Fredensborg Slotkirke

 

Asminderød-Grønholt Pastorat - Fredensborg Provsti - Helsingør Stift - Lynge-Kronborg Herred - Frederiksborg Amt

Fredensborg Slotskirke er bygget på ridebanen øst for slottet i 1725-26. Kirken er holdt helt i nederlandsk barokstil, og den er tegnet af J.C. Krieger, der var udnævnt af Frederik IV til kongelig gartner. Krieger regnes for at være dansk baroks største havearkitekt, og han står bag de franskinspirerede haver ved Frederiksborg Slot - og naturligvis også Fredensborg Slotspark. Over kirkens indgang troner bygmesteren kong Frederik IV i en buste skabt af Diedrich Gercken, og man ser også kongens og dronning Anna Sophies initialer. Kirken udmærker sig ved, at den i dag stort set står som da den blev skabt, bortset fra at man i 1728 flyttede kongelogen til den nuværende plads i kirkens vestende. Den oprindelige kongeloge kan endnu ses i kirkens nordøstlige hjørne på første sal. Alt kirkens inventar er udført i marmoreret træ, det meste skåret af træskærer Friedrich Ehbisch. Altertavlen er fra 1726. Alterbilledet flankeres af fire korintiske søjler. Ved siden af tavlen ses forneden Moses og Aron, foroven Johannes Døberen og Paulus. Øverst troner Kristus i stråleglans. Alle figurer er udført af Friedrich Ehbisch, mens selve maleriet, der forestiller dommedag, er af Hendrik Krock. Det er et ældre billede, som før opsætningen hang på Frederiksborg Slot. Alterklædet er fra 1799 og bærer det danske rigsvåben og er antagelig opsat af dronning Juliane Marie. Der er to sæt søljer i kirken, begge af marmoreret træ. Det nederste sæt søjler 'bærer' galleriet, og de er af typen 'toscanske'. Det øverste sæt søjler er en særlig dansk søjleform med elefanthoveder, skabt af arkitekt Krieger. Kalk, disk, kande og oblatæske er fra 1726 og udført af Niels Johnsen. De voluminøse sølvstager er lavet af Fredrik Fabritius i 1726, der også har lavet det smukke sølvkrucifiks. Døbefonten er udført af Friedrich Ehbisch, mens det tilhørende sølvfad er lavet af Niels Johnsen. Prædikestolen - også af Ehbisch - er fra 1727, og den hviler på en fod formet som en klippe befolket med duer og barokengle, såkaldte putti. Omkring selve stolen svæver eller sidder tre kvindeskikkelser, der symboliserer tro, håb og kærlighed. På lydhimlen troner Sankt Stefanus, mens opgangen til prædikestolen bevogtes af en harniskklædt kerub. Orglet, som befinder sig på galleriet, ovenpå kongelogen og er på 20 stemmer, er bygget af Marcussen og Reuter i 1845. Det er et meget fint romantisk orgel med en smuk klang, og kirken har i øvrigt på grund træværket en god akustik.
Kirken har endnu den oprindelige messehagel. Den er rød. Desuden er der tre messehagler, der alle er skabt af Hendes kongelige Majestæt Dronning Margrethe II og dels udført af Majestæten selv (den grønne), dels af dronning Ingrid (den gyldne) og den sidste af prinsesse Benedikte (den violette). Endelig skal det nævnes, at der i efteråret 2006 blev opsat et maleri af Per Kirkeby i loftet. Maleriets farver spiller sammen med det marmorerede træværk, og dets motiv associerer til fortællingen om den tomme grav påskemorgen.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne