Græsted Kirke

Græsted Pastorat – Frederiksværk Provsti – Helsingør Stift – Holbo Herred – Frederiksborg Amt

Græsted Kirke dateres til den romanske byggeperiode ca. 1050-1250 og de ældste dele består af rå, kløvede kampesten med kvadre på hjørnerne.
Den første optegnelse om kirken stammer fra Jakob Herbjørnsens testamente af 13. juni 1299, som kan ses i Esrum Klosters brevbog (bind 1, side 225). Han havde jordejendomme i Græsted og har formentlig været velstående. Blandt adskillige gaver til klostre, hospitaler og kirker, giver han "til min egen kirke en grå hest, til præsten sammesteds en mark, til degnen sammesteds en halv mark af salget af ovennævnte hest." Udtrykket "min egen kirke" sandsynliggør et særligt forhold til den, evt. ligefrem et ejerforhold. Det er meget nærliggende at slutte heraf, at vi også i Græsted har en kirke, hvor stormænd har haft betydelig indflydelse på opførelsen og øvrige forhold.
Græsted Kirkes ældste del – kor og skib – er fra 1100-tallet. Skibet er forlænget mod vest én – muligvis to – gange, hvilket kan være en forklaring på våbenhusenes placering i den "forkerte" halvdel af skibet.
Tårnet er fra 1400-tallet, muligvis hen omkring 1500 og er opført i munkesten, muret i munkeskifte: to løbere og én binder. Tårnet er ukalket, mens resten af kirken er hvidkalket.
Sakristiet og våbenhusene er nok fra 1500-tallet, eventuelt efter reformationen, opført dels i kampesten og dels i tegl. Sakristiet brændte i 1849 og bærer derfor præg af den følgende istandsættelse. Før branden rummede bygningen en åben begravelse, og i 1862 betegnes den: skriftestue.
Det nordre våbenhus (kvindernes indgang) har i en periode i 1800-tallet været benyttet til kalk- og materialehus, inden det i 1889 blev indrettet til ligkapel.
Det søndre våbenhus (mændenes indgang) er nu indgang til kirken. Indvendig ses murremmene fra det ældste loft, som i 1835 blev afløst af et nyt, der ligger en del højere og hviler på bjælker, som stammer fra et tidligere pulpitur i kirken, som blev nedtaget samme år. Den nuværende indgangsdør blev etableret i 1906 i forbindelse med en skalmuring af hele våbenhusets gavl.
Koret har oprindelig haft et vindue mod øst. Det er tilmuret og ses indefra som en blænding.
Skibet har i midterste hvælvfag to oprindelige døre og vinduer. Mod syd er døren stadig i brug, og vinduet er tilmuret med indvendig blænding. Mod nord er både dør og vindue tilmuret.
Tilbygningen på kirkens nordside ved tårnet, er bygget i 1912 som fyrrum, da der blev indlagt centralvarme i kirken. Varmekilden var et tørvefyr. I dag er der toilet og teknikrum i tilbygningen.
Hvælvene i kor og skib er antagelig fra 1300-tallet. I midterhvælvets nordkappe er indmuret et hoved, som ligner et tilsvarende i Osted Kirke ved Roskilde. Skibets fjerde hvælv er en forlængelse, der tidsmæssigt formodentlig ligger mellem opførelsen af skibets tre første hvælv og tårnet. Den lave arkade (bue) fra skib til tårn, er muligvis en forstærkning, fordi tårnet under opførelsen truede med at styrte sammen. Dette sandsynliggøres af, at der i tårnets nordside er indmuret et kileformet skifte.
Der findes spor efter flere kalkmalerier fra 1300-tallet, både rent ornamentale og meget primitive figurer. Desuden findes en meget primitiv fremstilling fra 1400-tallet af en ræv, en stork foran en høj og smal krukke, samt et hanelignede dyr, formentlig Æsops fabel om ræven og storken. Der er også fundet 3 indvielseskors, et på skibets nordvæg og 2 (kun bevaret som indridsning i pudsen) på korets østvæg. På grund af kalkmaleriernes dårlige stand, er de alle overkalkede igen.
Døbefonten er kirkens eneste romanske inventarstykke og en af de få sjællandske med billedrelieffer. Den er udført i granit formet som et firkløver og danner gruppe med fontene i flere nordsjællandske kirker. Der er fire relieffer med en speciel billedserie hugget ind i fontens indskæringer, 1. Mand med kjortel og langt hår ridende på en løve, som han griber om halsen med højre hånd. I venstre hånd holder han et sværd. 2. Korthåret stående mand med sværd dræber en slangeagtig drage med forben. 3. Pagehåret kvinde siddende sidelæns på en lille hest. I venstre hånd har hun en slags stav. 4. Stående pagehåret mand, som holder en bog i hænderne og har brede folder i knækort kjortel. Tydningen af figurerne er usikker. Endnu i 1862 tjente tårnet som dåbskapel. Nu står fonten i skibets nordøsthjørne.
Over døbefonten hænger en" himmel" med typiske renæssance-udskæringer. 2 af de i alt 6 topstykker er udskårne våbenskjolde tilhørende Hans Ulrik Gyldenløve og hustruen Regitze Grubbe, som har skænket Græsted Kirke denne udsmykning. Hans Ulrik Gyldenløve var søn af Chr. den Fjerde og blev lensmand på Kronborg 1641, men døde ung allerede i 1645.
Fontehimlen kan altså med sikkerhed dateres til nævnte tidsrum.
Prædikestolen er fra omkring 1600. De enkelte fag adskilles af vekslende mandlige og kvindelige figurer (hermer). Midt i de rektangulære felter ses de 4 evangelister, fra øst: Mattæus med engel, Lukas med okse, Markus med løve og Johannes med ørn. Deres navne står med små hvidmalede versaler på de små konsoller, som bærer figurerne. Deres symboler er sammen med masker, fugle og guirlander smagsprøver på renæssancens formrigdom. Frisen for oven bærer indskriften: "Quam dulcia faucibus meis eloquia tua super meliori meo. Psal. 119." ("Hvor sødt er dit ord for min gane, sødere end honning for min mund." Psal. 119, vers 103").
Prædikestolens himmel er fra omkring 1665. Det største nordvestvendte topstykke har to sammenskrevne relief-navnetræk: F 3 og SA (Frederik d. 3. og Sophie Amalie). Under midten af himlen svæver helligåndsduen. Indskrifter på latin: Lukas 11, 28 og Romerbrevet 3, 24.
Krucifikset over korbuen er fra ca. 1640. Omkring 110 cm højt.
Altertavle er et maleri af nadveren udført af Th. Wegener i 1857.
Orglet fra 1977 med 14 stemmer og 840 piber. Bygget af Gunnar Husted, Fredensborg.
Stor klokke fra 1599 (Borchardt Quellicmeyers klokkestøberi) med bl.a. denne indskrift " Anno 1599 lod her Iørgen Fransen og Laveriz Laverizen effter welbyrdig Diloff Holck hoffvidtzmand paa Kronigborg bevillige støbe denne klokke til Græsted kirke paa kirkens bekostning. Bochard(us) Gellegether me fecit". (Jørgen Frantzen var præst i Græsted og Mårum 1500-tallet - og Laurits Lauritsen sikkert kirkeværge i Græsted). Endvidere våbner for Ditlev Holck (lensmand på Kronborg 1595-1600) og hustru Margrete Krabbe.
Mindre klokke fra 1803 (P. Petersen, København) er tilsyneladende omstøbt af ældre klokke.
Kirkens oprindelige klokker – muligvis fra omkring 1375 og 1425 – blev beslaglagt ved klokkeskatten i 1602, hvor Kronborg kobbermølle modtog to klokker fra "Graestedt" på tilsammen 4 skippund 8 lispund.
Klokkestabelen er fra 1856.
Uret på kirkens tårn nævnes første gang i 1661. Allerede i 1681 fornyes urskiven af snedker Michel Meyer i Helsingør. Urskiven er senere fornyet i 1741, 1804 og 1875. Urskiven er malet flere gange, og hver gang bliver det aktuelle årstal påført.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne