Ballerup Kirke

Ballerup Pastorat - Ballerup-Furesø Provsti - Helsingør Stift - Smørum Herred - Københavns Amt


For enden af gågaden i Ballerup, ligger kirken ved den vej, der i tidligere tid førte fra København til Frederikssund. Den er viet til apostlen Jacob. I perioden fra år 1678 til 1738 tilhørte kirken de skiftende ejere af gården Hjortespring, hvorefter den blev solgt tilbage til kronen. I 1934 overgik kirken til selveje. Bygningen består af romansk kor og skib, sengotisk vesttårn, et sideskib i nord fra 1885—86, hvis vestligste fag ud for tårnet er indrettet til våbenhus, samt på korets nordside et lille sakristi fra samme tid. Orienteringen har svag, sydlig afvigelse. Den romanske kirke, der muligvis har haft apsis, er opført af groft kvaderbehandlede kampesten af stærkt varierende størrelse, oftest kun kløvede og råt firhugne, ved hjørner og syddør dog med af banede flader. Koret har bevaret et oprindeligt nordvindue, sat af kampesten og nu udvendig tilmuret, indvendig, hvor det står som blænding, I skibet, hvis murhøjde over moderne brolægning er omkring 5,45 m, er der kun bevaret den øvre del af et enkelt vindue midt på nordvæggen, i dets kun 27 cm brede lysning er der aftryk af en træramme. At dømme efter placeringen har hver langmur snarest haft tre Vinduer. Af dørene spores den søndre som to lodfuger under det vestligste af de to moderne vinduer, hver af karmene sat af to meget store, ret velhugne granitkvadre, norddøren er helt forsvundet. På tårnets nordside lå der indtil 1885 et sikkert sengotisk våbenhus. Sideskibet er opført 1885 (Arkitekt: J. D. Herholdt) af munkesten i munkeskifte. De to østre fag, som er sat i forbindelse med det romanske skib ved to store, spidsbuede akader, dækkes af simple krydshvælv, der kopierer skibets. Våbenhusfaget i vest har fladt loft. De vældige, kamtakkede blændingsgavle efterligner tårnets. Et lille, samtidigt sakristi på korets nordside er sat i forbindelse med dette ved en fladbuet dør. Kirkens åbne sydvinduer svarer ganske til sideskibets og er fra samme tid, det rundbuede østvindue blev 1903 udvendig fornyet af fint tildannede granitkvadre. Korets østgavl og de to støttepiller, der er i forbandt med murene, er helt omsatte; 1664 havde østgavlen tre piller. Kirken står nu med blanke mure, de nye tagværker over kor og skib er tækket med henholdsvis bly og vingetegl. Tårnet har skifertag. Tårnet, der er ligeså bredt som skibet, er fra ca. 1525 og er opført på syld af meget store sten, er i betydelig højde, indtil omkring 1 meter over skibets gesims, opført af rå og kløvet kamp med tildannede hjørnekvadre, sydvesthjørnet og store dele af sydmuren er dog nu skalmuret og ligesom tårnets øvre murværk af munkesten i munkeskifte. Tårnrummet, der med en bred spidsbue står i forbindelse med skibet, har i vest et fladbuet, falset, muligvis udvidet vindue, udvendig i spidsbuet spejl og indvendig anbragt i en dyb, fladbuet blænding, en mindre blænding af samme form ses i syd, og i nord er der en ny, fladbuet dør. Rummet dækkes af et samtidigt krydshvælv. Trappehuset i nord, der nu er indbygget i sideskibets vestfag og afbrudt i højde med dettes loft, har fladbuet underdør, mod sædvane anbragt i vest, trappe med rund spindel af munke­sten og kridt og loft af udkragede binderstik. Fra våbenhusloftet fører en ny dør ind til et lille, oprindeligt forrum, der ved en fladbuet åbning står i forbindelse med mellemstokværket. Dette har både i nord og syd en fladbuet glug, indvendig i dyb, fladbuet niche, udvendig under spidsbuet spejl. En oprindelig dør til skibets loft er lukket med moderne tilmuring. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to spidsbuede, udvendig dobbeltfalsede glamhuller, mellem hvis stik der er en rudeblænding, og som flankeres af cirkelblændinger nær tårnets hjørner. Af de sene, etage delte og omtrent ens taggavle, der øverst er noget ommurede, har den østre nederst en række pibeblændinger, hvoraf de to yderste er lave, derover følger fire cirkelblændinger flankeret af pibeblændinger, et savskifte og øverst en korsblænding kronet af en cirkelblænding og til hver side flankeret af to lavere pibeblændinger; alle pibeblændinger har hængestave. Begge gavle afsluttes med elleve kamtakker. I tårnet hænger de to klokker. Den ene støbt i 1643, af Claus van Dam. På den står ,: »Durch das Feuer und Hitze bin ich geflosen, Meister Claves vam Dam hat mich gegossen Anno 1643«. / gennem ild og varme har jeg flydt, mester Claus van Dam har mig gjort år 1643, den måler 105 cm på tværs. Den tidligere altertavle fra o. 1580 var en lutheransk fløj altertavle, en katekismustavle, der ifølge præsteindberetningen 1758 indeholdt "de fem Cathecismi hoved parter", både på latin og dansk. Omkring år 1900 opdagedes den nordre fløj i en svinesti, hvorfra den reddedes, restaureredes og anbragtes i Dansk Skolemuseum. Herfra er den overgået til Nationalmuseet.

 

Danmarks Kirker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne