Gerlev Kirke

Gerlev-Draaby-Skoven Pastorat – Frederikssund Provsti – Helsingør Stift – Horns Herred – Frederiksborg Amt

Gerlev Kirke er opført i 1100 tallet og Gerlev Sogn var i mange år hovedsognet i pastoratet (pastorens/præstens virkeområde) omfattende Gerlev, Draaby og Skoven sogne øverst i Horns Herred.
Gerlev Kirke lå lige ud til hovedfærdselsåren op gennem Horns Herred indtil omfartsvejen blev etableret midt i 1980'erne vest om byen, og kirken havde sin egen præstegård med tilhørende landbrugsjord, der indenfor de sidste årtier er solgt fra, men stadigt kan ses beliggende nord for Gerlev børnehave. På initiativ af prins Carl blev opført en grundskole syd for kirken, som nu er Mødehus og kordegnekontor.
Kirken er gennem årene ombygget og udvidet flere gange grundet ændringer i menighedens behov. Kirkebygningen er som det er normalt opbygget omkring et aflangt rum, et såkaldt skib, der rummer menigheden, hvor man som "mandskabet" i en robåd, der sidder med ansigtet rettet mod styrmanden, sidder med sit blik mod øst, kor og alter. Kirkeskibet var oprindeligt 1,8 meter svarende til 3 alen/ 6 fod smallere end nu ligesom de murede hvælv i loftet også er kommet til senere. Ja det er jo kun de sidste ca. 100 år, vi har brugt metersystemet. Oprindeligt havde Gerlev Kirke som de fleste landsbykirker blot et vandret bjælkeloft.
I Østgavlens kalkede væg bag alteret anes stadigt den smallere oprindelige gavl og det oprindelige østvendte vindue, som spredte lyset ned på det oprindelige og murede alterbord, som stadigt findes bag og under det nuværende alterbord. Her er i øvrigt både fundet et helgenskrin og kalkmaleri på den murede del af alterbordet.
Udvendigt på gavlen ses også tydeligt nævnte ændringer.
Efter udvidelsen af kirkeskibet i 1617 blev vinduet tilmuret og i stedet placeredes den nuværende Chr. IV altertavle i 1631 udført af Hans Bachmann i Kratmøllen oprindeligt udsmykket af Mathies Maler med det velkendte motiv af den sidste nadver efter et stik af Hendrich Goltzius, hvor lyset udspringer bag den centrale figur og ned på nadverbordet. Rundt om motivet er anbragt udskårne bibelske figurer, Moses og Johannes Døberen samt Petrus og Paulus.
Våbenhuset mod syd findes ikke længere i Gerlev. Et antageligt tidligere kapel mod nord, på "kvindesiden" fra 1500 tallet udgør til gengæld kirkens våbenhus, måske en unik form for ligeberettigelse eller også simpelthen for at undgå den til tider strenge blæst fra syd direkte ind i kirken.
Mod vest er tårnet/ tårnrummet, som løbende er påbygget i højden med deraf følgende stabilitetsproblemer grundet svingninger/ rystelser fra klokkerne. Disse problemer er senest delvist afhjulpet omkring 1988 ved renoveringen af tårnet. Tårnrummet havde oprindeligt faste bænke, som er udskiftet med en fleksibel stoleindretning i 2003.
Den ene af klokkerne er skænket af prins Carl i 1714 med skriften: " Første prins i Danmark kaldet Carl ". Ved ombygningen af dens tag i 2010 har tømrermester Tim Olsen og medlem af nuværende menighedsråd Anders Andersen fundet en mur-teglsten med årstallet 1826, som nu er placeret over døren i nordgavlen.
Nord for alter og kor er præstens forberedelses lokale/bygning, sakristiet fra 1400 tallet, hvilket er kirkens ældst bevarede rum. Mod nord er der i 1753 tilbygget en såkaldt Nord fløj med masser af plads til bænke for bl.a. ryttersoldater senere opdelt i to etager. Øverste etage bruges i dag til skiftende udstillinger.
Nuværende malm døbefont er støbt på Kronborg kanonstøberi i 1604 med teksten: " Kirkeværge Hans Tagesen og Nils Jensen... Tålmod er et frugtbart træ". Tidligere døbefont udhugget i sten er fundet og står nu ved våbenhuset, som også rummer en sten vi fandt under kirkens gulv i 2003.
Lysekronerne i loftet er skænket af Gerlev kvindeforening i 1904 og restaureret i 2003. Supplerende elegante sidelamper er tegnet af arkitekt Per Axelsen.
Oprindeligt havde kirken et mindre orgel som i Draaby Kirke placeret på et hævet pulpitur/ balkon ved tårnet.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne