Gurre Kirke

Tikøb-Gurre Pastorat – Helsingør Domprovsti – Helsingør Stift – Lynge-Kronborg Herred – Frederiksborg Amt

Gurre Kirke er opført 1917-1918 på en høj skov­klædt brink »Spidsbjerg Bakke« i Nyrup Hegn og har kostet 62.000 kr., hvoraf staten har givet 30.000 kr. Kirken er opført af mursten på en markstens­sokkel og murfladerne er såvel udvendig - som indvendig pudset på fri hånd uden anvendelse af retskede og hvidtede.
Kirkens skib og tårn har sadeltag, der er dækkede med røde vingetagsten. Gennem hovedindgangen på tårnets forside kommer man ind i kirkens forhal. Til venstre ligger »dåbsværelset«, til højre en trappe, der fører op til pulpitur og orgelrum, samt videre op til klokkestolen i tårnet.
Fra trappen foran kirkens indgang er der en dejlig udsigt. Før i tiden, inden beplantningen dækkede, kunne man skimte Kullen i Sverige. Det siges, at kirken blev brugt som sømærke. Kirkens skib er overhvælvet med en forskallet og pudset hvælving og afsluttet for enden med en halvrund korniche, bag hvilken præstens værelse er beliggende samt et mindre kontor for kirkens graver. Som symbolske grundsten nedlages i 1917 fire munkesten fra det for længst forsvundne Skt. Jakobs kapel ved Gurre slot. Under udgravningen til kirken fandt man den store sten, som nu står foran indgangen til kirken. Den bærer inskriptionen: »Denne sten fandtes på den gamle offerplads, hvor grundstenen 30. maj 1917 blev lagt til Gurre - Skt. Jakobs Kirke, der blev indviet 9. juni 1918.«
Til historien om kirkens placering på Spidsbjerg Bakke fortæller arkitekt Carl Brummer: »I 1918 skulle Gurre menighed have sin egen kirke. I den anledning blev jeg sat stævne i Gurre for at se på et areal, som en gårdmand i menigheden ville skænke til byggegrund til kirken. Den lå i en sænkning nær Nyrup Hegn. Da vi står nede i sænkningen og ser på den påtænkte byggegrund, søger mit blik op til højdedraget i skovens udkant og den tanke kommer til mig, at her i Danmark har vi altid lagt vore kirker i højdepunkter, og jeg siger da: »Når man kommer ad vejen der peger jeg, vil man når kirken ligger her komme til at se ned på den men man skal se op til en kirke.« Den tanke greb pastor Kaae med stor varme, mens bønderne som skulle levere gratis kørsel af materialer, så lidt sure ud. Heldigvis sejrede Kaae, og jeg fik stærk støtte af formanden for menighedsrådet, direktør Johs Borch som var levende interesseret i kirkens opførelse. Nu gjaldt det om at få skovvæsenet til at afse grunden ved højdedraget, det var ikke nogen let sag, da det nødigt afgiver så meget som en tomme af sine arealer«. Som kirken præsenterer sig smuk udefra, er dens indre enkel og stilfuld. Fra de store vinduer falder lyset ind i det hvide kirkerum. På væggene var der indtil 1997 ophængt en billedserie af Jesu lidelseshistorie, hvoraf Golgatha billedet udgjorde alterudsmykningen. Malerierne, der formentlig er fra 1700 tallet, blev købt af arkitekt Carl Brummer i Fru Verdiers antikvitetskælder i København og opbevares i dag på kirkens loft. Kirkens nye alter som står under nicebuen vendt mod øst, er udført af kunstneren Per Kirkeby. Det sortpatinerede bronzerelief som er det lyse rums paradoksale kulmination bærer titlen »Opstandelse« Per Kirkeby har om relieffet sagt: »En hule i væggen og bortvæltede sten. Det er opstandelse.« Som bjerghulen og erosionskeglen er den naturens nedbrydning, som fører til »Opstandelse« af nye bjerge. En grav er altid samtidig opstandelse. Kirkens mysterium er opstandelsen. Det er dens store symbolske kraft, en kraft som kirken selv er udtryk for. Jeg har med relieffet villet skabe en kraftfuld form, der rummer denne kraft, et ekko - ligeså navnløs og ubegribelig, som det mysterium kirken selv rummer. Relieffet er skabt i Per Kirkeby's atelie på Læsø og er støbt af en af Europas dygtigste bronzestøbere Karl­-Heinz Schmäke i Düsseldorf og er doneret af private fondsmidler, bl.a. Fabrikant Chas Otzens Fond, Dagmar og Leon Levins Fond, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Aage og Johanne Louis-­Hansens Fond, samt af midler skænket af sognets beboere. Til relieffet har Per Kirkeby komponeret det murede og hvidkalkede alterbord som en pendant til prædikestolen. Knæleskamlen er leveret af Paustian. Det stærke og enkle alterparti blev taget i brug ved en festgudstjeneste den 13. oktober 2002.
Fra alteret er der, gennem præsteværelset, indgang til prædikestolen, som i al sin enkelhed er meget stilfuld. I de 4 felter står - foruden evangelisternes symboler følgende bibelord: »Kommer til mig, alle, som lider møje. Denne er min Søn den elskelige, hører ham. Ild er jeg kommen at kaste på jorden. Dersom du kunne tro, skulle du se Guds herlighed«.
På den modsatte side står døbefonten, som er hugget i fransk sandsten. Den er tegnet af arkitekt Carl Brummer og er udført og skænket af billedhugger Holger Hansen. Dåbskanden er af tin og meget enkel jugendstil.
Alterkalken og disken, der blev skænket af hofjuveler Dragsted, København, blev for flere år siden stjålet fra kirken. Der er anskaffet en midlertidig alterkalk og disk. Kirkens grønne messehagel af silkedamask er vævet af Elisabeth Hoffmann, Hillerød og bærer på ryggen et dobbeltkors tegnet af designer Ida Fabricius, London.
Kirkeskibet »Valdemar« er skænket i 1961 af skomagermester Asger Børgesen, Snekkersten og er udført af styrmand Arne Skottenborg Frederiksen, som var lærer ved Statens Sømandsskole i Sønderborg.
Da kirken for år tilbage trængte til en orgelfornyelse sørgede daværende organist Finn Ewald - nu organist ved Roskilde Domkirke - for at beholde de bedste af Staruporglets stemmer og fik orgelbygger Finn Krohn til at udvide orglet med nye »romantiske« stemmer. Ved at beholde de fleste af de gamle stemmer fik man et langt større orgel, end man ellers kan forvente at have i en kirke som Gurre. Orglet, som stod færdigt i 1981, har 20 stemmer fordelt på to manualer samt pedal.
I kirkens forhal, står der i indramningen omkring fattigblokken, et »husalter« udført af kunstneren Gerd Tvermoes, som i 1990 blev erhvervet for midler skænket af Dagmar og Leon Levins fond.
Relieffet »Den gode hyrde« over kirkens indgangs­dør er udført af Niels Larsen Stevns og skænket til kirken i 1982.

Kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne