Frederiksværk Kirke

Frederiksværk-Vinderød Pastorat - Frederiksværk Provsti - Helsingør Stift - Strø Herred – Frederiksborg Amt

Frederiksværk Kirke ligger midt inde i selve byen, og med denne beliggenhed er kirken en typisk bykirke.
Lige i begyndelsen af 1900- tallet ønskede borgerne i Frederiksværk deres egen kirke. I første omgang havde man tænkt sig at kirken skulle ligge ved den Norske Bakke, men i stedet blev den centralt beliggende markedsplads udvalgt til kirkens placering. Hvor kirken og parkeringspladsen nu er, var tidligere en åben plads med spredte træer. Den blev benyttet til markedsplads. Engang imellem slog zigøjnere og andre rejsende folk sig ned her for nogle dage, og deres bål flammede om aftenen ved åen. Det blev her Frederiksværk Kirke kom til at ligge.
Allerede i 1904 udarbejdede slotsarkitekt Thorvald Jørgensen en skitse til en kirke. Men der kom til at gå endnu fem år, hvor der blev forhandlet om byggegrunden og det økonomiske grundlag, før byggeriet kunne begynde.
I sommeren 1909 begyndte arbejdet under ledelse af arkitekt Søren Lemche, og den 22. oktober samme år blev grundstenen nedlagt af provst G. Barfod fra Skævinge.
Dengang var mange håndværkere bosiddende i byen, men det var ikke altid nemt at finde arbejde, så mange måtte "gå på valsen."
Den største murermester i byen - Reitzel - fik entreprisen på kirken, og det betød arbejde til byens håndværkere. Mureren Sophus Hansen var én af dem, der i vinteren 1909 var "på valsen." Hans kone Kristine sendte sin mand et postkort, hvorpå der stod: "Kom hjem, Sophus, Reitzel har fået entreprisen på kirken, der er arbejde."
Frederiksværk Kirke er opført i nyromansk stil i røde, håndstrøgne sten. Kirken er et karakteristisk eksempel på opførelsestidens skønvirke-stil, hvilket de mange kunstfærdige detaljer i murværket, både ude og inde, vidner om.
Taget er lagt med sortglaseret tegl, og spiret er kobberbelagt.
Går man en tur rundt om kirken, fremtræder kirkens sider stramt og ensformigt udført. Især den side der vender ud mod Kirkegade. Men går man derimod hen til kirkens korgavl, vil man opdage en række smukke og kunstfærdige detaljer i murværket. Ved nærmere eftersyn bliver man mødt af mange små og håndværksmæssigt smukke enkeltheder.
Over indgangsportalen er der en mosaik med motivet "Den gode Hyrde", der i 1910 blev tegnet af Niels Skovgaard, som også har malet altertavlen.
På granitsøjlernes sokler på hver side af stentrappen er indhugget de græske bogstaver ALFA (begyndelsen) og OMEGA (enden) for at markere, at det vi hører i kirken, omspænder et menneskes liv lige fra vugge til grav.
Sidebygningen rummer i dag toiletter og møderum for personalet.
Klokken er støbt i byen på det gamle kanonstøberi, som også støbte klokker til en række kirker i Nordsjælland, herunder også Stormklokken på Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.
Indskriften på Frederiksværk Kirkes klokke er på latin, og fortæller: "Heinrich Hornhaver har støbt mig på Friderichs Wærck i året 1758, mens Fabricius og Classen ejede værket og Hornhaver var støbemester."
Kirkeklokken stod oprindeligt på Norske Bakke, hvor den med sin ringning markerede døgnets tider for værkets arbejdere. Klokken skulle hjælpe dem til at komme rettidigt til og fra arbejde, - og klokken 22 melde, at "nu er det ved de tider, man føje sig til sengs".
Den tunge klokke var i mellemtiden blevet flyttet fra Norske Bakke til pladsen ved Tinghuset, hvor den tjente som byklokke. Da kirken blev bygget, skænkede byrådet klokken til den nye kirke med den bestemmelse, at den fremdeles i al fremtid skulle ringe klokken 22, som den altid havde gjort.
I dag ringer kirkeklokken stadig klokken 22, men der er ligeledes en morgenringning, der i sommertiden finder sted klokken 6 og om vinteren klokken 7.
Indvendig er Frederiksværk Kirke endnu mere spændende. Det er ikke mindst den fantastiske mønstermuring, der fanger øjet. Sammen med sidegangenes buer – der fortsætter oppe i koret – og kontrasten mellem de røde mursten og det hvidkalkede, tøndehvælvede loft – gør de kunstfærdigt anbragte mursten i kirken til en spændende oplevelse.
Ligesom der udvendigt er gjort mest ud af kirkens korgavl, gør det samme sig gældende indvendigt i koret. Over prædikestolen er placeret et kors og på prædikestolen er der et muret mønster af stjerner.
Det meste af kirkens inventar er samtidigt med kirken, og det er udført efter arkitektens tegninger.
Altertavlen er dog ikke den oprindelige. Den første alterudsmykning bestod af et udskåret, farverigt kors. Det blev i 1920 afløst af den nuværende altertavle "Krist stod op af døde", udført af maleren Niels Skovgaard (1858-1938), bror til maleren Joakim Skovgaard, som er kendt for sin udsmykning af Viborg domkirke samt Lunds Domkirke. Billedet skal illustrere Matthæus evangeliets beretning om Jesu opstandelse.

Kirkens hjemmeside

Før kirken i Frederiksværk blev opført måtte indbyggerne søge kirken i Vinderød. Den blev opført på den gamle markedsplads ved åen ved Strandgade. Den blev opført i 1909-1911 (arkitekt S: Lemche) for ca. 90000 kr, hvoraf staten gav 33500 kr. , grunden blev skænket af byen. Grundstenen blev lagt d. 23/10-1909 og kirken blev indviet d. 21/5-11. Den er opførtaf røde håndstrøjne mursten på en sokkel af kløvet granit og dækket med sortglasseret tegl og består af skib og kor med polygon apsis, sakristi ved korets sydside og tårn med kobbertækket spir, 32,5 m; kirkens længde er 32 meter. Under tårnet er hoveddøren, der er flankeret meed to granitsøjler, som forbindes ved en med mønstermuring udstyret bue, under hvilken et farverrigt mosaikbillede (den gode Hyrde) af Niels Skovgaard. Kirken er indvendigt hvidtet og har murede tøndehvælvinger; på hver side af tårnet er der en balkon. Korbalustraden og prædikestolen er murede af røde sten; altertavlen af Niels Skovgaard (kristi opstandelse) med ramme af Ole Skovgaard, et rigt udskåret og farvet kors i sakristiet; døbefont af granit. Sognet har i kort perioder været kirkedistrikt, men blev i 1930'erne selvstændigt sogn.

J. P. Trap

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne