Jægersborg Kirke

Jægersborg Pastorat – Gentofte Provsti – Helsingør Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Jægersborg Sogn blev i 1941 udskilt fra Gentofte Sogn efter stor folkelig indsats for at få indsamlet de nødvendige midler. Det tog to et halvt år at bygge kirken. Anden søndag i advent 1941 blev Jægersborg Kirke indviet. På grund af krigens knaphed på penge og materialer havde kirken ved indvielsen dog hverken orgel eller lysekroner, og bænkene var ikke færdiggjorte. Først ved orgelindvielsen første søndagi advent 1944 stod kirken helt færdig.
Jægersborg Kirke er tegnet af arkitekt Poul Staffeldt- Matthiesen, der mellem 1931 og 1944 byggede fem kirker i sengotisk stil, kendt fra danske landsbykirker.
I 1965 blev kirken gennemrestaureret indvendigt ved arkitekterne Inger og Johannes Exner i samarbejde med kunstnerparret Mogens Jørgensen og Gudrun Steenberg. Fra begyndelsen havde kirkerummet et mørkt og højtideligt præg. Men ved genindvielsen i september 1965 fremstod kirken som ny med en lysende altertavle over et fritstående alterbord af granit, bænkene var blevet afsyret, og farvesætningen på prædikestol og hynder var dristig og klar.
I 2008 blev våbenhuset ombygget og ført tilbage til noget nær den oprindelige form, men nu med glasdøre fra vindfanget, så kirkens yderdøre kan stå åbne og invitere indenfor.
Fra første skridt ind i kirken fanges blikket af Mogens Jørgensens lysrelief i koret. Man kan forledes til at tro, at solen gennem et mørkt grenværk skinner ind i kirken. Tættere på ser man dog tydeligt, at der er tale om et stykke moderne installationskunst, en elektrisk altertavle med hundredvis af små lysende glødelamper.
Mogens Jørgensen var i 1965 i Jægersborg Kirke den første, der skabte en elektrisk lyskomposition som altertavle. Udtrykket er moderne og abstrakt, men inspirationen har Mogens Jørgensen bl.a. hentet
i lysende glasmosaikrosetter i de gotiske katedraler, som på samme måde fanger blikket i det mørke rum.
Hvad forestiller altertavlen? En himmelrose? En solopgang – måske påskesolen som lyser imod os trods kors og mørke og død? Altertavlen er skabt af mørke metalplader, der i sammenføjningerne antyder et kors. Eller måske ser man et væv af lysende stjerner? Et billede af Gud som lyser i os? For Mogens Jørgensen har det været afgørende, at relieffet taler af sig selv, men er åbent for mange tydninger.
Prædikestolen er farvelagt af Mogens Jørgensen i forbindelse med renoveringen i 1965. Han har selv nævnt, at inspirationen til den rødviolette purpur bl.a. kommer fra salmen "Den yndigste rose er funden".
Alteret og døbefonten som begge er hugget i granit, er tegnet af Johannes Exner og opsat i forbindelse med renoveringen af kirken i 1965. Skibet blev skænket kirken i 1945 og er fremstillet af malermester Volmer Rude Jensen, der boede i sognet. Der er tale om en fuldrigger af fregattypen ved navn Dan.
Niels Helledies kongekrucifiks, der hænger over døbefonten, blev anskaffet i 1995. Det er udført i 1981 i stentøj og træ i en for Helledie karakteristisk naivistisk stil. Han griber tilbage til det romanske krucifiks, hvor Kristus fremstilles på korset som den, der sejrer over døden, og hvor tornekronen derfor er erstattet af en kongekrone. Samtidig understreges lidelsen, idet Jesu hænder brutalt er boltet til korset. De store sår i hænderne ligner øseskeer og peger hen på alterkalken med vin. Blodet, som flyder ud over sårene, danner lysende blomster. Forvandlingen fra smerte og død til nyt spirende og blomstrende liv ses også i den stiliserede krop: Kunstneren har bogstavelig talt åbnet den dødes brystkasse og lader os se livstræet sætte blomster og blade der, hvor man måtte vente at finde et afpillet skelet. Endelig har Niels Helledie anbragt morgenens fugl, en hane, på hovedet af Jesus, hvorfra den forkynder en ny dag, en ny opstandelse.
I kirkens tårn blev der i 1950 ophængt to klokker med en diameter forneden på henholdsvis 102 og 87 cm og en vægt på 1000 og 630 kg. På hver af klokkerne er indgraveret et lille vers. På den store: "Jeg ringer ved sorg, jeg kimer ved fest: Kom til kirke og vær Guds gæst". På den lille: "Jeg kalder og råber med klare toner: Lovet være vor forsoner!" Klokkerne er betalt ved private donationer fra menigheden.

Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne