Blovstrød Kirke

 

Blovstrød Pastorat - Hillerød Provsti - Helsingør Stift - Lynge-Kronborg Herred –
Frederiksborg Amt


Om Blovstrød Kirke i middelalderen (ca. 1050-1530) synes intet oplyst. Bispesædet i Roskilde var ejer af store arealer i sognet, men kirkeejer kan have været Esrum Kloster, der i Erik Lams regeringstid blev overdraget til ærkebiskop Eskil og omkring 1153 oprettet som Cistercienserkloster, der skaffede sig betydelige besiddelser og privilegier. Eksempelvis ved vi, at Absalon Andersen (af Ulfeldt - slægten) i året 1284 "Gav gods af Blovstrød til Esrum kloster for sin sjæls frelse". Der er dog også den mulighed, at sognemændene i fællesskab har ejet kirken og varetaget funktion og økonomi. Den del af kirken, der udgør skibet og koret, er i sin oprindelse antagelig fra sidste halvdel af den "Romanske tid" (ca. 1050-1250). I sidste halvdel af 1000-tallet kom teglbrændingens kunst fra Lombardiet til Danmark, og med den fik man et lettere materiale at arbejde med, hvorfor det må antages, at skibet og koret, der er bygget af kampesten, må være opført noget før år 1200. På et tidspunkt blev kirken hvidkalket, og i 1400'erne blev korets og siden også skibets flade træloft udskiftet med krydshvælvinger. Omkring 1500 opførtes tårnet ved skibets vestgavl. Tårnet står på en fod af kampesten, som kan stamme fra skibets og korets taggavle, der samtidig blev nedrevet og genopført i munkesten. Tårnets gavle er ommuret 1805 og muligvis på ny i 1843, da tagværket blev udskiftet. Våbenhuset menes opført efter 1550. År 1645 omtales kirken som "ganske meget brøstfældig", men først i 1840-1880 gennemgår den en omfattende restaurering, hvor bl.a. skibets og korets taggavle ommures med tegl, medens det meget brøstfældige sydøsthjørne og en del af sydsiden af skibet skalmures med større kløvesten end den øvrige del af bygningen. Samtidig fjernes hvidtningen, så kirken fremtræder i blank mur med røde tegltage. I koret kan man i øst og nord skimte omridset af de smalle vinduer fra kirkens ældste tid, og på korets udvendige nordside ses et vindue aftegnet som en niche i groft tildannede kampe- og kridtsten. Kirken får omkring år 1874 rundbuede jernvinduer i skib og kor. De afløste de spidsbuede, der blev indsat i 1841, som igen afløste små vinduer med blyindfattede “spidsruder” fra 1793. Ad en snæver, snoet trappe i tårnets sydvestside kommer man til etagen over kirkehvælvingerne. Her findes det meget gamle urværk, et såkaldt sejerværk, der formentlig kan dateres til 1600-tallet. Urværket trækkes manuelt op mindst hver anden dag. Uret er hovedrepareret i 1797 og i 1930. Et par kampesten virker som lodder. 

 

J. P. Trap/ Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne