Gladsaxe Kirke

Gladsaxe Pastorat - Gladsaxe-Herlev Provsti - Helsingør Stift - Sokkelund Herred - Københavns Amt

Gladsaxe Kirke byggget slutningen af 1100-tallet (1187). Den oprindelige kirke har set ganske anderledes ud end den kirke, man kender i dag. Betragter man kirken fra sydsiden, kan man tydeligt se, at kampestensmuren angiver størrelsen af den første kirke. Af det oprindelige, romanske Anlæg står nu kun skibet, hvis o. 4,5 m høje mure hovedsagelig er af rå og kløvet kamp, men foruden enkelte blokke af skånsk sandsten, heraf to i nordøsthjørnet, er der i betydelig udstrækning anvendt kridtkvadre, ikke alene til døre og vinduer, men også fra hjørnerne og langt ind på de nederste partier af langmurene. Et oprindeligt, stærkt øde­ lagt vindue (Bredde o. 52 cm) spores midt i søndre langmur, det tilsvarende nordvindue, der er bedre bevaret, men delvis dækket af våbenhustaget, sidder lidt forskudt mod vest. De øvrige vinduer samt syddøren er forsvundet, mens norddøren endnu er i brug. Den er rundbuet, også indvendig, hvor dens brede smige vistnok er muret af kridt og romanske, udvendig er de oprindelige forhold derimod forstyrret ved indsætningen af en nymodens dørfløj, og her dækkes murværket af tyk, moderne puds. slutningen af middelalderen har man forøget bygningens længde med 2 fag mod øst, og omtrent samtidig er tårnet bygget. Henimod 1300 er kirken blevet hvælvet. Fra denne tid stammer skibets to fag helstens, kuppelagtige, overvejende af bindere murede krydshvælv, som adskilles af en o. 105 cm bred, oprindelig vistnok falset gjordbue. Denne bæres af falsede piller, der har profilerede Udkrag­ninger i forskellig højde. De o. 13 cm brede ribber er tykt overpud­sede, men deres femsidede profil er dog sikkert gammel. Kapperne er ind­ bygget i væggene, hvor deres forløb markeres af uregelmæssigt runde, kvart­stens fremspring, ikke egentlige skjoldbuer. Begge hvælv er i stor udstræk­ning ommurede. Det stærkt skalmurede tårn af munkesten i munkeskifte på syld af rejste kampesten må være omtrent jævnaldrende med østforlængelsen. For­ delt mellem sylden og skibets tagfodshøjde sidder der ni kridtstensbælter. I de fem nederste er stødfugerne mellem de enkelte kvadre markeret med munkestens standere, nøjagtig som i koret, og et lignende bælte ses godt 1,5 m under glamhullerne. Tårnrummet, der ind til skibet har en bred, spidsbuet, til begge sider falset arkade, dækkes af et i væggene indbygget, simpelt krydshvælv. I tårnet hænger 2 klokker, den ældste fra omkring 1450 og den anden fra 1768. Ejerforholdet i ældste tid er udokumenteret, men den har måske været i privateje. Sikkert er det derimod, at Københavns Universitet har ejet stedet fra 1505 til 1934, hvorefter kirken overgik til selveje. Efter reformationen overgik kirken helt automatisk til Luthers lære. Det vil sige hvis man ser på præstetavlen, vil man bemærke, at reformationen kom usædvanligt sent til Gladsaxe. Årsagen var, at man normalt lod den gamle katolske præst blive i embedet til sin død under forudsætning af, at han forkyndte Luthers lære. Man mener med sikkerhed at kunne fastslå, at den form, kirken har i dag, er fra 1737.

Danmarks kirker og Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne