Grønholt Kirke

 

Asminderød-Grønholt Pastorat - Fredensborg Provsti - Helsingør Stift - Lynge-Kronborg Herred –
Frederiksborg Amt


Kirken er en ret velbevaret, romansk kampestensbygning med lige sluttet kor og forholdsvis bredt og højt proportioneret skib, hvis enkeltheder er af mærkeligt blandet materiale. Murhjørnerne er således af påfaldende velhugget granitkvadre, mens de oprindelige vinduer i koret er af hvilke øsrt vinduet står som indvendig niche og nordvinduet spores, i hvert fald indadtil er af kvidtkavdre og munkesten. I syddøren, som er i brug (norddøren tilmuret) er karmene og det halvrunde dørfelt udført af huggen granit, stikket derimod af munkesten, riffelhugne i tidlig teglstensmanér, men formuret skiftesvis som standere og bindere, et atypisk træk, som viser at bygmesteren har været fortrolig med brudstenstraditioner. Dette, sammenholdt med den fremskredne granit-teknik, taler for at datere kirken til slutningen af 1100-tallet. Ikke meget yngre er to brede, romanske nordvinduer, som ses over skibets hvælv, men ellers er alle senere ændringer og tilføjelser gotiske. Ældst af disee er korhvælvet (slutning af 1300-tallet), der kan være samtidig med to nu tilmurede, fladbuede sydvinduer, som overskæres af skibets tre hvælvingsfag, hvis type snarest er 1400-tallets. Fra samme århundredes ældste del stammer i hvert fald underparten af det tilbyggede vestlige tårn. Her ses i facaderne et rudemønster af sortbrændte sten, og munkestensformatet er mindre end i klokkestokværk og taggavle, hvis blændingdekoration nok kan været fra slutningen af 1400-tallet. Tårnets hvælvede underrum blev kort før 1884 indrettet til forhal (linealgotisk vestdør); et munkestens våbenhus foran syddøren, vistnok frra tiden omkring reformationen, benyttes siden 1912 som sakristi. Kamtakkerne på koret og skibets taggavle er gotiske, men ommurede; en deform støtttepille stammer antagelig fra tiden kort efter 1660.

J. P. Trap

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne