kallerupgård, ville skænke en lige så stor grund centralt beliggende ved Hovedgaden i skellet mellem Baldersbrønde og Hedehusene over for Centralskolen. I løbet af kort tid indsamledes i de to byer 15.000 kroner. Statens tilsagn var 62.500 kroner.
Der var desværre stor uenighed mellem beboerne i Hedehusene og Baldersbrønde om kirkens beliggenhed. Mange af de sidste havde tegnet deres bidrag på den betingelse, at kirken skulle ligge over for Centralskolen. En afstemning viste, at halvdelen af bidragyderne ønskede den der, mens næsten lige så mange foretrak en kirke ved Kallerupvej. Kirkeministeriet bestemte efter et års betænkningstid, den 3. september 1920, at kirken skulle bygges over for skolen. Nu kom der endelig fart over sagen. Et byggeudvalg med dir. E. Hartmann i spidsen overdrog arkitekt Fr. Appel, Taastrup at udarbejde tegninger. De to billigste tilbud for udførelsen af arbejdet var fra murermester Mads E. Jensen, Hedehusene, for 40.367 kroner og tømrermester H. Hansen for 17.620 kroner. De to opførte kirken.
Der nedlagdes en grundsten i kirkens sydmur i overværelse af 500 - 600 mennesker. Man begyndte med at synge: 'På Jerusalem, det ny'. Derefter talte provst P. J. Munch, Brøndbyvester. Han nedlagde derefter kirkens første sten. 'Krist stod op af døde' blev sunget. Dir. E. Hartmann oplæste, hvad der stod skrevet på pergamentet: 17. april 1921 i kong Christian d. X's regeringsår, medens I. C. Christensen var kirkeminister, H. Ostenfeld, biskop over Sjællands stift, P. J. Munch, provst i Smørum Herreds provsti, og provst P. H. Heegård, sognepræst i Høje Taastrup sogn, blev grundstenen nedlagt til denne kirke i Gud Faders navn.
Man ansøgte 3. november 1921 kongen om tilladelse til, at kirkens navn må blive Ansgarkirken i Hedehusene, idet man begrundede dette med, at man efter Nationalmuseets billigelse agtede at flytte Kallerupstenen, som havde stået på hjørnet af Kallerupvej, hen foran kirken. Runerne stammer fra ca. 800 - 825, altså fra Ansgars tid. Kongen accepterede navnet den 9. december 1921.
Foretoges 2. juledag 1921 i overværelse af 450 mennesker. En højtidelig procession af præster med stiftamtmand Ammentorp i galla og biskop Ostenfeld i spidsen udgik fra Centralskolen bærende kirkens hellige kar og bøger, som anbragtes på alteret af biskoppen. Derefter indviede biskoppen kirken og sluttede med Fadervor og velsignelsen.
Ved frokost på Hedehuskroen samledes de indbudte gæster og Dir. E. Hartmann bød velkommen, og i en følgende tale takkede han håndværkerne og nævnede, hvad kirken havde kostet, i alt 105.000 kroner.
Da kirken blev bygget i 1921, var der ikke råd til et tårn. I stedet blev kirkeklokken ophængt på kirkens loft. Denne første klokke blev bestilt hos de Smithske Jernstøberier i Ålborg. Den skulle være 74 cm og fremstillet af Simensstål. På klokken stod: "Jeg kalder på gammel og ung".
Tårnet blev bygget 1939-1940. På 3 uger indsamledes 21.000 kroner + 750 kroner til en kirkeklokke blandt både voksne og børn, som ønskede at være med til at bygge deres egen kirke færdig. Kransen hejstes i 1939. Kirkeklokken blev anbragt øverst i tårnet.
En festgudstjeneste afholdes den 8. december 1940 i anledning af kirkens fuldførelse, og provst C. Nedermark prædikede. Tårnet kom i alt til at koste 31.000 kroner.
1940 skænkedes ca. 2.000 kroner fra kassebeholdningen i den nu ophævede Sygeplejeforening til en større kirkeklokke, som ophængtes i december 1970, og på den står: "Jeg kimer glædeligt budskab".
En tårnsal er indrettet på 2. sal. Den blev brugt til gudstjenester i nødstilfælde, til møder og konfirmandundervisning. I mange år har salen været brugt til undervisningslokale, når der ikke var plads nok i skolen, samt i 1945, da tyskerne havde beslaglagt skolen.
I 2008 blev organistrummet i kirkens Tårn ombygget. Der blev bl.a. indbygget et anvendeligt køkken. Der blev desuden indbygget toilet til venstre for kirkens indgangsparti. Dette skete først og fremmest, fordi der var planer om at udbygge sognegården, og under byggeriet var alle arrangementer henvist til at foregå i kirkebygningen.
I slutningen af 1990´erne og begyndelsen af år 2000 arbejdede menighedsrådet med muligheden for en gennemgribende renovering af Ansgarkirken. Kirken var godt nedslidt og installationerne begyndte at kræve store investeringer for at blive tidssvarende.
Kgl. Bygningsinspektør Fogh blev kontaktet for at afstemme hvilke muligheder menighedsrådet havde og denne udtalte, at det eneste bevaringsværdige i Ansgarkirken var Niels Winkels maleri i korbuen bag alteret samt loftet struktur. Med baggrund i dette bad Ansgarkirkens menighedsråd 3 udvalgte arkitektfirmaer om en idéskitse til en total renovering af Ansgarkirken med det mål, at kirken også kunne fungere som kirke i år 2025.Med baggrund i de indkomne idé skitser valgte menighedsrådet at indgå et nærmere samarbejde med arkitektfirmaet Nova 5 fra København. Projektet blev gennemført i løbet af år 2004 til en samlet pris på ca. 7 mio. kroner. Hoved idéen i projektet var ét totalt fleksibel kirkerum samtidig med, at kirkerummet udnyttede dagslys og kunstigt belysning optimalt og at der blev taget væsentlige hensyn til handicappedes deltagelse i gudstjenesten. Resultatet blev at de gamle vinduer blev forlænget og der blev samtid indsat yderligere antal vinduer i kirkerummets mur både mod øst og vest. Der blev opsat en stjernehimmel af glødepærer og til stole blev valgt Arne Jacobsen stole 7?eren i et utal af farvevarianter. Gulvet blev lagt i ét plan fra våbenhus til alterskranke og der blev tegnet nyt inventar til døbefont, prædikestol, alter og kors. Alt udført i rustfrit stål og granit.Det eneste der er tilbage i den total renoverede kirke er korbuens maleri og orglet. Samtidig med kirkerenoveringen blev der installeret automatisk klokkeringning i tårnet. Den total renoverede kirke blev indviet første søndag i advent i år 2004.
Billedet i korbuen er malet af Niels Winkel i 1980. Dets titel er "Påskemorgen"

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne