Blistrup Kirke

Blistrup Pastorat – Frederiksværk Provsti – Helsingør Stift – Holbo Herred – Frederiksborg Amt

Blistrup Kirke er en romansk kampestensbygning med enkelte kridtstenskvadre, indviet i 1140 til Jomfru Maria. Oprindelig bestod den af skib og kor, hvis østvæg havde apsis. Skibets norddør er tilmuret, men lidt af den østre karm ses endnu. Syddøren, som anvendes nu, er omdannet. Et enkelt af de oprindelige vinduer spores
Tårnet af munkesten er fra slutningen af 1200-tallet, altså ældre end de fleste landsbykirketårne.
I forbindelse med anskaffelsen af klokken i 1491, blev det forhøjet og udstyret med kamtakgavle, hver dekoreret med fem spidsbuede højblændinger, som løber ned på den gamle murkrone, og hver omslutter sin spidsbuede inderblænding.
Krydshvælvet i tårnet er fra det oprindelige tårn, i koret fra ca. 1300 og i skibet fra ca. 1400.
Kirkeklokkerne er den ene fra Esrum Kloster år 1491, støbt af Oluf Kegge, og den anden er støbt på Frederiksværk i 1840 af V. Gamél.
Døbefonten er lavet af granit og er fra 1967, men står på en romansk fod, som efter nogle år i præstegårdshaven er vendt tilbage til kirken. Døbefonten er efter renoveringen næsten vendt tilbage til sin gamle plads i kirkerummet, og er nu det første man ser, når man går ind i kirken.Tinfad og kande er fra hhv.1831 og 1829.
Prædikestolen i højrenæssance er ifølge en utydelig rødkridt-inskrift på stolen udført i 1597 af Mogens Hendrichson fra Helsingør og indviet af Pastor Sone Hanssen. Stolen bærer Frederik Urne og Karen Arenfeldts våben, monogrammer og årstallet 1640. Nyskårne evangelisfigurer og hjørnehermer fra 1930 efter Slangerup-stolen, som er en finere udgave af samme stol, men først forarbejdet i 1606 af ukendt kunstner.
Altertavlen af Eckersberg fra 1832 forestiller kvinderne ved graven. Alterkalken er fra 1650 med en lidt yngre fod. Alterstagerne er fra første halvdel af 1600-tallet.
Gravstenen i væggen ved døbefonden er af hvid kalksten og fun-det under gulvet ved kirkens restaurering i 1966. Formodentlig har den været gavlsten i en romansk barnegrav. Indridset i stenen er livstræet, livshjulet og korset.
Kalkmalerierne i korhvælvingerne og -bueen, de ældste fra ca. 1250, er fundet i 1923 og restaureret i 1926 af Ole Søndergård, og igen senest i 1989 af konservator Robert Smalley, Nationalmuseet. Kunstneren har med ganske få streger skabt virkningsfulde ansigtsudtryk. Skabelsen (øst): Bemærk den stolte skaberglæde hos Gud og "Gud så, at det var godt". Syndefaldet (syd): Slangen har krone på, og der er fyldt med fristende æbler på træet. Uddrivelsen af Paradiset (vest): Adam vender sig mod englen med sværdet, man kan næsten høre ham sige "La´vær´å´skubbe"! Eva ser resigneret ud, mens slangen sniger sig væk. Kain og Abels ofringer (nord):
Man får næsten ondt af Kain, der bedrøvet ser flammerne fra sit offerbål krybe langs jorden, mens Abels stiger mod himlen. For ikke at berøre det inviede lam holder Abel det med dækkede hænder. Dekorationen på korbuen forestiller sandsynligvis biskop Absalon. På søndre korbue en tom plads til kirkens skytshelgen, og i toppen en medaljon med engleskikkelse. Kirkeskibet er fra første halvdel af 1800-tallet.og er en model af korvetten Prins Frederik Carl Christian.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne