Avedøre Kirke

Avedøre Pastorat – Rødovre-Hvidovre Provsti – Helsingør Stift – Smørum Herred –Københavns Amt


Den 25. maj 1959 blev der ved et møde i Avedøre skole nedsat en kirkebyggekomite med den opgave at få rejst en kirke i Avedøre, som på den tid var en del af Brøndbyøster sogn.I 1964 stillede Københavns kirkefond en vandrekirke (trækirke) til rådighed, som blev indviet den 8. marts 1964 af biskop J. B. Leer Andersen. Den 1o. januar 1965 blev Avedøre udskilt som selvstændigt kirkesogn fra Brøndbyøster sogn, og vandrekirken fungerede herefter som sognekirke for Avedøre. Den 6. september 1966 opløstes kirkebyggekomiteen efter at lov af 11. maj 1966 om kirkers bestyrelse m. v. tillader at udgifter til en kirkes opførelse dækkes af de lokale kirkelige ligningsmidler. Kirkebyggesagen overgik herefter til menighedsrådet. De af kirkebyggekomiteen indsamlede midler: kr. 70,806,oo blev overladt til menighedsrådet med den klausul, at de skulle anvendes til børne - og ungdomslokaler. Kirkegrunden blev skænket af Glostrup kommune ved gavebrev af 23. januar 1974.
Den 18. September 1976 blev grundstene lagt af biskop J. B. Leer Andersen, provst Johan Bønnelycke Jørgensen, borgmester Svend Aagesen, generalsekretæren i Kirkefondet, pastor Gunnar Hermansen, politiassistent Th. Bødker Knudsen. Kirken blev indviet d. 27 november 1977. Kirkeprojektet er udarbejdet af arkitektfirmaet Hoff & Windinge, Kgs. Lyngby ved arkitekt Palle Rydahl Drost og rådgivende civilingeniør Preben Pedersen, Holte.
Kirken er ikke opdelt i kor og skib, men fremtræder som et enhedsrum med et podium, der er hævet lidt over gulvet. Centralt på podiet anbringes alteret, der får karakter af et fritstående træbord uden alterskranke.
Det ældste inventar, vi har i kirken, er korset, som befandt sig bag alteret i den midlertidige kirke.
Korset er tegnet af Holger Jensen og udført i træ, der er limet sammen og malet med Guldbronze.
Dåbefonten er udført i brunglasseret stentøj og er lavet af kunstneren Allan Schmidt på den Kongelige Porcelænsfabrik. Døbefonten består af 3 ringe, der er limet sammen.
Kirkeskibet måler 180 cm i længden og er en gengivelse af linieskibet "Neptunus" udført og skænket af fhv., nu afdøde skibsfører E. Ovdal Larsen, Enghøjen, Avedøre.
Orglet er bygget af orgelbygger Frobenius i 1977. Ved indvielsen den 27. december var orglet helt klart. Det var udført i samarbejde med daværende organist Hans Birk og efter hans ønske om at prioritere den romantiske tyske orgelmusik. Orglet i Avedøre Kirke blev først bygget hos hos Frobenius og derefter stykke for stykke pakket ned og kørt til Avedøre.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne