Helleruplund Kirke

Helleruplund Pastorat – Gentofte Provsti – Helsingør Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

På grund af materialemangel efter 2. Verdenskrig blev Helleruplund Kirke først en bygningsmæssig realitet i 1956.
Kirken er tegnet af arkitekterne V. Hvalsø og A. Wittmaack. Grundstenen blev nedlagt d. 11. juni 1955 af bl.a. daværende Kirkeminister Bodil Koch. Kirken blev indviet 1. søndag i advent 1956.
Kirken blev opført i røde mursten over en granitsokkel. Koret mod vest har en tresidet afslutning og der er korsarme mod nord og syd. Tårnet, der er 42 meter højt, har sidebygninger med skråt tag. Hovedindgangen består af en granitportal i tårnrummet og med et udhugget kors over døren.
Byggeriet blev finansieret dels gennem gaver og indsamlinger og dels gennem et statstilskud. Blandt andet fandt der en større indsamling af sølv sted i sognet til at finansiere færdiggørelsen af spiret med kobbertag, til glasmosaikruderne i koret og til sølvtøj til alteret. De fire glasmalerier i korets vinduer er udført af Poul-Henrik Jensen i 1959 og 1966. Altersølvet er udfærdiget af guldsmed Dragsted.
Kirkens tårnur blev skænket af daværende direktør Vonsild fra Superfoss. Tilsvarende blev kirkens klokker skænket af skibsreder A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møller.
Helleruplund Kirke er Helsingør Stifts næststørste kirke med godt 600 siddepladser - efter Helsingør Domkirke, Sct. Olai Kirke, der rummer ca. 800 pladser.
Efter indvielsen i 1956 blev træbarakkirken anvendt som menighedshus frem til, at den blev afløst af bygningen af Helleruplund Sognegård i 1989. I 1942 blev byggegrunden til Helleruplund Kirke erhvervet og Kirkekomitéen nedsat, men først i 1949 blev Helleruplund sogne udskilt fra Hellerup, Dyssegård og Gentofte sogne, samtidigt med at sognet fik sin første kirke - en barakkirke, der var hentet fra Knivholdtlejren ved Frederikshavn. På grund af materialemangel efter 2. verdenskrig måtte arkitekterne A. Wittmack og V. Hvalsø vente med at opføre Helleruplund Kirke til 1955-56, hvor den afløste barakkirken, der nu blev taget i brug som menighedshus. Menighedshuset afløstes af Helleruplund Sognegård i 1989.
Helleruplund Kirke er Helsingør Stifts næststørste kirke med oprindelig 650 siddepladser - i dag på grund af stole med armlæn er der kun ca. 610 siddepladser. Helsingør Domkirke, Sct. Olai Kirke er den største og rummer ca. 800 siddepladser.
Kirken er udvendig opført i røde teglsten og skulle have været kalket hvid indvendig, men da menighedsrådet blev betaget af kirkerummets gule mursten, blev det besluttet, at kirkens mure skulle stå rå. Hermed kom også strukturerne i loftets 8 hvælvinger til deres ret - og associationen til Grundtvigskirken blev åbenbar. Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at det murersjak, som byggede Helleruplund også var det, der var udvalgt til at bygge Grundtvigskirken (indviet 1927).
Over alteret er der et stort trækors lavet af eg, som er den gennemgående træsort i kirken. På hver side af trækorset er der 2 store glasmosaik-ruder. Hver glasmosaik rummer to motiver: et stort, der angiver en central begivenhed i kristendommen og et mindre nedenunder, der henviser til en hændelse, der på anden vis fortæller om samme begivenhed.
Den første mosaik - set fra venstre - forestiller Jesu fødsel - Jesus i krybben, Maria og Josef bag ved og en hyrde foran. Motivet er traditionelt og henviser til julen. Under det store billede er motivet "Mariæ bebudelse". - Den anden mosaik skildrer den korsfæstede Jesus. Kvinden i baggrunden er Maria Magdalene. Motivet under korsfæstelsen er billedet af Jesus, som man ville stene, da han første gang fortalte folk, at han var den, der skulle opfylde alt. Motivet på den anden mosaik henviser til Langfredag.
Den tredje mosaik skildrer Jesu opstandelse fra de døde påske morgen. Personen i forgrunden er en af de romerske soldater, der var sat til at vogte graven. Billedet under påskemotivet skildrer begivenheden, hvor Jesus kalder Lazarus ud af graven. Kvinderne er Martha og Maria, Lazarus' søstre. Den fjerde mosaik skildrer ikke begivenheder i Jesu liv, men hvad der sker efter Jesu opstandelse. Det store mosaik handler om den såkaldte "Vandring til Emmaus". Her slår en mand følge med to frustrerede disciple og forklarer dem ud fra skrifterne hvad der er sket i Jerusalem i påsken. De når Emmaus ved aftenstide og da de skal spise, rejser manden sig op og "bryder brødet". Da går det op for disciplene, at de fulgtes med Jesus Kristus og de styrter tilbage til Jerusalem for at fortælle de andre disciple, at de havde set Herren. Mosaikken henviser således til nadveren. Billedet nedenfor henviser til dåben. Her er det disciplen Philip, der døber en etiopisk høvedsmand.
Øverst i den fjerde mosaik er der en due - symbolet på Helligånden - og dermed henviser den fjerde mosaik til pinsen, til troens og kirkens begyndelse. Mosaikkerne påminder således på forunderlig vis om kirkens tre store højtider: Jul, Påske og Pinse. - Mosaikkerne er skabt af kunstneren Poul Henrik Jensen og fremstillet hos glarmester A. Hansen & Søn v/Kai Sckotz-Hansen.
Lyset i kirken består af over 500 pærer, der sidder i de 7 store lysekroner og en række lampetter. Pærerne blevet opfundet til kirken og lyset, som glødelamperne giver fra sig, er blevet opfattet så betagende, at kærterne er blevet kirkebelysning i utroligt mange danske og udenlandske kirker.
Midtergangen. Op ad midtergangen ligger der en 22 meter lang løber vævet af kunstneren Hanne Vedel fra 2008. Farverne i løberen er afstemt efter mosaikruderne, de gule teglsten, egetræsgulvet og den særlige glød, som kirkebænkene har fået gennem mange års anvendelse.
Kirkebænkene - 19 på hver side af midtergangen - har på hver gavl et udskåret motiv.
På venstre side, når man kommer ind i kirken, er motiverne hentet fra Brorsons samle "Op, al den ting, som Gud har gjort" (nr. 15 i samlebogen). Her kan man vers for vers se Brorsons salme udfolde sig på vej op til koret og alteret - og dog passer det ikke helt, for midt i bænkerækken har kunstneren Ingeborg Pedersen ladet sig inspirere af Johannes Jørgensens lille fortælling "Tråden fra oven" og ladet et træskærerarbejde med en edderkop og dets spind bryde rækken af de skaberværker, som Brorson henviser til i salmen.
Motiverne på højre side henviser til episoder fra Jesu liv. Den overordnede tanke er at man bevæger sig fra dør til alter under titlen "Se, din konge kommer til dig".
Motiverne er tegnet af kirkekunstneren Ingeborg Pedersen og billedskærer Ejnar Knudsen har selv skåret alle 38 billeder.
Døbefonten. Det første, der fanger vores opmærksomhed, er en mastodont af en døbefont. Den er udhugget i 2 stykker af bornholmsk granit og er ikke til at flytte. Under låget er der ingen dyb udhuling som på de gamle fonte. Naturligvis! for kong Christian IV udstedte et dekret om, at dåben skulle foregå ved overøsning og ikke ved neddypning.
På væggen over døbefonden er der et lille forgyldt krucifiks. Historien, der er knyttet til dette krucifiks, er den, at man skulle have anbragt det et sted i kirkerummer, fordi det var alterudsmykningen i Helleruplunds første kirke, barakkirken fra Knivholt-lejren. Nu gør det nytte ved døbefonten og minder om, at dåben sker i Jesu Kristi navn.
Det først kendte krucifiks i Danmark er romansk. Her hænger den korsfæstede ikke på korset, men står nærmest som den sejrrige konge foran korset. Tornekronen er en kongekrone. Vores krucifiks er gotisk, skikkelsen hænger på korset, er i lidelse og faldet sammen. Jesus Kristus er her den, der dør for menneskets synders skyld.
Lader man blikket gå op til den korsfæstede skikkelse i glasmosaikken til venstre for alteret, kan man se, at teologien også her er gotisk, men man bemærker også inspirationen fra fransk og nederlandsk kunsttradition i begyndelsen af det 20. århundrede. Kristus er simpelthen grøn og dermed har kunstneren med en impressionistisk farve og i traditionen for farvesymbolik understreget håbet, som den grønne farve "betyder".
Alteret er ikke et offeralter, men et alterbord - et bord, som man kan samles om og hvor det afgørende sker.
Vi har tradition for, at et bord skal se smukt ud og skal dækkes op med lys og blomster. Lysestagerne på alterbordet er enkle og høje og afhængigt af, hvilken begivenhed, der fejres, dækkes der op med 2 eller 4 stager. Der står oveni købet også en 7-armet stage på alterbordet. Traditionen med en 7-armet stage hørte oprindeligt til i jødedommen ved Jerusalems tempel. Grundtvig fik en 7-armet lysestage ved sit 50-års præstejubilæum og på grund af dette blev det pludseligt populært at pynte op med en sådanne, selvom der ikke er nogen form for kristen symbolik i stagen.
På alteret ligger der fast en Bibel (det er det eneste, der er bestemmelser om, at der skal være på et alterbord i en dansk folkekirke), samt forskellige ritual- og alterbøger - og naturligvis også en salmebog.
Antepedium. Alterbordets for-stykke er ofte udsmykket. I Helleruplund Kirke er der et udskåret, guldbemalet symbol. X'et (krydset) er det græske bogstav K (udtales ki) og det, der ligner et P er det græske bogstav R, som udtales ro. Symbolet kaldes "KiRo-symbolet" efter de første bogstaver i Kristus. Tegnene i midten er et alfa og et omega, det første og det sidste bogstav i det græske alfabet (betyder "fra først til sidst", "fra begyndelsen til enden"). Læg også mærke til bladene, der stritter ud fra krydsfeltet mellem Ki og Ro. De symboliserer Luther-rosen, der understreger Kristi kærlighed som centrum for alt.
Altertæppet. Foran alteret ligger der et altertæppe. Det blev broderet i korssting af 84 af sognets damer på skift fra maj og indtil 1. søndag i advent 1956, hvor Helleruplund Kirke blev indviet.
Altertæppets centrale motiv er billedet af en pelikan, der breder vingerne ud og som iflg. fabelen bruger krogen på sit næb til at prikke hul på sit hjerte, og derved ofrer sig for sine 3 unger, så disse kan overleve. Motivets enkle symbolik, der svarer til, at Jesus ofrer sig for menneskenes skyld, gjorde, at det blev det første kendte kristne symbol (fra ca. 126 e. kr.). Ingeborg Pedersen, der tegnede pelikan-motivet, hentede inspirationen til pelikanmotivet fra Syditalien.
Skibet rummer megen symbolik. Når kirkerummet kaldes et skib, hænger det sammen med, at menneskelivet opfattes som en sejlads på verdens hav - og med Jesus om bord kommer man så frelste igennem alle storme. Traditionen med ophængning af skibe i kirker stammer nok fra kirkerne på vestkysten.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne